Nogle Indtryk fra Fiskeriudstillingen.

Af Andreas Otterstrøm.

Udstillingspladsen set fra indgangen.

Lystigt smelder de røde Flag i den solvarme Sommerluft. Flaget betyder saa meget for Havets Sønner; det er Hjemmets Tegn, naar det vises i fremmede Havne, eller naar det ved Tilbagekomsten fra fjerne Togter vinker den søfarende i Møde. Fiskeriudstillingen er som en Skov af Flag, og i en festlig Stemning gaar vi ind mellem Havnefyrene, som viser os Vej ind paa Udstillingspladsen - efter først at have løst Billet i Fyrtaarnet ved Indgangen.

Foran os ser vi nu hele den store Udstillingsplads, der med megen Smag er anvendt til Bygninger og Plantninger, som danner et harmonisk Hele - en hyggelig Festplads.

Vi gaar straks op ad Midtergangen op imod Hovedhallen. Paa denne har Udstillingens Arkitekt anvendt stor Omhu, og den er i sin Simpelhed meget tiltalende. Man faar en Følelse af Samhørighed, naar man, efter at have modtaget et flygtigt Indtryk af det ydre, gaar indenfor og lader Øjet glide om blandt de forskellige Udstillinger.

Den videnskabelige Afdeling.

Vi er gaaet ind gennem den midterste Indgang og har nu for os den videnskabelige Afdeling. Her er meget at se paa, thi hvert Glas i Montrene og hver Tavle paa Væggene har sin Historie at fortælle. Ved venstre Side af Midterpillen har Dr. A.C. Johansen[1] udstillet Rødspætter i forskellige Aldre fra 1 til 5 Aar. Man lægger Mærke til, at Rødspætterne i Østersøen vokser meget langsommere end i det nordlige Kattegat, noget man maa tage Hensyn til ved Bestemmelse af Mindstemaalet. Paa Væggen ses Side om Side to interessante Kort, der viser, at Rødspætter, der er fangede i Store Bælt og satte ud samme Sted, bliver i Nærheden, medens Rødspætter, der er fangede ved Skagen og satte ud i Store Bælt, alle som een søger Nord paa igen, hjemefter.

Ved venstre Side ser man Hydrografernes[2] Apparater til Maaling af Strøm og til Optagelse af Vandprøver under Fart.

Ved højre Side af Midterpillen har Dr. Johs. Schmidt[3] sin Udstilling. Her lægger man særlig Mærke til Glassene med Aalens Larver. Midt for i Montren staar et fladt Glas med en sort Plade, og paa denne er fastgjort Aalens Larver i forskellige Udviklingstrin. Til dette Glas svarer et Kort paa Væggen, hvorpaa der er afsat røde Pletter, som angiver de Steder, hvor Aalelarverne er fundne. Der er aldrig fundet Aalelarver i Nordsøen eller Øst derfor i vore Farvande, men Vest for Irland og Syd efter i Atlanterhavet er der gjort mange Fund. Kortet viser tillige, at de yngste Aalelarver er fundne længst ude, hvor Atlanterhavet er dybest.

I Baggrunden paa et Bord lægger vi Mærke til en moden Hanaal, den eneste modne Aal, der er funden i de danske Farvande.

Paa Midterpillen hænger de Silkenet, som anvendes til Fangst af de smaa Dyr og Planter, som svæver i Vandet.

I den svenske, videnskabelige Afdeling er ophængt Tavler, der viser de mærkede Aals Vandringer. Aalene er udsat i Østersøen og er alle vandrede mod Syd langs Sverrigs Østkyst og siden mod Vest til de danske Farvande, hvor en enkelt endog er fanget ved Helgenæs.

I den norske, videnskabelige Afdeling er ophængt et stort Antal smukt udførte Billeder af mærkelige Fisk og Krebsdyr, der befolker det aabne Atlanterhav i forskellige Dybder lige ned til de Lag, hvor Lyset slet ikke trænger ned, og hvor Dyrene selv lyser. Der er ligeledes udstillet Sild i forskellige Aldre fra 1 til 13 Aar med Tavler, der viser, hvorledes man paa Skællene kan se Fiskenes Alder. Den norske Fiskeri-Direktør Dr. Johan Hjort[4] har haft den gode Ide at lade uddele smaa Hefter med Beskrivelser af sine Undersøgelser af Sildens Alder.

Den videnskabelig afdeling. I Forgrunden ses i Midten Modellen af "Selandia", til højre den første Petroleumsmotor ("Dan"), der blev indsat i en dansk Fiskerbaad, til venstre D.D.P.A.s Petroleumsvogn.

Fiskerhøjskolen.[5]

Vi gaar gennem Døren til venstre og er i Fiskerhøjskolens Afdeling. Her samles tidligere Elever og mange andre baade ældre og yngre Fiskere for at se Modellen af den ny Skolebygning, som vil blive opført ved Snoghøj. Skolens Elever har udstillet Modeller af Fiskeredskaber, Model af en Tjæregryde, udstoppede Fugle, Aalekurve m.m. Paa en Pult er fremlagt de udkomne Numre af "Fra Havet", og de sidste Numre, der er udgivne i Anledning af Udstillingen, uddeles til enhver. Der er meget mere, der fængsler den besøgende i Fiskerhøjskolens Udstilling, f.Eks. den Flaske, som de bornholmske Fiskere benytter til Undersøgelse af Temperaturen i forskellige Dybder, idet det har vist sig, at Silden om Sommeren opholder sig, hvor Temperaturen er ca. 13° C. - men vi maa videre.

Selandia.

Foran den videnskabelige Afdeling har Burmeister og Wain udstillet en Model af Dieselmotorskibet "Selandia".[6] Den er overordentlig fint udført og vækker fortjent Opmærksomhed.

Forskellige danske Forretninger.

Vi haster forbi D.D.P.A.s[7] Petroleumsvogn, der er opstillet ved Siden af "Selandia", forbi Utzons og "Danmarks" Udstillinger af Net, skønt disse virkelig er et længere Ophold værd. Lykkebergs Hermetik[8] og forskelligt Tovværk og Olietøj[9] har megen Interesse, men vi gaar nu ind ad Døren til

Ferskvandsafdelingen.

Her er hyggeligt. En velgørende Kølighed møder os straks i Døren. Det er netop, som om man gik ind i en Udklækningsanstalt, hvor Luften altid er frisk og fugtig.

Vi standser ved en Model af Frijsenvold Laksegaard[10] ved Gudenaa. Alle Enkeltheder er med. Her er Sluseporten, som skal staa aaben en Tid af Aaret, for at Laksen kan faa Lejlighed til at gaa op - og lade sig fange af de ovenfor Laksegaarden boende Fiskere. Den øvrige Del af Aaret er den lukket, og Laksen, som vil mod Strømmen, maa da gaa i Fælden, som ligner en stor Ruse af Pæleværk.

Videre forbi smukke Udstillinger af Ørreder og andre Ferskvandsfisk, en nydelig Model af en jydsk Bondegaard med 3 Ørreddamme, hvorfra Afløbet munder ud i en Sø, som er malet i Baggrunden.

Grønland.

Vi gaar et Par Skridt og er i den grønlandske Afdeling. Vi ser op mod Loftet og opdager en rigtig Kajak. Væggen er tapetseret med Sælskind, og derpaa er hængt en Rigdom af smukke Billeder af Fiskeriet ved Grønland. Paa Gulvet staar en stor Havkat og en Sælhund og over dem en Rødfisk, en Hellefisk og et Glas med Lodde[11], der af Grønlænderne kaldes Angmagsæt, og som fiskes ved Kysten i store Mængder og tørres til Vinterforsyning. Denne nydelige, lille Udstilling er opstillet af cand.mag. Adolf Jensen[12], som nylig har tilendebragt en fleraarig Ekspedition til Grønland, der har kastet nyt Lys over Fiskenes Forekomst ved de grønlandske Kyster, og som vil faa stor Betydning for Udviklingen af Fiskeriet her.

Færøerne.

Vender man sig om, ser man en færingsk Kutter, der fisker Torsk under Island. Den er dybtgaaende og rummelig, og man ser, hvorledes Fiskerne staar langs Rælingen, hver med sit Snøre. Paa et Bord ved Siden af staar en Proviantkasse med Skydelaag, en Rygkurv af Træ o.s.v.

Den svenske Afdeling.

Vi smutter ind i den svenske Afdeling og ser her en Sælhundesaks. Den burde have haft en mere fremtrædende Plads paa Udstillingen, thi hvis vore danske Sælhunde ikke er klogere end deres svenske Kollegaer, saa burde vi have nogle Sakse udsat ved vore Kyster.

Vi er nu helt ude ved den sydlige Gavl. Her ser vi et Kort over Aneboda Forsøgsstation[13], der tillige virker som en Skole for unge Ferskvandsfiskere. Omtrent midt i Afdelingen staar Redningsbaaden "Anna Wallenberg".

Den er netop i Færd med at glide ned paa en Slip, som ser meget praktisk ud. Til venstre for Baaden staar Redningsstolen og det Raketapparat, hvormed Linen skydes ud til det strandede Skib. Ved Hjælp af denne Line trækkes Stolen om Bord.

Blandt en Del Fiskegarn, der hænger paa Væggen, lægger vi særlig Mærke til et Toggergarn - Svenskerne kalder det ogsaa "Troldgarn" - Det bestaar af tre Garn, som er fæstede til samme Over- og Underlig. De to yderste Garn er stormaskede, det midterste derimod smaamasket og af meget fin Traad, det er betydelig dybere end de yderste. Naar en Gedde eller Laks løber mod et saadant Garn, skyder den det fine Garn som en Pose ud gennem en af de store Masker i det yderste Garn og kan da ikke slippe fri. Saadanne Garn benyttes meget af danske Ferskvandsfiskere, men sjældent til Fiskeri i Saltvand, hvor de dog sikkert kunde anvendes, f.Eks. til Fangst af Ørred.

Den svenske Redningsbaad "Anna Wallenberg" og til venstre herfor Redningstolen.

Ogsaa i den svenske Afdeling har Forretninger deres Udstillinger, f. Eks af Olietøj, Redskaber til Lystfiskeri, Hermetik[14] m.m.  

Idet vi forlader denne Afdeling, kaster vi et Blik paa en smuk Model, der viser Fiskeri under Is i Skærgaarden ved Stockholm.

Den norske Afdeling.

Vi gaar nu atter gennem den danske Afdeling for at komme til Norge, som har faaet den nordre Del af Hallen.  

Udstillingen af Redskaber, som benyttes til Hvalfangst, og Billeder, der viser, hvorledes Fangsten foregaar, gør et mægtigt Indtryk og har megen Interesse. Midt paa Gulvet staar en Kanon af den Slags, som i de moderne Hvaldampere er anbragt forrest i Skibet, hvorfra den afskydes mod Hvalen, naar denne er kommen paa nogenlunde nært Hold. Man ser Harpunen ligge klar i Kanonens Løb. Den har to bevægelige Modhager, som af sig selv slaar ud til Siden, naar Harpunen er trængt ind i Hvalens Krop. Linen, der følger Harpunen, ligger opskudt omkring Kanonen.  

Et Hus, der er bygget op af Fjerdinger og Daaser og tækket med Klipfisk, er overordentlig nydeligt.

Midt i Hallen gaar vi forbi en Model af en Park med Østerskultur. Paa Overfladen flyder Tønder, og under dem er ophængt Rækker af Risbundter og Staaltraadsbakker, hvorpaa Østersen fæstes som Unge og vokser op, indtil den er stor nok. Da løftes Risene op, og Østersene plukkes af. Østers kan som bekendt kun trives i de salteste Dele af vore Farvande, i Limfjorden og i Nordsøen. I Stenaldertiden var de dog almindelige ved Fyns og Sjællands Kyster; deres Skaller findes i Affaldsdyngerne ("Køkkenmøddinger") ved vore Forfædres Boliger, og mange Steder danner de Lag, der f.Eks. ved Uddybningen af Odense Kanal kom frem for Dagens Lys. I Stenaldertiden var Vendsyssel kun en Gruppe af Øer, og det salte Vand fra Nordsøen kunde trænge langt mod Syd og skabe Betingelser for Østersen paa Steder, hvor den nu ikke kan leve.

Vi mindes en trist Fortælling om et Forsøg, som et Konsortium i en fynsk By foretog for at faa Østersen indført. Nogle Aar efter Udplantningen af et Parti smaa Østers drog man til Søs med Champagne og andet Tilbehør for at nyde de delikate Dyr, men Skraben kom op Gang paa Gang, uden at der i Indholdet saas mindste Spor af Østers.

En tilstedeværende tysk Videnskabsmand trøster os i vore sørgelige Betragtninger ved at fortælle, at der ved den tyske Østersøkyst er gjort Forsøg med Indplantning af en amerikansk Østersart, der skal kunne trives i Østersøens brakke Vand. De tyske Forsøg førte ganske vist ikke til noget gunstigt Resultat, men derfor har man jo Lov til at haabe, at det vil blive muligt i Fremtiden at befolke de danske Fjorde med amerikanske Østers.

Vi faar nu Øje paa Bergen. Det er næsten hele Besøget værdt at staa foran det vældige Billede af Bergen med Fløjfjældet i Baggrunden og med Havet, der fortsætter sig ud imod Tilskuerne vuggende en Del Fartøjer af forskellige baade ældre og nyere Typer. En Tilskuer begynder at fortælle om, hvad man kan se i Bergen, og om de rædsomme Regnskyl, man maa være forberedt paa, men da han er saa uforsigtig at gengive den gamle Anekdote, at Droskehestene[15] bliver sky, naar de møder et Menneske uden Paraply, saa overraskes vi alle af en lydelig Protest fra en norsk Dame, der sidder i Nærheden og forfærdiger Smykker af Fiskeskæl og Filigran. Hun paastaar, at det kan være Solskinsvejr i to Uger i Træk i Bergen.

Vi skal lade dette Spørgsmaal være uafgjort. Nu kan vi ikke holde ud at se paa mere for i Dag. Jo, et lille Kig ind til Fuglefjeldet, der ligger badet i Midnatssol - og saa ud i den friske Luft, ud til de mange Flag, der smelder fornøjeligt i Vinden til Afsked, mens vi haster ned mod Udgangen.

Afsked fra Udstillingen. 

Vi forlader Udstillingen med en Følelse af, at der er meget, vi ikke har faaet at se. Der sidder os endnu i Næsen en Lugt af Klipfisk og Saltsild, og det staar dunkelt for os, at vi er gaaet forbi hele Bjærge af Konservesdaaser. Her ude paa den aabne Plads ser vi rundt om os Bundgarn, Ruser, Garn og Vaad. Vi giver os selv og vore Læsere det Løfte, at vi snart igen skal aflægge Udstillingen et Besøg for i den brogede Mangfoldighed at finde nye Enkeltheder, som kan øge vort Kendskab til Fiskerne og deres Bedrift.