Staten og suveræniteten, efter 1973

Film

I denne film kan du høre om centrale udviklinger i den danske befolkning, det danske rige og den danske suverænitet efter 1973. Det danske rige bestod i 2020 af de samme territorier som i 1973, nemlig af Danmark, Færøerne og Grønland. Territorielt er der altså ikke sket forskydninger i perioden efter 1973. Men, som Thorsten Borring Olesen forklarer i denne film, bedrager skinnet lidt, for på både Færøerne og i Grønland har der lydt stigende krav om uafhængighed, og særligt de dansk-grønlandske relationer har da også ændret sig. I perioden efter 1973 er det danske befolkningstal øget med ca. 800.000, en stigningen der først skyldtes længere levealder, og siden 1980 nettoindvandring. Indvandringen har betydet, at indvandrere og deres efterkommere i 2016 udgjorde omkring 13 % af befolkningen, en udvikling der har været svær at håndtere for det danske samfund, der aldrig for alvor har omfavnet idéen om det multikulturelle samfund. Indvandringsdebatten har således ved siden af EF/EU-debatterne hørt til de mest betydningsfulde danske politiske debatter i perioden efter 1970. Den 1. januar 1973 var Danmark således blevet medlem af De Europæiske Fællesskaber (fra 1993 Den Europæiske Union). Indmeldelsen i EF var epokegørende, idet den indvarslede, at Danmark formelt set var rede til at uddelegere national suverænitet til en ’mellemfolkelig myndighed.’ Dermed betegnede EF-medlemsskabet et skridt i retning af, at forholdet mellem det nationale og det overnationale blev udvisket og overlappende – hvilket danskerne (og andre europæere) i stigende grad har haft svært ved at håndtere.

Filmen er en del af Aarhus Universitets onlinekursus i danmarkshistorie.

Klik på 'CC' og vælg 'dansk', hvis du vil se filmen med undertekster.

Se flere film i danmarkshistorien.dk's filmarkiv.

Om filmen

Forfatter(e)
Thorsten Borring Olesen
Tidsafgrænsning
1973 -
Medietype
Film
Sidst redigeret
24. september 2021
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk