Jeg arbejdede saa et halvt Aars Tid, saa kom Vinteren med Arbejdsløshed, det første Aar jeg var Svend, kunde jeg ingen Understøttelse faa men jeg kunde faa Rejsepenge, hvis jeg vilde rejse. Jeg tog saa Rejsepenge og rejste saa til Horsens i Jylland, fik saa efter nogen Tid arbejde, meldte mig ind i Horsens Atletklub, og den Træningskammerat jeg arbejdede mest med, en Maler, vi blev enige om i Løbet af Sommeren, at vi vilde paa Valsen det havde jo længe kriblet i Benene, naar man hørte ældre Svende tale om Valsen, det var jo et helt Eventyr at høre paa, men der blev jo ogsaa af nogle smurt godt paa, det var jo ikke bar Romantik, og det var vist for Resten ogsaa det samme, for ellers kunde Valsen jo blive farlig, der var jo dem[,] mange Gange de bedste Kammerater, der blev "hængende" paa Landevejen, og endte det med Druk, men jeg syntes det kun var faa. Den 13/7 1908 startede vi Kl 7 Morgen vi vilde tage til Kiel med Toget, for at komme rigtig ned i Tyskland førend vi skulde "valse" […]

Da vi kom til Kiel fik jeg arbejde et Par Dage, og saa tog vi videre til Hamburg, hvor vi var et Par Dage, og saa begyndte vi at valse, vi vilde først til Bremen, først kom vi til og igennem Byerne Tostedt, Sittensen og Tarmstedt og i den sidste By fik jeg arbejde, og Kammeraten fik Arbejde i Byen Wildstedt en ½ Mils Vej derfra, vi arbejdede saa en 14 Dages Tid, saa maatte vi videre igen, vi vilde længere syd paa, vi kom først til Bremen og derfra til Cøln, det var jo Turen langs R[h]inen fra Cøln af og syd paa, der stod paa vores Ønskeseddel, og Turen var herlig saa kort som den blev, vort Maal var Sweits, men det blev ikke til længere end Coblenz 12 Mil syd for Cøln, Kammeraten fik Hjemvé, han var ellers en stærk og rask Gut, men jeg kom hurtig til at forstaa, at naar den Følelse tager fat er der ikke noget andet at stille op, end at vend[e] Snuden om, ellers skulde jeg have fortsat alene, hvad jeg jo ikke havde lyst til, han vilde hjemefter, og da vi først var paa Vej mod Nord, kom Humøret igen og valsede og halvsultede vi hele Vejen hjem det var et lille rask Trip[1], og hvad havde vi saa ud af Turen, vi fik vore Rejse- og Eventyrlyster prøvet og oplevede, som Dagbogsbladene viser, det blev skrevet ned i Landevejsgrøften, paa Svendehjem[2] og lignende Steder, slet ikke saa faa Ting, Ting som vi slet ikke var vandt til, og dog tog vi Modgangene med et godt Humør, den hjemlige pylrende Støv fik vi rystet af, i Begyndelsen var det lidt svært at fægte[3], at tigge os Maden til, men det hørte med til Landevejen, Understøttelse havde vi ingen af, og Mad skulde vi have, altsaa fægte maatte vi, vi lærte det, og det var meget svært at faa noget i Tyskland for det var saa overrent af "Landevejsriddere". Det var en god Tur, vi havde været inde i en anden Verden, det var ligesom vi var blevet meget ældre paa de Par Maaneder, hvertfald paa Erfaring, Arbejdstiden i Tyskland i 1908 varierede jo meget, eftersom det var paa Landet eller i Byerne, i Byen Tharmstedt mellem Hamburg og Bremen, der fik jeg 15 Mark og Kost og Logis, fra Kl 6 – Kl 7 (19) aften, ½ Time Frokost 2 Timer Middag, ½ Time Fabekost[4], i Kiel 9 timers Arbejde og 70 Pfenning i Timen, i Solingen i Nærheden af Cøln 9½ Times Arbejde og 58 Pfenning i Timen, at staa i Fagforeningen, men Sygekasse skulde man ogsaa staa i, hvertfald i de store Byer, førend man fik Lov til at komme i Gang, Sproget var jo forskelligt, eftersom hvor man var, men saa maatte man klare sig med Fingersprog, naar Svende mødtes paa Valsen, fik man gerne en Sludder om hvordan der var der hvorfra de kom og vi kom, saa et Haandslag og saa skiltes vi med et "Savos"[5] et Udtryk der brugtes, som betød god Rejse, Lykke paa Rejsen, selvfølgelig sov vi i Høstakkene, naar vi kunde komme af sted med det, i de store Byer, naar vi havde Penge paa Gewerkschaftshaus[6], for 35-50 Pfenning. Kammeraten og jeg skiltes saa i Ofersee[7] i Slesvig, han tog til Horsens, hvor han hørte hjemme og havde sine Forældre, og jeg til København, hvor jeg havde mine, blev et Par Uger i København, der var ingen Arbejde, saa hørte jeg at der maaske var arbejde i Ringsted 8 Mil fra København, tog derned og fik Arbejde og arbejdede der en Maaneds Tid, og tog saa til København. Saa den 19. Januar 1909 startede jeg igen paa Valsen, nu vilde jeg prøve og "valse" i Danmark, jeg havde jo taget det sværeste først, Landevejen i Tyskland, paa Landevejen her i Danmark gik det betydelig lettere, og saa tog jeg valsen nord om Sjælland, tværs over Fyn, tværs over Jylland til Esbjerg, nord paa langs Vestkysten over Limfjorden og havnede saa i Brønderslev i Vendsyssel i Nordjylland, hvor jeg saa kom til at arbejde i 10 Maaneder. Det var ogsaa en god Valsetur, det var en Tur i ca 3 Maaneder, jeg gik fra By til By, somme Tider alene og til andre med en man traf paa Svendehjemmene, der var ikke noget der hed Understøttelse naar man gik paa Landevejen, altsaa fra Fagforeningen jeg kunde faa 7 Kr om ugen, hvis [jeg] blev i Byen og gik til Kontrol, men det var for kedelig, saa vilde jeg hellere gaa ud og finde noget Arbjejde, der var nok en Rejseforening inden for mit Fag, men den stod jeg ikke i saa jeg maatte igen fægte mig frem, og det gik storartet, det første jeg gjorde naar jeg kom til en By var at faa Adressen paa Murermestrene, saa gik jeg ned til dem, spurgte om Arbejde, og var der ikke noget, saa spurgte jeg dem om de ikke kunde hjælpe mig [med lidt] til Rejsen, og det var meget sjældent de sagde nej, der var gerne en 25 Øre og somme Tider mere saa havde jeg altid til Natlogis paa Svendehjemmet der kostede 35 og eventuelt til Mad jeg kunde købe der, eller jeg købte lidt Hakkebøfkød, lidt Løg og hakkede sammen, saa et Franskbrød, der var jo ikke raad til Smør, saa smurte jeg Hakkekødet paa en Skive Franskbrød, det var en Herreret, jeg sultede aldrig paa Valsen i Danmark, Danskerne var gode, i de større Byer gik jeg til Hotelkøkkenderne, og der har jeg faaet mange gode Pakker Mad, og en Skilling med paa Rejsen, man skulde bare være nogenlunde i Tøjet, ikke griset og usympatisk, men frisk som det man var, en rejsende Haandværkssvend, og selvfølgelig aldrig beruset, havde man faaet en lille en paa, saa blev man paa Svendehjemmet, for det kunde jo ske naar raske Haandværkssvende mødtes at man tog en lille Taar Øl eller Snaps, hvis for Exempel, en rejsende Svend havde faaet en Madpakke og havde smidt den i Opgangen eller paa [Gaden], og det blev opdaget, hvem det var, saa fik han paa Svendehjemmet en Omgang Prygl, en saakaldt "Banketur", hvor alle de andre var med til at prygle ham, det var en uskrevet Lov, at den Mad, man ikke kunde spise selv, skulde tages med hen paa Svendehjemmet, der var altid nogen der kunde spise det, og det værste var jo at det ødelagde den gode Renome en Haandværkssvend gerne vilde have og som man ogsaa i det store hele havde, dem der kastede Mad væk var gerne nogle sølle fordrukne Væsner, og dem var der saamænd ikke saa mange af. Paa Valsen gik man gerne 2 Kammerater sammen, og fik den ene saa Arbejde, saa tømte han sine Lommer for Penge til ham der skulde gaa videre, det var saadan en kammeratlig Gestus, jo, der var ogsaa Moral paa Landevejen, og det skete saa da vi, den Kammerat jeg gik med og jeg, naaede F[j]erritsslev i Thy i Nordjylland, at min Kammerat, en Bødker, fik Arbejde, men han var ikke saa glad for at skilles, for vi kunde godt med hinanden, men jeg havde sagt til ham fra Start af, at hvis jeg fik Arbejde saa tog jeg det, for han var en straalende Kammerat, men Landevejen var gaaet i ham, han vilde helst valse hele Tiden, det var ikke mit P[r]ogram, jeg har haft mange dejlige Stunder paa Landevejen, men at gaa altid, nej, det laa ikke for mig, men saadan en Landevejstur, naar der ingen Arbejde var hjemme i ens By, var meget bedre, end at gaa og glo Gade op og Gade ned, saa hellere ud af Landevejen, man øjnede stadig noget nyt, man gik stadig efter noget, Haabet var der, en Arbejdsløshedsperiode, gerne hele Vinteren, det var bare at gaa og vente, og det var ikke godt for os unge, der skulde helst ske noget, men Landevejen og Oplevelserne der, det var jo ikke det hele, naar jeg saa arbejdede i Provinsbyerne og paa Landet, saa lærte man ogsaa der, nye Ting nye Forhold og nye Mennesker at kende, og lærte at omgaas Mennesker, Lønnen laa den Gang i 1909 paa Landet 35-40 Øre i Timen, i Byerne 45-46 Øre i Timen paa egen Kost altsaa og 10 Timers Arbejde, fra Kl 6 Morgen til 6 (18) Aften med ½ Time Frokost, 1 Time Middag og ½ Time Fasbekost[8], i København dog kun 9 Timer. Saa gik jeg alene til Aalborg og derfra til Brønderslev i Vendsyssel, fik arbejde, og saa var det slut med at valse paa Landevejen.