Besøg i Algier

Den 19. Maj 1780. Fredag, Tyrkernes[1] Søndag. Saae dem ligge paa Knæe i Moscheerne i stor Mængde, mumle som med en Hylen adskillige Ord. Portene lukkes da fra 8 eller 9 om Morgenen til om Middagen Kl. 12½, hver Time raabes fra Kiærketaarnene af i Byen til Bøn med fæle Skrig til alle Sider og med megen Devotion[2], da og tillige[3] heises et lidet[4] Flag op. Om Eftermiddagen Kl. 5 tog ombord. Havde i adskillige Dage ikke kunde kommet ombord formedelst[5] Levanten[6], som blæste stærk og kastet en Hob[7] Søe og Dynning ind i Bayen[8], gik endnu da ieg tog ombord en Hob Søe og Dynning som stod tvers paa Chaluppen[9] at ieg havde Møye[10] med at komme ombord og især op i Skibet. I hvor ubehagelig det er at gaae igiennem Algiers Gader fomedelst deres Smalhed, Skidenhed[11], Qvalme og Stank, da mange af dem er tillukkede oventil, og formedelst den Mængde Mennesker, der stedse[12] findes i dem, af hvilke man ofte staar fahre for at blive stødt til Side, saa giør man det dog gierne, formedelst alt det fremmede og os ubevandte, man stedse faar der at see, de mange sælsomme og forbrændte originale Ansigter og Charachteerer, der stedse kan sette i Forundring og opvække Tanker, der stedse lignede sig selv fra den Tiid ieg var her sidst, endskiønt[13] det for den største Deel var en nye Generation ieg nu saae, eller de ieg da saae unge, nu ganske forandrede. Fruentimmerne, som i Europa er en Ziir[14] at see paa Gaderne, er her det afskyeligste man kan indbilde sig, da de som gaae med bart Ansigt ere usle, gamle og afskyelige, de andre som skulde være lidet meere af Stand, men dog kuns ordinaire, da ingen af Stand nogen Tiid gaar paa Gaden, ere tilbundne med Linnet eller hvidt Cattun[15] over heele Ansigtet, at noget af Øynene allene kan sees, da de og har en særdeles langsom og skrævende Gang, som meget disfigurere dem. De ordinaire af Tyrkerne selv, i Særdeleshed Mohrerne[16] og Jøderne, ere og gemeenlig[17] skidne, halvnøgne og forbrændte, lugte svedige og stramme[18], hvilken Lugt i Almindelighed, tillige med Lugt af stegt Fisk og Mad har udbredt sig i alle de smale Gader og heele Byen, at det ikke kan være andet end usundt der. (Dog er Climaen i sig selv meget sund, Vandet og Stædet[19] sundt, saa at man see meget gamle Tyrker paa 80 og 90 Aar, men saae ikke ud til at være meere end 50, og kunde gaae næsten bedre end vi. Men det er og især kuns de som fører en god Levemaade, og som her meget gives Leylighed til, da de ikke maae drikke Viin eller stærke Drikke, ingen Algierer har heller ikke meere end en Kone, de gaar i Almindelighed i Seng ved Solens Nedgang og stedse staar op ved dens Opgang)

Saa smukt et Syn det er at see en Tyrker velpaaklædt i sit fiine og reene Linnet[20] med sin store Turban, saa stygt er det at see ham i hans daglige Dragt, naar dette Linnet er groft, skident og sidder stramt om ham. Børnene har mig syntes var i Væsen og Opførsel omtrent som hos os, da de ere naturlige, og den er i Almindelighed stedse sig selv liig. En Tyrk som ellers er af et godt Ansigt og noget til Aars er et ærværdigt Syn at see, meget befalende og alvorligt synes at vise sig i hans Ansigt som inspirerer Respect, man kan ikke andet end forundre sig over Naturens Mangfoldighed og Variation ved at see disse fremmede Folk og Ansigter, hvoraf ikke et ligner noget af dem man har seet tilforn[21], de mangfoldige som man synes nye Characteerer, og af hvilke man ikke synes at have været istand til at forestille sig et eneste tilforn, og som man dog her treffer ligesaa mange af man vil have, og som naar man endnu vil have fleere af, man allene har at gaae om i en anden Gade, hvor det strax vrimler af nye, ligesaa selsomme. Jøderne have paa nogen Maade Ligning med de hos os, men meget og, synes mig, med Tyrkerne, hvoriblandt de nu fra umindelig Tiid har været, det synes ikke man noget Stæd saa meget seer Guds Straffe over dem, som her, hvor de ere overmaade foragtede og haver strenge Herrer, og man kan ikke andet end overmaade foragte Feighed i deres Person, og Æretapperhed i Tyrkernes, der derfor ere blevne Herrer i Landet.

Tyrkerne, som er bekiendt, har stedse røde Huer eller Calotter, der er som Tegn paa en Mahometaner[22], og ingen andre maae gaae med samme. Jøderne har derimod sorte, som de stedse kan kiendes paa, Slaverne har phiolette[23]Nathuer og skal lade Knebelsbart[24] voxe paa Overleppen, men ikke noget af Skiæget. Deyen[25] selv er over 70 Aar, men som mig synes seer gammel og mat ud, eller synes at være af en stille og sagtmodig[26] Natur, dog har han viist at have Resolution[27] og Courage[28] og distingveret[29] sig ved de 20 Angreb som ere skeet paa Byen i hans Tiid, nemlig af os og de Spanske, hvor han har ladet det komme til det yderste, og med stor Fermitet[30] taget imod alting. Da Spanierne giorde Landgang gik han paa sin Terazze for i Kiggerten at tage alting i Betragtning, give Ordre om alt, og lade sig raportere om alt, da han aldrig kommer ud af sit Palatz. Som han observerede at et af Skibene var kommet paa Grund, gav han Ordre man ikke maatte skyde paa dette, føren om det skulde komme af Grund igien, da som han sagde dette var ilde nok faren alligevel. Han er ikke gift, og man paastaaer at han aldrig har haft Comers[31] med Fruentimmer. Han har og forbudet ingen Fruentimmer under Livsstraf maae komme i hans Palatz, da han to Gange ved forklædte Fruentimmer nær var bleven dræbt. To Gange har han kuns været ude af sit Palatz siden har er blevet Dey, og da gik han ganske allene for ikke at være kiendt, da det er farlig for dem at gaae ud, da der stedse er mange der staar dem efter Livet, maae de passe at giøre det saaledes at de kan være hiemme igien, føren det ret bliver bekiendt, da saasnart nogen seer dem og kiender dem, gaar det med en Mumlen og Hylen rundt omkring i heele Byen paa Gaderne at Deyen er ude, da enhver løber til for at vil see ham og møde ham, hvormed læt kan blive Ruptur[32].

Da Tyrkerne opfødes fra Børn af til at være Herrer og stædige, for at kunde hold Mohrerne i Ave, der 1000 Gange overstiger dem, vil de øve dette Herskab over deres Konger, som de har Ord for at være haarde imod. De maae stedse kysse dem paa Handen, ikke tør tale før Manden taler til dem og tillader det. Da Spanierne giorde Landgang truede de dem med at de vilde hugge Hovederne af dem føren Spanierne skulde faae dem i deres Magt, hvorfor Konerne skal være meget fortrydelige over det Slaverie de holdes i, og ønsker Spanierne vilde komme og giøre det af med Byen og frie dem fra disse Mænd; alt eftersom Madam Schaase[33], der ofte kommer til dem og er fortrolig med adskillige af dem har fortalt.

Algiers Huse

I Algier er stedse overmaade varmt som og for den største Deel kan være naturligt, da det ligger paa 32 Graders Breede, muelig og noget fordi det ligger paa Hellingen af et Bierg, hvorved Solens Straaler falder meere perpendicular[34] paa dem. I Husene er derimod meget kiølig formedelst deres fordeelagtige Bygnings Skyld, da de ingen Vinduer har til Gaden, men Værelserne faar al deres Lys fra Gaarden, som er temmelig stor, belagt med skiønne slebne Steene eller Marmorfliiser med seks eller fleere Kanter. Gaarden er enten i en Fiirkant eller noget længere end breedere, efter samme retter Værelserne sig, hvis Døre alle ere ud til den, men med temmelig breede Altaner udenfor, der gaar i en Firkant rundt om Gaarden for om man vil lukke Dørene til. Man kan ikke tro hvor kiølige disse Værelser og i Særdeeleshed Altanerne ere hvor Vinden ovenfra stedse kan puste noget ned og i Særdeleshed svæve rundt omkring i Altanerne, hvor man stedse kan sidde og gaae ud, da de ere lukkede oventil, og som ofte Væggene, ja tildeels Gulvene og, ere bedækkede med brændte glatte Steel eller Porcelainssmaafliser, kiøler disse og. Nede i Gaarden, endskiønt under aaben Himmel kan man og beqvemt være, da denne og er som en smuk Stue og hvori ligeledes er meget kiølt. Huusene ere ikke byggede med Tag paa som hos os, men har i dets Stæd en saakaldet Terasse, nemlig et fladt muuret Gulv øverst oppe paa Huuset med en lav Muur omkring, at man ikke skal falde ned, men kan gaae der med Sikkerhed, da der til Gaarden og er et Rekværk som udgiør den øverste Altan. Her ovenpaa kan man spatzere og ikke allene see ud til heele Byen, Søen og Havnen, men og til alles Terasser i Byen, og hvo der er paa dem, da man derfra kan staae og tale til hinanden, og meget læt naar man er gode Venner gaae fra den enes Terasse til den andens, som ellers er strengeligen forbuden. Her oppe sidder Tyrkerne gemeenlig[35] om Aftenen i Kiølen og diverterer[36]sig med sine Fruentimmer som man ved den Leylighed og kan see, men som alt maae være saa ungefær[37] ved det man spatzerer, da de ikke taaler man bliver staaende og see paa dem. Og er det et smukt Syn overalt paa Terasserne saaledes at see Folk om Aftenen at fornøye sig.

Jeg fandt megen Fornøyelse i at spatzere paa Terassen, hvor man om Aftenen og seer den deyligste Himmel besat med funklende Stierner, og tog ieg mit Værelse derfor og i et af de som var tæt hos den ovenpaa, da ieg og iblandt spatzerede paa den om Natten naar ieg ikke kunde sove. Saae nordpolen og alle Stiernerne anderledes stillet paa Himlen end hos os, hørte Brændingen at larme paa det skreksomme Algiers Muure og Taarnvægterne at raabe Gud er Gud, og Mahomet er hans Prophet. Disse Huuse kan virkelig kaldes angenehme[38] Sommerhuuse, feyler intet, uden at de ikke har Vinduer til Gaden, som man vel skulde kunde have, men ikker er nogen Feyl der, da der intet behageligter at see paa Gaden, og fra hvilke man kun vilde faae Sol og Stank og Allarm ind, da man nu ikke veed at at være i denne skidne og barbariske Bye, men som allene hos sig selv. Saadanne Huuse skulde ikke kunde skikke[39] sig til vores Vinter og ubehagelige Clima, men kuns her hvor stedse er Sommer, ikke Storme og næsten aldrig megen Regn, stedse behagelige Nætter og mildt Veyr, og hvor man næsten stedse kan være under aaben Himmel.