Film
I denne film kan du høre om centrale udviklinger i den danske befolkning, det danske rige og den danske suverænitet efter 1973. Det danske rige bestod i 2020 af de samme territorier som i 1973, nemlig af Danmark, Færøerne og Grønland. Territorielt er der altså ikke sket forskydninger i perioden efter 1973. Men som Thorsten Borring Olesen forklarer i denne film, bedrager skinnet lidt, for på både Færøerne og i Grønland har der lydt stigende krav om uafhængighed, og særligt de dansk-grønlandske relationer har da også ændret sig.
I perioden efter 1973 er det danske befolkningstal øget med ca. 800.000, en stigning, der først skyldtes længere levealder og siden 1980 nettoindvandring. Indvandringen har betydet, at indvandrere og deres efterkommere i 2016 udgjorde omkring 13 % af befolkningen, en udvikling, der har været svær at håndtere for det danske samfund, der aldrig for alvor har omfavnet ideen om det multikulturelle samfund. Indvandringsdebatten har således ved siden af EF/EU-debatterne hørt til de mest betydningsfulde danske politiske debatter i perioden efter 1970. Den 1. januar 1973 var Danmark således blevet medlem af De Europæiske Fællesskaber (fra 1993 Den Europæiske Union). Indmeldelsen i EF var epokegørende, idet den indvarslede, at Danmark formelt set var rede til at uddelegere national suverænitet til en 'mellemfolkelig myndighed'. Dermed betegnede EF-medlemskabet et skridt i retning af, at forholdet mellem det nationale og det overnationale blev udvisket og overlappende – hvilket danskerne (og andre europæere) i stigende grad har haft svært ved at håndtere.
Filmen er en del af Aarhus Universitets onlinekursus i danmarkshistorie.
Klik på 'CC' og vælg 'Dansk' eller 'Engelsk', hvis du vil se filmen med undertekster.
NB. ved 00.29 i filmen er der en faktuel fejl, idet der bliver sagt, at Grønland i 1981 stemte for at træde ud af EF. Denne folkeafstemning fandt sted i 1982.
Se flere film i danmarkshistorien.dk's filmarkiv.