Lydklip
Kildeintroduktion:
I dette lydklip argumenterer statsminister Thorvald Stauning (1873-1942), i forbindelse med Rigsdagsvalget den 3. april 1939, for den grundlovsændring, som vælgerne skulle tage stilling til den 23. maj. Regeringen Stauning-Munch (1929-1942) havde længe ønsket en ændring af Grundloven, men var i mindretal i Landstinget.
Efter Landstingsvalget i 1936 havde regeringspartierne opnået et smalt flertal, og de så nu muligheden for at igangsætte arbejdet med grundlovsændringen. Det centrale i en ændring skulle være afskaffelsen af Landstinget. Det lykkedes at få grundlovsændringen vedtaget i Rigsdagen, hvorefter nyvalg blev udskrevet. Ifølge Grundloven fra 1915 skulle den nye Rigsdag samt befolkningen via en folkeafstemning godkende ændringsforslaget, inden en ny grundlov kunne træde i kraft. Sidstnævnte var dog problematisk, idet det var svært at få befolkningen til at engagere sig i sagen. Af samme årsag beskæftiger Stauning sig derfor med en række andre emner i denne valgtale. Bl.a. imødegår han oppositionens angreb på regeringen. Ved valget oplevede Socialdemokratiet for første gang i partiets historie en tilbagegang. Efter valget faldt forslaget om en grundlovsændring ved folkeafstemningen, da der ikke kunne mønstres det flertal på 45% af de stemmeberettigede, som Grundloven krævede. Der manglede blot 11.762 stemmer eller 0,54 procentpoint af de stemmeberettigede. Overvægten af ja-stemmerne var dog markant, idet den samlede stemmeprocent lå under 50.
Transskription:
Den 3. april har vælgerne adgang til at vælge en ny Rigsdag, hvis fornemste opgave bliver at bekræfte vedtagelsen af den nye grundlov, altså det forslag til forfatning, som endeligt skal besegles ved en folkeafstemning. Alle kvinder og mænd, som ønsker at bevare frihed og demokrati, må møde både ved valgene og ved den folkeafstemning, der antagelig finder sted i maj måned.
Den nye grundlov er et godt skridt frem på demokratiets vej. Den byder Landstingets afskaffelse, den giver os én vælgerklasse med 23-års valgretsalder, at denne ene vælgerklasse vælges på én valgdag, en Rigsdag, der i sin helhed træffer afgørelse om finanslov, statsregnskab og alle politiske spørgsmål. Der bliver ikke mulighed for noget overhus, ingen deling i aldersklasser, ingen privilegier, men lige og almindelig valgret for mænd og kvinder fra 23-årsalderen.
Den sag er i sig selv en betydelig indsats, som vælgerne har al grund til at møde med interesse. Thi den sag indeholder en betydelig styrkelse for demokrati og folkestyre, en sikring af folkets medbestemmelsesret. Men det er en selvfølge, at valget også angår andre spørgsmål. Venstre og en række andre partier siger, at valget skal fælde ministeriets, men man skal nok vogte sig fra at antyde, hvem der skal træde i stedet, thi en halv snes partier, der er indbyrdes uenige, kan ikke styre, men blot fremkalde opløsning og forvirring, som vil være en ulykke for samfundet.
Valget skal befæste folkestyret og dermed den vidtgående frihed, der består. Og valget skal sikre et demokratisk flertal, som vil værne og beskytte de sociale rettigheder, human omsorg for syge, gamle og arbejdsinvalider, rimelig løn, forsvarlig arbejdstid, ferie for alle arbejdere, forsikring mod ulykkestilfælde, forsvarlig hygiejne og beskyttelsesmidler på arbejdspladserne.
Om disse og mange andre samfundsspørgsmål skal folkets medbestemmelsesret sikres, og derfor skal folket bevare demokratiet og afværge enhver form for diktatur, som vil berøve folket medbestemmelsesretten og friheden.
Stem altså med Socialdemokratiet den 3. april.
Thorvald Stauning. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket