Terrorlove og Muhammedkrise
Årene efter den 11. september 2001 har for Danmark budt på bl.a. antiterrorlove, krigsdeltagelse og diplomatisk krise. På danmarkshistorien.dk publicerer vi nu et nyt tema om disse emner.
Efter terrorangrebene på World Trade Center i New York den 11. september 2001 har Danmark og det internationale samfund haft øget fokus på kampen mod terrorisme. I Danmark har det resulteret i flere love rettet mod afværgelsen og bekæmpelsen af terror. En særlig udløber af diskussionerne om terrorisme, indvandring, retssikkerhed og fundamentalisme var ’Muhammed-krisen’, som løb fra vinteren 2005 til foråret 2006.
I danmarkshistorien.dk’s nye tema Terrorlove og Muhammedkrise kan du læse om de danske antiterrorlove, Muhammedkrisen og dansk udenrigspolitik i perioden. Temaet består hovedsageligt af kilder men indeholder også relevante periodekapitler og en leksikonartikel.