NYT MATERIALE OM DE DANSKE MINISTERIER

Kan man kalde Poul Schlüter for velfærdsstatens redningsmand? Samtidens modstandere af Schlüters økonomiske politik kaldte hans regeringstid for ”velfærdsstatens undergang” og ”den sociale massegrav”. Men velfærdsstaten står endnu, om end forandret som følge af Schlüter-regeringens politikker.

I den nye film fortæller Niels Wium Olesen, der er lektor ved Aarhus Universitet, om de borgerlige Schlüter-regeringer og velfærdsstatens udvikling i perioden fra 1982-1993.

Filmen er udarbejdet i forbindelse med bogværket De Danske Ministerier 1972-1993 skrevet af Thorsten Borring Olesen og Niels Wium Olesen. På danmarkshistorien.dk kan du finde mere materiale  om en række af de mest centrale temaer og begivenheder i dansk politik i årene 1972-1993. Der er præsentationer af de enkelte ministerier, biografier om centrale ministre, information om partier og vigtige politiske begivenheder. Hertil kommer en masse nyt originalt kildemateriale og billeder. 

Du kan finde materialet her.