Transskription af interviewet:

- Har De på fornemmelsen, at man endnu lever i fortiden, hvad forsamlingshusene angår?

Adskillige steder gør man det. Jeg har oplevet at stå på en talerstol og gøre en bevægelse med hånden ud imod forsamlingen og opdage, at hånden var fuldstændig sort af, at den havde hvilet på talerstolen. Rengøringen lod meget tilbage at ønske.

Og jeg ved, at en anden har oplevet i dette efterår at tale i et forsamlingshus, hvor et pindsvin kom op af et hul i gulvet midt under foredraget, spadserede op under forsamlingen, folk sad og lettede på benene, for at pindsvinet kunne komme frem. Så nogle steder er det meget primitivt, både med rengøring og med vedligeholdelse.

Belysningen er adskillige steder ikke så god, som den skulle være, og varmen, ja, den er god nok lige ved siden af kakkelovnen, men i udkanten af forsamlingshuset sidder man og fryser. Og det er ikke blot radioen, der har været medvirkende til at ødelægge foredragsforeningerne, men også de kolde forsamlingshuse. De ryggesløse bænke har heller ikke været hyggelige for ældre mennesker.

Men man er på vej bort fra de gamle forsamlingshuse. Af to grunde især: De gamle forsamlingshuse, der er bygget i 80’erne og 90’erne, forfalder efterhånden og kræver afløsning. Foreningslivet har oplevet en blomstring i den senere tid i dette århundrede, som kræver større rammer og bedre rammer, end man har haft hidtil. Dertil kommer, at kravene nu i det hele taget er andre end tidligere. Hjemmenes udvikling fører med sig, at man kræver hyggeligere lokaler, kræver varme lokaler.

- Nu gav De en skildring af de gamle forsamlingshuse og nævnte, at man var på vej ud af det. De steder, hvor man har opført noget nyt eller bygget om på de gamle, er det blevet rigtig godt der?

Det er ikke alle steder helt godt. Adskillige steder sparer man for meget. Man tager i for høj grad økonomiske hensyn, øjeblikkelige hensyn. Man får et nyt hus, nye rammer, men beholder de gamle skavanker.

Enkelte steder er det helt tilfredsstillende. Et sted har man haft sans for at få en god scene til de mange amatørforestillinger, der holdes i forsamlingshuset. Mange steder får man toiletforholdene ordnet, de har været alt for primitive mange steder, udendørs, mens man nu får dem flyttet ind i huset, så man under fester og møder kan låse yderdørene og være fri for uvedkommende og har alt inde, det var umuligt under de gamle forhold.

Man får adskillige steder passende plads til borde og bænke, enten under scenen eller i et særligt rum. Man får mindre lokaler til studiekredse, til bestyrelsesmøder og specielle formål: husholdningsundervisning, husflid, læsestue.

Det er ikke ret mange steder, det er helt godt, men forhåbentlig bliver de steder eksempler til efterfølgelse for de mange steder, hvor man nu er i gang med at forbedre eller tænke på at forbedre forsamlingshusene. Man står jo uhyre mange steder over for at skal have bygget, enten bygget til eller nybygget, i de nærmest kommende år, og det er da at håbe, at de rigtige steder bliver forbilleder her.