Du er her: danmarkshistorien » Materiale » Vis

Knud den Helliges gavebrev 1085

Kilder

Knud den Hellige (ca. 1042-1086) var konge af Danmark fra 1080 til 1086. Hans gavebrev til domkirken i Lund fra 1085 er den ældst bevarede sammenhængende tekst af dansk oprindelse. Det originale dokument eksisterer ikke længere, men i afskrifter er den oprindelige ordlyd bevaret.

Gavebrevet er interessant, da det rummer oplysninger om de indre forhold i Danmark under Knud den Hellige. I særlig grad giver brevet indblik i samfundsstrukturerne og den kongelige administration efter vikingetidens afslutning. I dokumentet belyses blandt andet kongens myndighedsområde, beføjelser og rettigheder.

Knud den Helliges gavebrev fra 21. maj 1085 skænkede domkirken i Lund (St. Laurentii), der på daværende tidspunkt var under opbygning, en række større jordejendomme i Skåne, Sjælland og på Amager. Nogle af disse områder var overdraget til kongen af fredløse som betaling eller bøde for generhvervelsen af deres fred, såkaldt fredkøb.

Knud den Hellige tildelte de gejstlige ved domkirken i Lund de kongelige rettigheder, der vedrørte de bortskænkede områders ejendomme og personer, og derfor kunne domkirken i Lund nyde en del af udbyttet af bøndernes arbejde på de tildelte jordområder samt efter alt at dømme bøder, bønderne måtte blive pådømt i forbindelse med visse forbrydelser. I gavebrevet fastholdt Knud den Hellige dog tre af sine kongelige rettigheder på de bortskænkede områder:

  • Fredkøb: Kun kongen havde beføjelse til, mod betaling af en stor bøde, at ophæve fredløshed.
  • Ledingsbøder: Folk der forsømte deres ledingspligt (pligt til krigstjeneste)kunne afkræves bøder af kongen.
  • Redskud: Transporttjeneste med heste til at trække de vogne, som kongens og hans folks rejsegods var placerede på, når de rejste fra sted til sted. Denne ydelse blev dog for de bortskænkede områders vedkommende begrænset til kun at skulle ydes, når kongen selv var til stede.

Knud den Hellige blev myrdet under et oprør den 10. juli 1086 i Skt. Albani kirke i Odense. Han blev i 1100-1101 som den første i Danmark helgenkåret af paven som Sct. Knud (San Canuto).

I den hellige og udelelige treenigheds, faderens og sønnens og den helligånds navn.

Vi ønsker, at det skal være vitterligt for alle kristne, hvorledes jeg Knud den fjerde[1], kong Magnus'[2] søn, efter at have overtaget riget som arv fra min fader har doneret St. Laurentii kirke[3], som ligger i Lund – endskønt den endnu ikke er fuldført – for at den til evig tid kan være en brud for det lam[4], som bærer verdens synd, hellig for den hellige, ubesmittet for dem ubesmittede, værdig for den værdige.

Men vi har gjort åbenbart, hvad og af hvad art denne kirkes brudegave skal være, og vi ønsker med Gud til værn, at den skal være retskraftig og urokkelig til evig tid med disse som vidner: Rikwal, Svend og Sigvard, bisper, Hågen Jarl[5], præsterne Arnold, Theoderik, Henrik og Godskalk, stallerne[6] Alle, Hågen, Peder, Svend og Asser Ågesen. Det er altså den jord, som Øpe Thorbjørnsen i Lund bødede for sin fred[7]. I Lilla Uppåkra fire og et halvt bol[8], i det andet Uppåkra lige så mange bol, i Herrestad otte bol, i Skälshög to bol, i Flädie fem og et halvt bol, som Hågen gav til kongen, i Hilleshög et halvt bol, i Håstad et bol, i Gärd i Venestad et bol, i Skättilljunga et halvt bol, i Sövestad et halvt bol, som Skore betalte for sin fred, og i Karlaby et halvt bol, som samme Skore gav kongen for sin fred, i Brönneslöv et halvt bol, som kongen indløste fra Thorgisl, Gunstens søn, i Göingebygd i Sandby et bol. På sjælland i Ramsø herred[9] i Øm to bol, i Sømme herred i Tjæreby to bol, i Tune herred i Winningawa[10] to bol, i Horns herred i Skuldelev et bol, i Onsved et bol, i Smørumnedre to Bol, i Lynge herred i Børstingerød to bol, i Jørlunde herred i Tollerup et bol, i Skenkelsø et bol. På øen Amager i Sundbyøster fem bol, i Brøndby tre bol. Af de penge, der årligt gives af tofterne[11] i Lomma tre mark; af samme penge i Helsingborg tre mark, af tofterne i Lund 21 mark.

Hvis nogen mægtig mand, af ædel[12] eller ikke-ædel byrd, født eller ikke-født, opblæst af forvoven dristighed mod den hellige læres forskrift stræber efter at krænke denne overenskomstmæssige beslutning, skal han være forbandet ved Herrens genkomst, skal han være fordømt til evig straf, der hvor ormen ikke dør, og ilden ikke slukkes[13]. Hans bord foran ham skal blive til en snare[14], til en gengældelse og til en anstødssten sammen med dem, som sagde til Gud Herren: Gå bort fra os, at kende dine veje er ikke vor lyst.

Men hvad der hører til den kongelige ret[15], af hvad sag den end måtte opstå i forbindelse med omtalte jord, skal høre under provsten og de andre brødres myndighed, hvilke på dette sted tjener Gud; tre forseelser er undtaget: Hvis en bliver lyst fredløs[16], skal han købe fred af kongen, medens hans boslod[17] skal tilfalde provsten og brødrene, Hvis han forsømmer leding[18], skal han bøde til kongen. De skal ikke stille heste til redskud[19], medmindre kongen kommer selv.

Forhandlet i Lund den 21. maj år 1085 efter Herrens menneskevorden i den 8. indiktion, epakten 22, konkurrenten 2, i den herre kong Knuds 5. år[20], idet de fornævnte bisper var nærværende og stadfæstede det med vor herre Jesus Kristus som ophavsmand[21].

Knud den Hellige
Knud den Hellige. Alterfigur fra St. Peters Kirke
i Næstved. Befinder sig nu på Nationalmuseet.
Fra
Danmarks Riges Historie (1896-1907).


 

[1] Knud den Hellige (ca. 1042-1086) var konge af Danmark 1080-1086. Vi kender kun med sikkerhed to konger over Danmark før ham, der hed Knud, hvoraf den ene dog hed Hardeknud. Men der findes overleveringer om en kong Hardeknud i begyndelsen af 900-tallet.

 

[2] Knud var søn af Svend Estridsen (konge 1047-1074/76). Denne kaldes sommetider Magnus. Måske var dette hans kristne navn i modsætning til Svend, som er et gammelnordisk navn.

 

[3] St. Laurentii Kirke: Domkirken i Lund.

 

[4] Jesus kaldes ofte Guds Lam. Når domkirken skal være en brud for Jesus, menes der, at de to skal forenes uadskilligt for evigt.

 

[5] Embedet som jarl kendes både i Danmark, Norge og England i vikingetiden. Det indebærer én eller anden form for magt over et territorium – oftest på kongens vegne.

 

[6] Stallerne: hirdembedsmænd. Egentlig betyder det staldpassere, men embedet indebar én eller anden form for lederposition i den kongelige hird (krigerskare).

 

[7] ”Fred” vil sige ophævelsen af fredløshed (straffen hvor et individ blev udstødt af samfundet og enhver straffrit kunne dræbe vedkommende). Dette skete ved fredkøb, betaling af en meget stor bøde til kongen.

 

[8] Bol: enhed i middelalderens jordinddeling. Angiver et areal, men ordets præcise betydning er omdiskuteret. Der er dog tale om et ganske stort jordareal

 

[9] Herred: territoriel enhed, som brugtes til en række administrative og retslige formål i middelalderen. Der er enighed om, at man ud fra gavebrevet kan konkludere, at inddelingen af landsbyer i herreder på daværende tidspunkt var indført på Sjælland. Derimod diskuteres det fortsat, om inddelingen også var indført i Skåne på dette tidspunkt.

 

[10] Winningawa: Forsvunden lokalitet

 

[11] Jordlodder, især brugt om byggegrunde. I byerne betales altså den grundafgift til kongen, som senere kendes som arnegæld eller midsommergæld.

 

[12] Ædel byrd: Fornem slægt.

 

[13] Dvs. i Helvede.

 

[14] Snare: fælde.

 

[15] Kongen havde altså flere rettigheder end de tidligere og senere nævnte. Der er efter alt at dømme tale om, at han havde ret til at opkræve bøder i forbindelse med visse forbrydelser. Denne rettighed overgår altså til provsten og brødrene i domkirken. Det, som i hvert fald senere kaldes domkapitlet.

 

[16] Lyst fredløs: udstødt af samfundet som straf.

 

[17] Boslod: alt hvad en person ejer undtagen jorden.

 

[18] Leding: krigstjeneste.

 

[19] Redskud: den ydelse, der skulle stilles til rådighed for kongen og hans følge i form af transporttjeneste.

 

[20] Der er her tale om tre tidsangivelser: den kristne, et middelalderligt tidsangivelsessystem, og kongens regeringstid.

 

[21] Hermed underbygges det, at den, der forbryder sig mod brevets bestemmelser, bliver udsat for de før udmalede frygtelige straffe.

 

 

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 29.04.2015