Kilder
Kildeintroduktion:
I 1820 blev juristen og den finansdeputerede Christian Birch opdaget i at have bedraget den kongelige kasse for et enormt beløb i sit embede i den øverste del af den danske finansadministration. Sagen blev efterfølgende undersøgt grundigt af en særlig nedsat kommission, der i august 1820 indleverede en indberetning i sagen til Frederik 6. Efter bedrageriet var undersøgt, var det op til den enevældige konge at træffe afgørelsen om sagen skulle indbringes for en domstol, eller kongen selv personligt ville beslutte, hvordan Christian Birch skulle straffes. I den forbindelse indsendte både den fængslede Christian Birch og hans hustru Louise Birch benådningsansøgninger til kongen, hvor de appellerede til at Frederik 6. selv traf afgørelsen i sagen frem for at lade den behandle ved domstolene. Louise Birchs ansøgning på vegne af sin mand giver et indblik i, hvilken desperat situation familien blev stillet i efter opdagelsen af embedsmandens bedragerier og fængsling på Kastellet, 1800-tallets sprogbrug, samt hvordan man kunne henvende sig til den enevældige konge.
Allernaadigste Konge!
Trykket under den haardeste Skaebne vover jeg ikke personlig at nærme
mig Deres Majestæt! men tillidsfuld haaber jeg, at Deres
menneskekaerlige Hierte, som aldrig forsmaaede den Lidendes
Klage, ogsaa vil værdiges at høre mine. Forgieves vilde jeg
ved Ord søge at udtrykke den veemodige Følelse med hvilken
jeg maae betragte min, saa inderlig elskede! ulykkelige Mand!
der desværre! har forskyldt Deres Majestæts Unaade, og sadt
sig, og sine i den skrækkeligste Stilling, han, som i 26
Aar har udgiordt mit Livs Lykke, været den kierligste Fader,
den paalideligste Ven, det hielpsomste velvilligste Væsen
imod alle hans Omgivelser. Ak! før jeg vover at sige det
Deres Majestæt! hans Værd i det offentlige, og i det private
Liv, var min Stolthed og min Hæder, paa hvilken jeg med
ubegrænset Tillid, og urokkelighed Overbeviisning byggede, og
hvor finde jeg heller andet! som daglig saae hans utrættelige
Iver og Virksomhed i hans Embeds Pligter, hans simple
Levemaade, den liden Adspredelse han forundte sig, som
saa nøye finder hans ypperlige Hiertes sieldne Værd, og
dere finder min meste Trøst! endskiøndt det evig vil
blive mig ufatteligt, hvorledes han forblindet af en ubegribelig
ulykkelig Ide, har kundet fornærme de helligste
Pligter, og kaste en uudslettelig skygge paa sit
hele Liv. Saaledes ved et rædselsfuldt uforudset Slag
nedstyrtet af min Himmel! vover jeg at nedlægge for
Deres Majestæts Fødder! den Bøn, selv at afgiøre, min
lidende ulykkelige Mands Skaebne, og for hans agtværdige
Broders, og øvrige Families Skyld, at forskaane ham for
en formelig Proces. Noget af græmmelse og Selvbebreydelse,
er han sig selv den strængeste Dommer, og føler dybt
sin Brøde, skrækkelig vilde den Tanke være for ham, at hans
ulykkelige Familie skulde beskiæmmes ved ham! som engang
var deres Støtte og Haab. Kun om den mueligste formildelse
af hans tunge Skaebne, vover jeg at anraabe Deres
Majestæt! Det hvis Naade og Mildhed jeg sætter mit
sidste Haab.
Kiøbenhavn den 21de August 1820
Allerunderdanigst
Louise Birch født Rottbøll