Forsiden af St. Paul Tidende 6. december 1907, hvor artiklen om Chris Madsen er trykt yderst i venstre side. Du kan tilgå den digitaliserede version af avisen her

Christ[1] Madsen.

En Ordenshaandhæver i Oklahoma.

Den nye Stat Oklahoma tæller et betydeligt Antal Skandinaver blandt sine Indbyggere, og adskillige af dem har taget en ledende Del i det Arbejde, som et gaaet forud for Statsrettighedernes Tildeling. Fra gammel Tid har Oklahoma og de tilstødende Landstrækninger haft Ord for at være Tilholdssted for lovløse Elementer: Banditter, Hestetyve, Kvægrustlers[2] osv., og ude paa de store Sletter har der staaet mangen vild Kamp mellem Øvrigheden og det menneskelige Udskud, som har søgt Skjul i disse afsidesliggende Egne. Det er i denne Forbindelse vi idag skal omtale en Skandinav, der i disse Kampe har gjort sig i den Grad anset, at han er blevet udnævnt til Chief Deputy U. S. Marshal[3] for Staten Oklahoma.

Christ. Madsen er hans Navn, og der klinger saa dansk, at det ligger nær at antage, at han tilhører vor Nation. En Korrespondent til et Blad i Kansas City for Oklahomas Hovedstad Guthrie giver nogle Træf af denne Mands eventyrlige Livsførelse.

Oprindelig var Christ. Madsen Soldat og gjorde Tjeneste i femte Kavalleriregiment U. S. Army. Her avancerede han til Kvartermester Sergeant og gjorde senere Tjeneste i Rough Rider Regimentet paa Cuba under Krigen med Spanien[4].

Derved kom han i direkte Berøring med daværende Oberst, nu Præsident Roosevelt[5], der maa antages at have fattet Godhed for ham, idet han gav ham en særlig varm Anbefaling for Ansættelse som Deputy Marshal[6] i Indianer Territoriets sydlige Del efter Krigen.

Madsen kan se tilbage paa en lang Række Aars Tjeneste ude i det vilde Vesten. Hans Arbejde for Ordenens Overholdelse i de Egne gaar helt tilbage til de Dage, da James Banden[7] huserede i det vestlige Missouri. Da den endelig blev oprevet, flygtede Resterne af den Vest paa og levede navnlig af at plyndre Deligencer. Det var mest ude i Klippebjergene, at disse Plyndringer foregik, og femte Kavalleriregiment fik i Opdrag at give Deligencerne Beskyttelse og om muligt paagribe Banditterne. Dette lykkedes virkelig, og Fangerne blev indsatte i Statsfængslet i Wyoming, hvorfra det dog lykkedes dem at undvige kort Tid efter. Her er det, at Madsen kommer til at gribe direkte ind, idet det blev overdraget ham at paagribe Flygtningene.

Det lykkedes ham at gjøre dette ved Hjælp af en Krigslist og to raske Mænd, som han havde taget med sig til dette Brug. I flere Dage fulgte de efter de undvegne Banditter, indtil de endelig overrumplede dem en Nat ved deres Lejrbaal og styrtede sig over dem under saa frygtelige Brøl, at Røverne maatte tro, at der var en hel Skare Blaatrøjer[8]. De tre raske Gutter havde Haandjernene paa Flygtningene, inden disse opdagede, at de var taget ved Næsen.

Madsen gjorde Tjeneste i Kavalleriet i 20 Aar og gik derefter over i den civile Tjeneste, først som Deputy Marshal i det vestlige Missouri, senere, da Oklahoma aabnedes for Settling i 1889, under den bekjendte Banditfanger Grimes[9], United States Marshal for Oklahoma, i samme Egenskab. Her fik han rig Lejlighed til at prøve Kræfter med de lovløse Elementer under de mest forskjellige Forhold.

Der fortælles saaledes, at en Trup Banditter havde slaaet sig ned i den sydvestlige Del af Territoriet og der forøvet saa mange Ugjerninger, at Marshal Grimes besluttede at gjøre en Ende paa Uvæsenet. Han tog nogle af sine Deputies med sig og blandt dem Christ. Madsen, og paa denne Ekspedition var det, at Madsen fik Lejlighed til at udmærke sig i en særlig Grad som Mesterskytte. Marshal Grimes var redet et Stykke forud for sine Ledsagere og red op paa en Høj for at orientere sig. Her overraskedes han ved at finde, at han var kommet lige ind på Livet af de Banditter, som han var ude at søge efter, og uden at vente paa sine Deputies satte han efter dem. Hans Hest fik imidlertid Nykker[10] netop som han var kommet ind til Banditterne, og han blev derved en ypperlig Skive for disses Skud, overfor hvilke han stod aldeles værgeløs. Bandens Anfører havde allerede spændt Hanen paa sin Riffel for at gjøre det af med den forhadte Marshal og havde lagt an paa ham, da Christ. Madsen kom ridende op ad Højen, hvorfra Grimes havde opdaget Banditterne. I et nu saa Madsen hvad der foregik og satte afsted i vild Gallop [sic] for om muligt at komme sin Chef til Hjælp. Mens Hesten var i den voldsomste Fart tog Madsen Sigte på Bandens Anfører, og saa sikkert var hans Øje, at han fældede denne, inden han endnu havde affyret Skuddet mod Grimes. Det var et Skud paa flere Hundrede Yards[11], og Grimes erklærede siden, at han aldrig havde set et bedre Skud end dette, der frelste hans Liv.

Madsens Karriere som Deputy Marshal blev afbrudt af den spansk-amerikanske Krig, i hvilken han, som tidligere nævnt, gjorde Tjeneste som Rough Rider[12], men efter Krigen optog han atter sin gamle Beskjæftigelse under Grimes. Senere blev han overført til Indian Territory som Ben F. Colberts Deputy, men da John M. Abernathy blev udnævnt til United States Marshal for Staten Oklahoma, fik Christ. Madsen Posten som hans Chief Deputy Marshal.