Magtens Segl: Fælles Mål (2009) og Historiekanon

Fælles Mål (2009)

Magtens Segl harmonerer især med følgende af undervisningsministeriets Fælles Mål (2009). Således kan et undervisningsforløb med Magtens Segl lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

EFTER 6. KLASSE

• fortælle om magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark
• kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder
• fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag
• kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng
• formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden
• selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden

EFTER 9. KLASSE

• give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer
• kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser
• kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige, og baggrunden herfor
• forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud
• formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil.

Historiekanon

Magtens Segl relaterer sig til adskillige kanonpunkter i Historiekanon og kan derfor anvendes som en del af og lægge sig op ad undervisningsforløb, der omhandler ovenstående kanonpunkter.

Magtens Segl foregår i senmiddelalderen anno 1458, men middelalderens samfund dækker overordnet set perioden 1050-1536. Magtens Segl kan derfor anvendes i relation til både Absalon (1128-1201), Kalmarunionen (1397-1523), reformationen (1536) samt statskuppet 1660, til trods for at der ikke er absolut overensstemmelse mellem årstallene.

Eksempelvis kan Magtens Segl bruges som optakt til et forløb om reformationen med det formål at vise, hvad det er for et samfund, der bliver reformeret, herunder især kirkens magt og dens forhold til kongemagten. På samme vis kan spillet anvendes som optakt til statskuppet 1660, mens det helt oplagt kan danne baggrund for et forløb om Kalmarunionen, idet spillet fortæller om magt og ret, levevilkår, social stratificering og meget mere fra netop den periode.