Louise Birchs benådningsansøgning til Frederik 6. på vegne af sin mand

Kilder

Kildeintroduktion:

I 1820 blev juristen og den finansdeputerede Christian Birch opdaget i at have bedraget den kongelige kasse for et enormt beløb i sit embede i den øverste del af den danske finansadministration. Sagen blev efterfølgende undersøgt grundigt af en særlig nedsat kommission, der i august 1820 indleverede en indberetning i sagen til Frederik 6. Efter bedrageriet var undersøgt, var det op til den enevældige konge at træffe afgørelsen om sagen skulle indbringes for en domstol, eller kongen selv personligt ville beslutte, hvordan Christian Birch skulle straffes. I den forbindelse indsendte både den fængslede Christian Birch og hans hustru Louise Birch benådningsansøgninger til kongen, hvor de appellerede til at Frederik 6. selv traf afgørelsen i sagen frem for at lade den behandle ved domstolene. Louise Birchs ansøgning på vegne af sin mand giver et indblik i, hvilken desperat situation familien blev stillet i efter opdagelsen af embedsmandens bedragerier og fængsling på Kastellet, 1800-tallets sprogbrug, samt hvordan man kunne henvende sig til den enevældige konge.

Allernaadigste Konge!

 

Trykket under den haardeste Skaebne vover jeg ikke personlig at nærme

mig Deres Majestæt! men tillidsfuld haaber jeg, at Deres

menneskekaerlige Hierte, som aldrig forsmaaede den Lidendes

Klage, ogsaa vil værdiges at høre mine. Forgieves vilde jeg

ved Ord søge at udtrykke den veemodige Følelse med hvilken

jeg maae betragte min, saa inderlig elskede! ulykkelige Mand!

der desværre! har forskyldt Deres Majestæts Unaade, og sadt

sig, og sine i den skrækkeligste Stilling, han, som i 26

Aar har udgiordt mit Livs Lykke, været den kierligste Fader,

den paalideligste Ven, det hielpsomste velvilligste Væsen

imod alle hans Omgivelser. Ak! før jeg vover at sige det

Deres Majestæt! hans Værd i det offentlige, og i det private

Liv, var min Stolthed og min Hæder, paa hvilken jeg med

ubegrænset Tillid, og urokkelighed Overbeviisning byggede, og

hvor finde jeg heller andet! som daglig saae hans utrættelige

Iver og Virksomhed i hans Embeds Pligter, hans simple

Levemaade, den liden Adspredelse han forundte sig, som

saa nøye finder hans ypperlige Hiertes sieldne Værd, og

dere finder min meste Trøst! endskiøndt det evig vil

blive mig ufatteligt, hvorledes han forblindet af en ubegribelig

ulykkelig Ide, har kundet fornærme de helligste

Pligter, og kaste en uudslettelig skygge paa sit

hele Liv. Saaledes ved et rædselsfuldt uforudset Slag

nedstyrtet af min Himmel! vover jeg at nedlægge for

Deres Majestæts Fødder! den Bøn, selv at afgiøre, min

lidende ulykkelige Mands Skaebne, og for hans agtværdige

Broders, og øvrige Families Skyld, at forskaane ham for

en formelig Proces. Noget af græmmelse og Selvbebreydelse,

er han sig selv den strængeste Dommer, og føler dybt

sin Brøde, skrækkelig vilde den Tanke være for ham, at hans

ulykkelige Familie skulde beskiæmmes ved ham! som engang

var deres Støtte og Haab. Kun om den mueligste formildelse

af hans tunge Skaebne, vover jeg at anraabe Deres

Majestæt! Det hvis Naade og Mildhed jeg sætter mit

sidste Haab.

Kiøbenhavn den 21de August 1820

 

Allerunderdanigst

Louise Birch født Rottbøll

Om kilden

Dateret
21.08.1820
Oprindelse
Rigsarkivet, Danske Kancelli, 2. departement Registrantsag nr. 1503, år 1820.
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
7. december 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
21.08.1820
Oprindelse
Rigsarkivet, Danske Kancelli, 2. departement Registrantsag nr. 1503, år 1820.
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
7. december 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk