Regeringsjubilæum og demokratiquiz

Den 15. januar 2012 var det 40 år siden, Margrethe 2. på Amalienborgs balkon blev udråbt til Danmarks dronning. Regeringsjubilæet har endnu en gang sat fokus på det danske demokrati og på monarkiet, som går mange år tilbage i danmarkshistorien.

Dronning Margrethe kan i 2012 fejre sit 40-års regeringsjubilæum. Du kan læse om både dronningen og det danske demokrati på danmarkshistorien.dk. (Billede gengivet med tilladelse fra Kongehuset).

Den 15. januar 2012 var det 40 år siden, Margrethe 2. på Amalienborgs balkon blev udråbt til Danmarks dronning af den daværende statsminister, Jens Otto Krag. Regeringsjubilæet har endnu en gang sat fokus på det danske demokrati og på monarkiet, som går mange år tilbage i danmarkshistorien.

I 1953 bestemte danskerne, at prinsesse Margrethe skulle blive til Dronning Margrethe 2., da de vedtog den nye grundlov og samtidig den ny Tronfølgelov. Hvad grundlovsændringen 1953 ellers betød, og hvad denne forfatning betyder for vort moderne demokrati, kan du få forklaret i vores film om Grundloven.

Danmark er et af de ældste kongedømmer i verden, og vil du hellere høre mere om kongemagtens historie, kan du læse om både konger, kroner og konglomeratstater i vores tema om Kongemagten – fra Jellingsten til enevælde. Dronningens nytårstaler kan du derimod få genopfrisket i temaet om Danske Taler. De lange linjer kan du desuden få klarhed over i temaet om Det danske demokrati fra 1849. Her trækkes tråde helt fra Frederik 7.s underskrift på Grundloven i 1849 over den kvindelige valgrets indførelse i 1915 til demokratidebatten i den nuværende dronnings barndom. Vil du teste din viden om emnet, har vi netop udgivet en helt ny quiz om det danske demokrati fra 1849-.