Kvindernes internationale kampdag
"…jeg tror paa ingen Maade, at de [kvinder] ere særlig skikkede til Lovgivningsvirksomhed; thi rolig Overveielse og logisk Slutning turde vel være Hovedbetingelserne for med Held at kunne deltage i den…"
Sådan lød det i 1888 fra Landstingets talerstol. Ordene kom fra den konservative landstingspolitiker Carl Ploug. I 1915, 27 år efter Plougs udtalelse, fik danske kvinder valgret, og i 2011 fik Danmark sin første kvindelige statsminister.
På danmarkshistorien.dk markerer vi Kvindernes internationale kampdag med materiale om dansk kvindekamp, f.eks. vores tema Kampen for kvinders valgret 1871-1915. Her kan du læse artikler, kilder og tage en quiz om dansk kvindekamp i perioden.
Læs også vores artikel Den nye kvindebevægelse 1970-1985 eller hør Karen Espersen skildre rødstrømpernes arbejdsmetoder i 1981.
Vi ønsker alle en god kampdag.