Nyt Open Online Course i danmarkshistorie
Kurset er udarbejdet til brug i undervisningen af historiestuderende på 1. og 2. semester på Aarhus Universitet, men kan anvendes af alle med interesse for Danmarks historie.
Materialet dækker perioden fra den tidlige middelalder omkring år 1050 til i dag og består af en blanding af tekster, videoer og quizzer. Det er opdelt i otte lektioner med ca. 40 normalsiders tekst til hver lektion samt en række miniforedrag og film på ca. 8-9 min. Hver lektion kan afsluttes med en quiz.
Alt materialet til kurset er gratis og frit tilgængeligt. Du bestemmer helt selv, hvornår du vil tage kurset og i hvilket tempo. Du finder kurset her.
God fornøjelse!