Du er her: danmarkshistorien Materiale Vis

Folketingsvalget 1998

Artikler

Valgets udskrivelse

Folketingsvalget den 11. marts 1998 blev udskrevet af statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) den 19. februar samme år. Selvom valget skulle komme senest september 1998, kom tidspunktet alligevel som en overraskelse, og den pludselige udskrivning samt korte valgkampsperiode var ment som en chokmanøvre, på et tidspunkt hvor den siddende SR-regering for første gang i en længere periode havde fremgang i meningsmålingerne.

Poul Nyrup Rasmussen havde siden valget i 1994 stået i spidsen for en regering bestående af Socialdemokratiet, Centrum-Demokraterne og Det Radikale Venstre, fra december 1996 Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Som udfordrer til statsministerposten stod Venstres Uffe Ellemann-Jensen, der med en række gode meningsmålinger og den borgerlige opposition i ryggen af mange blev anset for at være favorit til at overtage stillingen som statsminister.

Valgets temaer

En meget bred vifte af politiske emner blev inddraget i valgkampen. Blandt temaerne var den generelle økonomiske politik og holdningen til den offentlige sektors størrelse, skatter, beskæftigelse, uddannelse, ældre, børnefamilier, ventelister på sygehusene, flygtninge/indvandrere samt EU.

Socialdemokratiet søgte i valgkampens slutfase at mobilisere især de socialt dårligst stillede vælgere ved at fokusere på temaet om skattelettelser kontra velfærd. De borgerlige partiers udspil om fri huslejefastsættelse blev angrebet som asocial, og deres økonomiske forslag blev fremstillet som uansvarlige. Valgkampen havde også budt på en debat om den fortsatte ret til at gå på efterløn, og Poul Nyrup Rasmussen følte sig presset til at udstede en såkaldt ”efterlønsgaranti”, der efter valget blev et stort problem for Nyrup, da man kun et halvt år senere alligevel ændrede efterlønsvilkårene.

Valgkampen blev overordnet set præget og til tider overskygget af opgøret mellem de to statsministerkandidater, og det meget personfikserede valg blev beskrevet som "en amerikansk showpræget præsidentvalgkamp". Især var valgdebatterne mellem de to partiformænd ophedede og dramatiske.

Valgets resultat

Valgnatten blev en sand gyser. Så man DR, virkede det som om, Nyrup var favorit til at fortsætte, mens TV2's seere fik indtryk af, at oppositionen var en anelse foran. I sidste ende faldt valget ud til den siddende regerings fordel, men der var tale om et næsten fuldstændigt dødt løb. Først sidst på valgaftenen stod det klart, at SR-regeringen kunne fortsætte med det snævrest mulige flertal, dvs. 90 mandater, pga. et afgørende færøsk mandat.

For Venstre var resultatet en stor skuffelse, og Uffe Ellemann-Jensen tog kort efter valget konsekvensen og gik af som partileder. Det Konservative Folkeparti blev valgets mandatmæssige helt store taber med en tilbagegang fra 27 til 16 mandater, og efterfølgende måtte også Per Stig Møller forlade den konservative partilederpost. For Venstre blev Anders Fogh Rasmussen ny partileder, mens Pia Christmas-Møller i første omgang afløste Per Stig Møller på den konservative partilederpost. Året efter blev hun afløst af Bendt Bendtsen.

Dansk Folkeparti, der var blevet dannet i 1995, stod for den største fremgang ved at opnå hele 13 mandater og blev dermed repræsenteret i Folketinget for første gang. Dansk Folkeparti var oprindeligt dannet af udbrydere fra Fremskridtspartiet, og da Fremskridtspartiet gik fra 11 til 4 mandater, havde Dansk Folkeparti hermed med stor succes overtaget moderpartiets plads på højrefløjen.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 24.05.2017