Udrustning og afgang fra København, april-maj 1752

Den 21. April 1752. Blev ieg tillige med efterfølgende Cadetter[1] commanderet at fahre med Fregatten Christiansborg paa 30 Canoner, commanderet af Capitain I.C. Holst[2], som skulle gaa til Saphia[3] i Marokko for at bringe Freden igien til veje ved Kysterne af Marokko, hvilken han havde brudt, og udløse Oberst Longeville[4], Lieutenant Kaas[5], etc. og en Del af vores Folk af slaveriet, som de ved fredsbruddet havde fanget. 

(…)

Den 26. April 1752. Faaet hele Skibet tiltaklet[6], garneret Lasten[7], bortstuvet 33 Læggerser[8], styrtet[9] 74 Vandfade, hentet Svær Tougene[10], nejet Blokke[11], etc.

Den 27. April 1752. Indtog alle vores Canoner og Sværtouge, Varpegods[12], etc.

Den 27. April 1752. Havde Premier-Lieutenant Frisch, som skulle fahre med os, Bryllup med den smukke Jomfru Ramshart.

Den 29. April 1752. Opsatte Stænger[13] og Raaer[14] og og viste en Del af Takkelagien[15] den Vey det skulle fahre, forbandt stængestagene[16], losset brænde, fyldte Vand og stuvet Lasten, taget imod alle vore Ankere, faaet Læggerserne fyldte, indtaget alt Vahre Godset, indtaget alle vore varerundholdter[17] etc.

I April fik ieg et meget artigt[18] Brev fra General Major Ulrichsdal i Norge, hvori var indlagt et Brev paa Vers til mig fra hans Søn, A. v. Ulrichsdal[19] dateret Tunis d. 20. December 1751.

[Brevet skrevet ind i margen]

Den 1. Maj 1752. Forbandt Understager[20] og vulet[21] paany, nayet sidetakler[22] til at stage[23], losset Stenkull, indtaget Øll og Vand, fanget[24] Vahre Godset op i Lasten, etc. Eqviperingsbogen f.

Den 2. Maj 1752. Om Morgenen halede Fregatten ud og fortøyede ved Castels Pynten.

(…)

Den 15. Maj 1752. Om Eftermiddagen flyttede ieg tillige[25] med de andre Cadetter ombord med vores Tøy.

Den 16. Maj 1752. Om Formiddagen sejlede vi uden for Trekroner i Renden med Fregatten, Kl. 3 om Eftermiddagen blæsede vi Canonerne af.

Den 17. Maj 1752. Tog fra Toldboden om Aftenen Kl. 7 ¼ med Travaille-Chaluppen[26]. Frisk Kuling contrair[27]Vind, kom ombord om Natten Kl. 12½ til Christiansborg som laa noget uden for Trekroner.

Den 21. Maj 1752. Om Aftenen Kl. 9 kom den Tyrkiske Gesandt[28] Hr. Sundbell ombord, som med os skulle gaa til Saphia.

Den 22. Maj 1752. Om Formiddagen, lettede og gik Seyl ad Helsingøer. Ankrede paa Helsingøers Red[29] om Eftermiddagen Kl. 6 om Aftenen skiød Vagt-Skud.

Den 22. Maj 1752. Var de andre i Dag hele Dagen i Gyldenlund for og at se os seyle.

Den 23. Maj 1752. Var hele Dagen i Land i Helsingøer, spiste til Hr. Spæts, talede med Raadmand Klitgaard som lovede mig en Beskrivning om at giøre saltvand sødt (…)

Den 23. Maj 1752. Om Aftenen kom den Marrocanske gesandts Broder ombord, for med os at føres til Marokko, var med ham som hans Secretair.

Den 25. Maj 1752. Om Formiddagen lettet og gik Seyl ad Kattegattet, passerede Kronborg og saluterede med 3 Canon-Skud, og blev betakket[30] med 3 do. Kl. 7 Eftermiddag. Pejling Kullen i NO ¼ Miil.

(…)

Kaptajn Holst dør i Portsmouth, England, juni 1752

Den 10. Juni 1752. Om Morgenen Kl. 3 holdt Nord i for at løbe ind i Porsmouth og faa en forfaren Doctor til Commandeur Capitain Holst som laa dødsyg og stedse fantazerede, at han ey var i Stand til at forrette sin Tieneste som Cheff. Sejlede langs med Landet imellem Ejlandet Wight og Porsmouth, fik Lods[31] ombord. Passerede en Tønde om bagbord til Tegn der var et Fransk Orlog-Skib[32] sunket, sejlede til en Rende som kaldtes Mudder Banken og ankrede der Kl. 10. Peylede[33] da Byen Ride paa Wight i StO ¼ Miil.

Kl. ½ 1 Eftermiddag kom en af de berømteste Doctorer ombord, som var i Porsmuth, som lod ham sætte nogle Spanske Fluer[34], men havde forresten intet Haab til Livet. I samme Havn gav vi os ud for en Westindiefarer[35] og lod vores Fløy[36] sidde paa Toppen, som Commandeur Holst havde sagt, at han particulair Ordre til at giøre i Canalen, men da de paastod Fyrpenge[37] og Havnepenge[38] af os som af en anden Koffardimand[39], tilstod vi at Skibet var en Orlogs-Fregat tilhørende Hans Majestæt Kongen af Danemark men af os ubekendt Aarsager havde Ordre til at sætte Fløy op til paa en vis Høyde.[40]

Den 11. Juni 1752. Om Eftermiddagen Kl. 3 døde Commandeur Capitain Holst af brystsyge[41], og en meget stærk Diarré – i hans Alders [tomt felt]  Aar.

Den 12. Juni 1752. Var hele Dagen i Land paa Ayland Wight, var i Byerne Neder og Over Ride, besaa Kirken som ligger derimellem, var og paa en Herre Gaard som kaldes Raaslund og tilhørde Frue Raabes, den ligger en Engelsk Miil oppe i Landet ved søkanten, og paa den venstre Side naar man staar paa Broen og vender Ansigtet imod Byen Ride, er meget smuk med Alleer, Springvand, løngange[42], Bakker, etc. Paa den høire Side skal og ligge en smuk Herre Gaard som kaldes Brægien 5 Engelske Miil skiøns oppe i Landet, etc.

Den 13. Juni 1752. Om Formiddagen blev Cheffens død Mandskabet cumuniceret[43] og tillige læst en Ordre som lydte at Premier-Lieutenant Giedde[44] skulle anses som Næst-Commanderende, som da og antog Commando som Cheff, da det ellers efter Ancinitet skulle tilfalde Premier-Lieutenant Suhm[45].

Den 13. Juni 1752. Om Formiddagen tog ieg i Land i Porsmouth spiste om Middagen i et Coffee Hus. Besaa Fæstnings-Værkerne, holmene med de 7 dokker, Søe-Cadetternes academi som er meget smukt.

Schiønnebøl, Lachmand og ieg kom i Selskab med nogle Engelske Søe Cadetter, som viste os alle Steder om i Byen og omsider gik i en Gade med os, hvor de lidderlige Fruentimmer bor, som strax alle kom ud i Dørene; der vare af alle Characteerer, duce[46] og vilde, blondiner og brunetter, høye og smaa, nogle stode rolige og stille, andre vinkede ad os. Schiønebøll fik i sinde at gaa ind et Sted, hvor der stod en som gefaldt[47] ham, vi gik alle med og begiærede en Bolle Puns[48].  Saa snart vi kom ind toge de strax vore Hatte og Kaarder[49] for at gemme, og kom og satte sig paa skiødet. Vi blev der en Rum[50] Tid , og det var med stor nød, vi kunne faae vores Hatte og Kaarder tilbage, da de ville have vi skulle forblive længere, kuns en Engelsk Officer, som var med blandt Cadetterne var i Stand til at forskaffe os dem, ved at true dem, han vilde angive det. Vi smagte ikke Ponsen[51], og de var meget vrede for vores hastige Bortgang, blev der i Land om Natten, næste Dagen som var:

Den 14 Juni 1752. Besaa den Kirke med det store Taarn, og hørte der en Engelsk Prædiken, som han læste op af Papir. Om Eftermiddagen lod os oversætte[52] til Gaasbut[53] som ligger liige over for, de Matroser som var i det Fahrtøy hvormed vi blev oversat, var alle Krøblinger, og havde faaet Skade i krig. Besaa Castellet South Se, etc.

Om Eftermiddagen tog ombord, saasom det blev besluttet, at Commandeur Capitain Holst ved den samme Dag skulle begraves.

Den 14. Juni 1752. Om Eftermiddagen Kl. 7 blev Commandeur Capitain Holstis lig ført fra Borde i Land for at begraves paa Ejland Wight[54], toppede og bragte Raaerne[55] i Pik[56] og Gewæhr[57], hejste Flag og Giøs[58] paa halv Stang paa Skibet, saa vel som Flaget paa de Fahrtøyer, der tog i Land med ham, og sørgefarverne, Liiget laa i en Kiste som med sort Baj[59] var overtrukken. Premier-Lieutenant Günthelberg lagde Kaarde paa Kisten, blev ved Taklen[60]nedsat i Barkassen[61], hvor omkring Liiget Cadetterne Schønnebøl, Frantzen, C. Neuspitzer, Lachmand, Budde, Hoben, Soelberg og Schiønning sad for at bære ham til Iorden, saasom han havde været Cheff for Cadetterne. Bagefter kom chefschaluppen[62] roendes hvori Skibets Officerer sad for at følge ham til Iorden, da Liiget tog fra Borde blev begyndt med at skydes 11 minut Skud fra Fregatten – saasom man formedelst[63] Ebben[64] ikke kunne lægge lige til Broen, blev Liiget af Chalup-Roerne, der var i fuld Statz[65], baarne paa deres Skuldre til Broen, og maatte de vade i Land med ham, paa Broen tog Cadetterne imod ham, og bar ham til Over Rides Byes Kirkegaard, hvor han blev begravet tæt ved Kirken, naar man vender ansigtet lige imod prædikestolen, ligger han med Hovedet imod Kirken paa høire Haand paa siden af Kirken. Kl. 7 ¾ kom vi i Land med Liiget, og bar ham ¼ Miil Distance, Kl. 11 ½ kom vi ombord igien.

(…)

Tyrefægtning i Cadiz, Spanien, juli 1752

Den 9. Juli 1752. Var ieg hele Dagen i Land i Cadiz tillige med Ulrichsdal, besaa de prægtige Kiærker, Tøyhuuset, tyrefægtningen som er værd at se. 10 Vildebuller[66] blev den Dag ihjelslagen, tyrene blev attaquerede[67] af Folk til Hest og fods, som dertil havde exersered[68] sig, de til Hest brugte Landser, men de til fods ikkun en Sabel, en af Tyrene løb Hornene i Beenene paa en af Hestene og løftede Hest og Mand i Veyret hvorved manden faldt af og Hesten løb og slæbede tarmene efter sig til den styrtede. De til fods kom undertiden saaledes i knibe, at de maatte springe over Ryggen paa tyren, eller naar de ikke kunne undløbe[69] ham, trække deres kjole gesvindt[70] af, kaste og lade ham stange i, etc.

Jomere Skade der skete paa Folkene, som fægtede io mere blev af tilskuerne, der vare over 10000 klappet, som da bildte sig ind deres helgen St. Antonio fandt behag deri. Naar tyren nærmede sig de underste loger hvor Folk sad, havde de smaa Pile med jernpigge paa og vare hagede hvilke de kastede paa den som da blev hængendes fast saa han strax retirerede[71] sig, og af hvilke han undertiden var gandske fuld, af som og meget udmattede ham. Der kom og store hunde ind som strax søgte ham, og hvilke han kastede meget høyt i Veyret, etc.

Der blev og bunden Raketter paa ham og stukken Ild i etc. Saa snart en Tyr styrtede, blev han strax udslæbt, og en anden kom ind. Gouverneuren var og tilstede og saae paa det, grenaderer[72] havde Vagt, naar en Tyr styrtede blev blæst i Trompeter, etc.

Om Aftenen spatzerede ieg paa Curen, eller Almeden[73], hvor de fornemste i Byen om Aftenen er at faa at se, var inde i et snehus[74] og drak snevand, som er en angenehm[75] drik med Sne og Is i for at køle. Blev i Cadiz om Natten.

Den 10. Juli 1752. Om Formiddagen besaa Fæstnings-Værkerne om Cadiz, etc. og tog ombord Kl. 12 om Middagen da en spansk Jolle[76] kæntrede, etc.

Samme Jolle kæntrede af et kast ret som vi sejlede forbi med 3 Mand i, noget fra os. Kunne ikke bjærge[77] dem saasom vi med Falsters Jolle var bestuvet med Folk og havde en Del Vand inde og det kulede frisk, men Seylene holdt dem saa længe oppe, at der kom et andet Fahrtøy og bjærgede dem.

(…)

Forhandlinger i Safi, Marokko, juli 1752

Den 25. Juli 1752. Eftermiddag Kl. 5 ankrede vi i Saphia Bay[78] peylede da den Nordlige Huk af Saphia hvor Fyrtaarnet staar i NNO ¾ Miil og Saphia By i OtS 1 Miil. Falster hejste strax et hvidt fredsflag fra Fortoppen[79] under et Canon-Skud, hvilket stedse[80] mens vi laa her blev hejst ved Solens opgang og strøgen[81] ved dens Nedgang.

Kl. 7 Kom et Tyrkisk Fahrtøy fra Land af ombord til Falster og hentede Sundbell og hans Broder, da de tog fra Borde raabte Tyrkerne et æreskrig for Skibene – her paa Reden laa 3 Hollændere, 2 franskMænd og en Engelskmand.

Den 26. Juli 1752. Kl. 10 Formiddag rejste Sundbel til Kejseren for at give Rapport om hans Gesandtskab[82].

Den 26. Juli 1752. Eftermiddag Kl. 5 blev giort Signal fra Falster med en Kongevimpel[83] under Mesans-Ruen, for en Officer fra hvert Skib at komme ombord og hente Parolen[84], hvori blev befalet der skulle roes Rund[85] og Patrol[86] hver Nat saa længe vi laa her, hvorfor samme Signal stedse blev giort hver Eftermiddag Kl.  .

Kl. 10 for vores Barkasse[87] armeret fra Borde med en Officer for at roe runde.

Den 25. Juli 1752. var Ordet[88] Princesse Lovise, d. 26. Princesse Sophia Magdalena, d. 27. Wilhelmine Caroline, etc.

Den 2. August 1752. Formiddag tog Kugler fra en Del Stykker. Kl. 7 Formiddag skiød de i Saphia 3 svære Canon-Skud, da den Tyrkiske Ambassadeur, og Admiral Absalem Cande en tetuaner tog derfra, og ombord paa Falster som saluterede ham med 15 Canon-Skud, som en Ambassadeur fra Printzen af Marocco.

Kl. 1 Eftermiddag for han fra Falster igien da han derfra blev saluteret med 13 Canon-Skud og fra hver af os andre med 9 do. Ladte Canonerne igien med Skarp, og Falkenetterne[89] paa Bakken med skraa.

(…)

FALSTERS katastrofe i Safi, Marokko, juni 1753

[Den 3. Juni 1753] Kl. 4½ saa vi en stærk røg stige op fra Fregatten Falster og hørte en Haab[90] Allarm der ombord, som strax derpaa giorde nødsignal, ved at hejse sit Flag i en Siøe[91], skyde et Canon-Skud langsom efter det andet, slaa Allarm og blæse i tildækkede Trompeter. Hørte ogsaa en stærk Skrigen og Raaben, og saa Folk springe over Bord, saa vi mærkede der maatte være Ildløs i Skibet.

Capitain Hooglandt[92] som her var ombord for strax derhen som Cheff af Skibet Vi tillige med alle de andre Skibe giorde det strax al mulig assistance, ved at sende det barkasser og Fahrtøyer med brandspande og sprøyter, og hvad som ved saadan en ulykkelig Hændelse kunne være fornøden, vi lavede os strax til at gaa under Seyl tillige med de andre Skibe, og vandt ind paa vores Anker.

Men da Ilden tog meget stærk til, maatte vi resolvere[93] til at kappe vores Svær-Toug, og Pertline[94] agter, formedelst vi laa i Læe for ham, og stak af Søen tillige med Blaa Hejren[95] og Neptunus[96] som havde stukken deres Touge fra dem tillige med deres Spring[97]. Saae en Del  Folk ligge og svømme i Vandet, hvoraf nogle blev optagne af Fahrtøyerne.

* Ved det Ilden smeltede platloddene[98] paa Canonerne, og kom til Fængkrudtet gik Canonerne af den ene efter den anden, som vare ladte med Skarp, og stod Vaterpass[99].  Da Fregatten gik Seyl var Ilden alt slaaet op i Fore-Merset[100] og Seylene begyndte at brænde.

Kl. 5½ kappede Falster og gik ad Landet til med de 2 Mærs-Seyl[101] og Fokken[102] til. Kl. 6 vendte vi ind til Landet, og saa hvor den laa ved Stranden og brændte. Vinden have været NtW med Bramseyls Kuling.

Kl. 7 kom vi paa vores forrige Plads igien, lod Tøy-Ankeret[103] falde ½ Kabel-Længde Synden for vores Daglig-Anker[104] paa 17½ … og stak paa 3½ Qvart Toug.

Kl. 8 sprang Falster ved et forskrækkeligt lysen og Bral i Luften. Saa en mægtig røg fuld af Ild drive i Luften nogen Tid efter.

Kl. 9½ kom Capitain Hooglandt fra vraget her ombord for at aflægge Raport. Det havde ikke været ham muligt at komme ombord, saa som hver Gang han vilde lægge til Borde, blev hans Chalup for fyldt af Mennesker som sprang ned i den fra Rælingen og Aarerne saa han næppe kunne flyde, og maatte han adskillige Gange ro hid til Barkasserne for at blive skilt ved disse Folk, og da han til sidst med Kaarden i Haanden vilde true sine Chalup-Roere at lægge til Borde, saasom de nægtede det, og sagde, de ville før springe over Bord og drukne, sprang en og virkelig overbord og svømmede hen til Doquen[105] etc.

Vores Barkasse hvori Cadet Schønnebøll var, bjærgede en Del Folk, saavel fra Skibet, som af de der laa i Vandet, Rej og Sundbell var strax da der blev giort Allarm taget i Land med barkerne[106].

Den 4. Juni 1753 om Morgenen Kl. 3 da vi skiød af Vagt, kunne vi endnu se levninger af Falster brænde, som laa i SOtS fra os.

Kl. 11½ kom Monsr. Sundbel ombord og berettede, at der var 24 Mand fra Falster bjærgede i Land, hvilke Mohrerne[107] til dels ved at svømme ud til dem havde faaet bjærget, og kom i samme Tid  i Erfaring at vores korporal som var ombord paa Falster for at giøre noget Arbeyde der for os, var ogsaa bleven borte, fik ogsaa Efterretning om at følgende Officerer ved denne ulykkelige Hændelse var bleven, nemlig af Land-Officerer oberste og Cheff for soldatesken paa Escadren, Ditarth, Capitain Dinklous og fænrik Kraner.

Af Søe Officerer Premier-Lieutenant og Næst-Commanderende Suhm, Sec. L. Baron Lilliencrone og Sec. Lieut. M. Hirschnach hvilke 3de sagdes at være funden ved Vraget uden bords i Vandet, bunden fast til Skibet med et Toug, som de formodentlig selv haver giort.

Cadet Brun blev og –  hvis legeme blev funden begravet paa Landet.

Saa og er af Skibets Mandskab bleven (tom Linie)

Kl. 5 Eftermiddag hejste vi et Kongeflag fra Kryds-Toppen[108] til Signal for Byen, og da for konstablen og de 2de Kiøbmænd Bothler og Walter (hvilke 2de var af de som havde været fangen) samt Monsr. Sundbel fra Borde til Saphia, vi saluterede Consulen med 7 Canon-Skud, og da han kom til Byen saluterede den ham med 3 do.

Den 5. Juni 1753. Eftermiddag Kl. 1 kom Sundbel ombord med en Tyrkisk Bark som havde Forfriskning til Folkene, hvilket var Foræringer fra Printzen.

Tømmer-Mændene kalfaterede[109] os uden bords i Dag, etc.

(…)

Hjemkomst og evaluering, København, august 1753

[19. august 1753] Paa denne Reyse fik ieg egentlig først ret til Søen, som ieg hidindtil for de 2 foregaaende Reysers ubehageligheder ikke havde elsket meget. Den første var med Cadet Fregatten 1750 komanderet af Capitain Sivers. Den 2den var med det Kongelige Coffardie-Skib[110] Neptunus 1751 om Vinteren at hente Master i Norge og med hvilket vi forliste d. 14. November paa Jylland i en stærk Storm og Snee-Fog.

Til skibstieneste var først 7 Cadetter saasom Hoben og Ployart, der var smaa og giorde ingen Tieneste og ingen Vagt uden naar de selv ville.

Og da Frantzen og Neuspitzer afgik til Friderich & Lovise var vi ikkuns 5 – hvis forretning var foruden at giøre Vagt, etc. at skiftes til at tage hver sin Uge med Proviantens uddeeling til Folkene, til Ankers hvilken Uge var meget fatigient[111] helst naar der var ranson[112] paa Vandet og øllet, da man ikke kunne bestille andet fra Morgen til Aften, end være ved brændevinet, Vandet, øllet eller vinen, det kogte Kiød eller fleskets uddeeling, olien etc. tage i Land efter Proviant, etc.

Under sejls skiftedes de Cadetter som var paa det Qvarteer[113], naar det forefaldt dertil, at skiftes til at tage hver sin Dag i Land med vandfyldningen. Ved ovenmeldte skulle tillige være en Officer, eller staa for det.

Cadetterne holdt og under Seyl deres egen logbog, da en paa hver Qvarteer loggede, forbedrede Coursen efter afdrift[114], etc. og skrev paa Tavlen og siden indførte det i logbogen, hvilket var Lachmand paa Kongens Qvarteer, ieg paa Dronningens og Budde paa Printzens, hvilken logbog blev altid præfereret Styr-Mændenes saasom de ey brugte Marin Calenderen.

Leverede og Bestik ind hver Middag til Cheffen, tog Høyden med Qvadrant[115], og holdt Journal, etc.

Lært og paa ommeldte reyse at spile dam, spansk polsk, marquer, baset, lomber[116], etc.