Om Øm Klosters grundlæggelse 1172

Kilder

Kildeintroduktion:

Øm Kloster, der er beliggende ved Mossø imellem Ry og Skanderborg, blev grundlagt i 1172 af cisterciensermunke fra Vitskøl Kloster ved Limfjorden. Disse munke var allerede i 1165 draget ud fra Vitskøl med det formål at grundlægge et nyt kloster, og havde inden de ankom til klosterets nuværende placering ved Øm, forsøgt at anlægge klosteret ved både Sminge, Venge og til sidst på Kalvø i Skanderborg sø. Da munkene imidlertid stødte på forskellige forhindringer på de tre førnævnte steder, drog de videre og endte altså med at grundlægge klosteret ved Øm syv år efter deres udrejse.

Øm Klosters Krønike blev nedskrevet af klosterets munke i perioden 1207-1267, og beretter om såvel grundlæggelsen af klosteret som de forskellige abbeders liv og gerninger. Herunder fortælles der om klosterets generelle eksistensvilkår i en urolig tid og om klosterets forhold til de skiftende bisper i Aarhus. Krøniken er den eneste større danske middelalderkrønike, hvis originalmanuskript stadig findes.

Det befinder sig i dag på Det Kongelige Bibliotek i København. De her gengivne afsnit fra Øm Klosters Krønike er fra krønikens grundlæggelseshistorie og forklarer i det første afsnit, hvorfor munkene flyttede fra Kalvø, og hvordan de derefter kom til Øm. Her var muligheden for at skaffe daglig vandforsyning til klosteret af stor betydning, og afsnittet viser noget om, hvor teknisk avancerede cisterciensermunkene var.

I det andet afsnit fortælles der om, hvordan en genstridig bonde endte med at sælge sin ejendom til munkene, efter at han havde haft et drømmesyn. Historien antyder muligvis noget om, hvorledes munkene bar sig ad med at skaffe sig gods i nærheden af klosteret. Ellers er meningen med denne lille historie vel at legitimere klosteret og dets besiddelser i Øm og samtidig at vise Jomfru Marias guddommelige beskyttelse. Cistercienserordenen var viet til Jomfru Maria og regnede hende for sin særlige beskytter.

Hvorfor de flyttede fra bemeldte ø Kalvø[1].

Da de havde dvælet en tid lang på øen, plagede af mange vanskelig­heder og farer - ti overfarten var såre besværlig, så at der stundom hengik en uge, stundom en halv måned, hvori ingen kunne komme til eller fra, fordi uvejr eller is hindrede færdselen, og der ingen bro kunne bygges - ­søgte de sig et nyt sted at flytte hen for at blive af med slige vanskelig­heder, og kom så til en grund som hedder Øm, omgivet til alle sider af vand og moser, og fandt der nærved skoven mellem to søer, Gudensø og Mossø, et sted, der var tæt overgroet med mange buske, og som tyktes dem at egne sig vel, hvis der blot ikke havde manglet vand til klostrets brug og nytte. En kunstfærdig munk, hr. Martin, målte da med et blylod vandstanden i begge søer og højden af det land, der skulle gennemgraves mellem dem, og derved fandt de, at vandstanden i den søndre sø[2] var en alen[3] højere end i den nørre[4]. Deraf skønnede de, at de ville kunne få vand til alt, hvorved de havde brug derfor, og at de aldrig for fremtiden ville mangle det, de glædede sig da over deres fund, solgte deres ejendomme, som lå spredte vidt og bredt, flyttede hen på bemeldte grund, og anstrængte sig af al magt for at skynde sig hen til det nyfundne sted.

Om et syn, som en mand havde.

Nogle af bønderne solgte villigt deres ejendomme; men andre, som var rigere, gjorde sig meget kostbare. Her kan jeg ej fortie en minde­værdig hændelse, som hang sammen hermed. Der var en rig mand, gammel og af god byrd, ved navn Api, med tilnavnet Hals, som hverken for bøn eller løn ville samtykke i købet. Desårsag havde han et drømmesyn: han så en mærkelig stor og smuk kirke, med sangerkor og tårn knejsende i sky, på det sted, hvor klostret nu ligger, men inden der var bygget noget der, og han hørte Guds salige moder Maria true sig med en brat død, hvis han ydermere vovede at fortrædige[5] hendes undergivne med hensyn til det nævnte køb. Han vågnede da såre skrækslagen, forstod at det var hårdt at slå bag ud mod brodden, lod aldeles uænset, at hans hustru og andre, hvem han havde fortalt synet, rådede ham fra og gav ham spottende ord, men lod sig lede af frygt for Gud og ærbødighed for den hellige Maria, og tilbød ufortøvet af sig selv hvad der før var æsket af ham. Hans forbillede opmuntrede de andre, og de skyndte sig alle som én med at sælge deres ejendomme. Dette har jeg selv hørt bemeldte Api fortælle mig som svar på mit spørgsmål; jeg havde nemlig tidligere hørt det af andre, men tvivlede derpå.


Ordforklaringer m.m.

[1] Kalvø: ø i Skanderborg Sø.
[2] Mossø.
[3] Alen: i den latinske tekst bruges ordet ’cubitum’, en måleenhed på 44 cm.
[4] Gudensø.
[5] Fortrædige: gøre fortræd. 

Om kilden

Forfatter(e)
Cisterciensermunkene ved Øm Kloster
Dateret
1207
Oprindelse
Øm Klosterkrønike ”Exordium monasterii Caræ Insulæ”, i Olrik, Jørgen: Øm klosters krønike (1968), s.17f. Rettigheder: Gengivet med tilladelse fra Øm Kloster Museum og Historisk Samfund for Aarhus Stift
Kildetype
Krønike
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
19. august 2011
Sprog
Dansk oversættelse
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Forfatter(e)
Cisterciensermunkene ved Øm Kloster
Dateret
1207
Oprindelse
Øm Klosterkrønike ”Exordium monasterii Caræ Insulæ”, i Olrik, Jørgen: Øm klosters krønike (1968), s.17f. Rettigheder: Gengivet med tilladelse fra Øm Kloster Museum og Historisk Samfund for Aarhus Stift
Kildetype
Krønike
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
19. august 2011
Sprog
Dansk oversættelse
Udgiver
danmarkshistorien.dk