Opvækst og uddannelse

Preben Wilhjelm blev født i Valby i 1935. Han voksede op i et borgerligt hjem under beskedne kår. Faren var sømand, men omkom i 1940, da hans skib sank efter at være blevet torpederet. Den godt begavende Wilhjelm blev student fra Skt. Jørgens Gymnasium i 1953 og begyndte derefter at læse atomfysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Han blev cand.mag. i 1964 og fik arbejde som adjunkt på instituttet samme år. Her arbejdede han indtil 1969, afbrudt af et etårigt forskningsophold ved Duke University i North Carolina 1966-67.

Medlem af SF 1959-67

I 1958 var Preben Wilhjelm kortvarigt medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Han fulgte med formanden, Aksel Larsen (1897-1972), da denne efter at være blevet ekskluderet af DKP stiftede Socialistisk Folkeparti (SF) i 1959. Preben Wilhjelm blev hurtigt et fremtrædende medlem af SF og var central i udformningen af partiets principprogram fra 1963.

1964-66 var han indenrigspolitisk redaktør ved tidsskriftet Politisk Revy med ansvar for bl.a. bolig- og landbrugspolitik.

Ved valget i 1966 fik SF hele 20 mandater og indgik et samarbejde med Socialdemokratiet (kaldet ’det røde kabinet’). Det spirende ungdomsoprør prægede SF, og mange medlemmer havde svært ved at forlige sig med samarbejdet med Socialdemokratiet og de politiske kompromisser det krævede. Preben Wilhjelm blev en af lederne af den voksende interne partiopposition. I 1967 kom det til et brud i SF, og Wilhjelm var med til at stifte det nye parti Venstresocialisterne.

Portrætfoto af Preben Wilhjelm. Fra: Folketingets Bibliotek

Medlem af Folketinget for VS 1975-83

Preben Wilhjelm blev ikke valgt til Folketinget ved valget i 1968, hvor VS fik fire mandater. Ved valgene i 1971 og 1973 klarede VS ikke spærregrænsen, men da partiet igen blev repræsenteret i 1975 med fire mandater blev Wilhjelm valgt ind og fik posten som bolig- og retsordfører. Han sad i Folketinget indtil 1983.

Venstresocialisterne adskilte sig fra de andre partier på flere punkter: Det havde en flad ledelsesstruktur uden formel partileder, der var fraktionsfrihed og et rotationssystem der gjorde, at man kun kunne sidde i Folketinget i syv år i træk.

Preben Wilhjelm var en respekteret politiker i Folketinget. Han var kendt som en intelligent og skarp debattør.  Især bolig- og retspolitik lå hans hjerte nær, og han var kendt for at have en stærk retfærdighedssans, der prægede alle hans politiske initiativer. En af hans mærkesager var kampen for en nationalisering af Nordsøolien, som Dansk Undergrunds Consortium (DUC), en del af A.P. Møller-koncernen, havde bevilling til at udvinde, og hvor staten gik glip af store indtægter. Det lykkedes Wilhjelm at få sæde i det parlamentariske Undergrundsudvalg, der i fortrolighed skulle orienteres om regeringens forhandlinger med DUC, og det udnyttede han dels til at stille kritiske spørgsmål til regeringen, dels til at trodse fortrolighedskravet og offentliggøre sine spørgsmål og regeringens svar på dem. Til gengæld hyrede A.P. Møller-koncernen den kontroversielle højrefløjsagent Hans Hetler til at snage i Wilhjelms private forhold. I 1979 sendte DR dokumentaren ’Det sidste Stik’, der i stort omfang var baseret på Wilhjelms fortrolige materiale og rådgivning. Udsendelsen blev en øjenåbner for Folketinget og befolkningen omkring det spil om Nordsø-rigdommene, der var foregået og stadig foregik. Dokumentaren bidrog til en politisering af emnet i hidtil uset grad, hvilket især blev klart i forbindelse med den genforhandling af DUC om udvinding af olien, som fandt sted først i 1980’erne. Den danske stat fik her tilkæmpet sig en markant mere fordelagtig aftale end tidligere.

Preben Wilhjelm var medstifter og fremtrædende medlem af Venstresocialisterne. Mødeformerne var noget anderledes end f.eks. hos Det Konservative Folkeparti. Fra venstre ses Erik Sigsgaard, Preben Wilhjelm og Steen Folke. Foto: Erik Gleie, POLFOTO/RITZAU FOTO

Efter Folketinget

Da Preben Wilhjelm som følge af VS’ rotationssystem måtte træde ud af Folketinget i 1984 fik han et stipendium i retsvidenskab ved Københavns Universitet. Han blev lic.jur. i 1988, og i mellemtiden (i 1987) meldte han sig ud af VS. Han var chef for Danmarks Radios dokumentargruppe 1991-95, og 1997-2002 ansat som ekstern lektor ved Roskilde Universitetscenters journalistuddannelse.

Preben Wilhjelm er en aktiv forfatter og har bl.a. skrevet Vor retskulturelle arv og hvordan vi forvalter den (1991) og Demokratiets vogtere (1999), samt erindringsbøgerne Fra min tid (2005) og Man kan sagtens være bagklog (2014).

Preben Wilhjelm blev pensioneret i 2002. I 2006 blev han medlem af Græsrodsfonden, som behandler ansøgninger om støtte til græsrodsaktiviteter, og samme år stiftede han Forum for Retssikkerhed og Retssikkerhedsfonden sammen med bl.a. fhv. justitsminister Ole Espersen (f. 1934).