HØR: Interview om forsamlingshusenes ejerforhold i 1930'erne

Lydklip

Kildeintroduktion:

I dette interview fra 1930'erne berettes der om økonomien i et forsamlingshus og overgangen fra aktieselskab til andelsselskab. Af optagelsen fremgår det, at forsamlingshuset kostede 30.000 kr., og at sognets indbyggere tegnede sig som bidragsydere, således at banklånet kunne blive betalt. Forsamlingshuset forsøgte at skabe et grundlag for løsningen af sognets kulturopgaver. Både private bidragsydere og en lang række foreninger, herunder afholdsforeningen, gymnasikforeninger og radioklubben, købte andele i forsamlingshuset.

    

Transskription af interviewet:

- Hvem ejer nu et forsamlingshus som dette her?

Det gamle forsamlingshus ejedes af et aktieselskab. Det blev udvidet nu sidste sommer under ledelse af arkitekt Hansen-Reistrup, og samtidig med nyordningen gik det over til at blive et andelsselskab.

- Hvori består nu den forskel, hvordan blev de nye økonomiske forhold ordnet?

I stedet for aktiebreve fik man andelsbreve. Huset, som det er nu, har kostet 30.000 kr. Et banklån på 15.000 står med førsteprioritet, derefter 10.000 fra staten og endelig et banklån på 5.000. For at en del af gælden hurtigt kan blive afviklet, har sognets folk tegnet sig for bidrag på ca. 9.000 kr., som indbetales i rater i løbet af 10 år, og disse bidragydere har så fået andelsbreve, samtidig med at aktionærerne har fået deres andelsbreve.

- Og disse beløb, som efterhånden kommer ind, de skal altså afløse banklånene, forstår jeg?

Ja.

- Hvem er nu bidragydere?

Der er tegnet ca. 5.000 kr. af private og 4.000 af foreninger. Kommunen og mejeriet har tegnet sig for hver 50 kr. årlig, Gymnastikforeningen for 80, altså denne forening alene i alt 800 kr.

Dansk Andels-Gødningsforening giver 40 kr. om året, og blandt de andre er Foredragsforeningen, Afholdsforeningen, Husmands- og Husholdningsforeningen, Radioklubben, Dansk Arbejdsmands Forbund m.fl. Det er værd at nævne, at både Socialdemokratisk Forening og Venstrevælgerforeningen er med.

- Det er kolossalt så mange foreninger, der er sådan et sted som her.

Ja, det er det.

- Sig mig, disse bidragydende foreninger, har de nu nogle særlige fordele her i forsamlingshuset?

De betaler deres leje af lokalerne ligesom andre foreninger. Men de andre foreninger må betale 25 % ekstra ved baller og selskabelige sammenkomster. Til møder er prisen for den store sal 8 kr. og for den lille sal 5 kr. Fagkursus og studiekredse får rabat ved leje af lokaler; for at fremme deres arbejde er det blevet bestemt sådan. Bal i den store sal koster 20 kr., offentligt bal 40, og så hedder det sig altså, at de skal give 25 % ekstra. Forsamlingshuset prøver at skabe grundlaget for en løsning af kulturopgaverne i sognet.

- Ja, og dette grundlag, forstår jeg, har man altså bl.a. villet lette ved at lave glidende tariffer for leje af lokalerne efter formålets kulturelle art?

Ja. Gymnastikforeningen giver således ikke stort mere i leje af den store sal til gymnastik et helt år igennem, end der må betales en enkelt aften for et offentligt bal. Der er da heller ikke mange af de sidste, mens derimod gymnastikken trives aldeles udmærket her.

Lydklip

Oprindelse
Statsbibliotekets Lydsamling
Kildetype
Lyd, Interview
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
14. september 2009
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Lydklip

Oprindelse
Statsbibliotekets Lydsamling
Kildetype
Lyd, Interview
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
14. september 2009
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk