Lydklip
Kildeintroduktion:
I dette lydklip fra 1933 høres et uddrag af politikeren Hans Peter Hanssens (1862-1936) foredrag om kampene ved Dybbøl i 1864 i forbindelse med 2. Slesvigske Krig (hvorefter Nordslesvig blev tysk), 1. verdenskrig 1914-1918 og Genforeningen i 1920.
H.P. Hanssen var dansk journalist og politiker. Fra 1888 var han med til at oprette Den Nordslesvigske Vælgerforening, og i 1896 blev han det danske mindretals medlem af den preussiske Landdag og i 1906 af den tyske Rigsdag. Efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig blev H.P. Hanssen i 1919 minister for sønderjydske anliggender med ansvar for at løse en række af de opgaver, der opstod i forbindelse med Genforeningen. Efter at Genforeningen var en realitet, trak H.P. Hanssen sig langsomt ud af det politiske arbejde. Dog var han i perioden 1924-1926 medlem af Folketinget for det sønderjyske Venstre. H.P. Hanssen viede en stor del af sin journalistiske og politiske karriere til at værne om danskheden i Sønderjylland, hvilket også kommer til udtryk i dette foredrag, hvor fædrelandet og offerviljen til at sikre dettes beståen hyldes. Foredraget kan ses i lyset af Hitlers magtovertagelse i Tyskland samme år, hvilket medførte en frygt for at grænsedragningsspørgsmålet endnu engang skulle blive aktuelt. Denne frygt kom bl.a. til udtryk i Aabenraaresolutionen, som H.P. Hanssen var medunderskriver af.
Transskription af H.P. Hanssens foredrag:
Her på Dybbøl Banke optog den danske hær i ’64 kampen efter Dannevirkes rømning. I halvtredje måned kæmpede vore tropper her: modige, udholdende og offervillige, titusinde imod 37.000 mand.
Vore ti små skanse omspændte i en halvkreds banken fra den bund, hvor skanse 1 lå nær stranden til skanse 10 nede ved Alssund. På de høje skrænter hinsides Vemmingbund anlagde preusserne Broager batterierne. På den grønne høj, som vi ser foran Bøffelkobbel[1], Ravnbjerg-batterierne. Og fra højderne til højre for Dybbøl Kirke Ragebøl-batterierne. Fra disse batterier udspyede svære kanoner i hen ved fem uger deres ild over skanserne. Og mens de efterhånden blev sammenskudt til grushobe, gravede preusserne sig i løbegrave ind imod stillingerne.
Så kom den 18. april. Fra kl. 4 om morgenen til kl. 10 formiddag overdængede fjendens 102 kanoner skanserne med 7.900 skud. Så blev med et alt stille. Musikken spillede, mens stormkolonnerne brød frem af løbegravene.
Af vore 84 kanoner var da kun 12 i brugbar stand. Efter et tappert forsvar, under hvilket der blev udført heltebedrifter, bukkede vore tropper under for den store overmand. Vort tab var smerteligt. Det omfattede 107 officerer, 220 underofficerer og 4.477 mand.
Men fremtid gror af dyre minder. Her ved denne skanse fejrede Preussen i 1914 en storstilet fest til minde om stormen på Dybbøl. Prins Heinrich af Preussen[2], flere høje generaler og 1500 tyske veteraner, som havde deltaget i stormen på Dybbøl, deltog i dagen. Der blev holdt overmodige taler, men alt imens greb en usynlig hånd sit mene, mene, tekel, ufarsin[3].
Så fast deltagerne skiltes, indløb efterretningen om den østrigske tronfølgers mord i Sarajevo, og fulde af bange anelser forlod de høje herrer skansen.
Så kom verdenskrigen. Og da freden var sluttet, samledes vi med kongehuset, regeringen og Rigsdagen til en strålende genforeningsfest her i skansen. Dermed var en ny tid oprunden. Dannebrog vajede atter over Dybbøl Banke. Men minderne om svundne tiders kampe leves videre. Taler deres manende sprog til nye slægter og ildne dem til offervillighed og ædel dåd i fædrelandets tjeneste. Slægt kommer, og slægt går. Men ét er der, som består, fædrelandet, vort skønne, minderige fædreland. Vor fortids land, vor fremtids land. Gud give det fremtid, som han gav det minde.
Ordforklaringer m.m.
[1] Bøffelkobbel: skov vest for Sønderborg.
[2] Albert Wilhelm Heinrich (1862-1929), preussisk prins og admiral.
[3] Mene, mene, tekel, ufarsin: "Du er vejet på vægten og fundet for let!" Fra historie i Det Gamle Testamente (Daniels Bog, 5,25-28). Mystik aramæisk skrift på væggen hos babylonierkongen Belshassar, skrevet af en usynlig hånd, som profeten David tyder som et domsudsagn om kongen og hans rige.