Artikler
Overfald i søen og plyndring af handels- og fragtskibe har fulgt søtransporten fra de ældste tider. Sørøverne opererede fra hurtigsejlende og let manøvrerbare skibe, men de begrænsede sig ikke kun til at overfalde fartøjer i åbent farvand. De gjorde ofte landfald for at plyndre forsyninger og overfalde havne med deres bugnende varelagre. Sørøveriet tiltog i takt med handelens opsving i højmiddelalderen, indtil statsmagten i senmiddelalderen blev stærk nok til at stække og til sidst knække det. Samtidig vandt en mere organiseret form for sørøveri indpas som våben i et kompliceret, storpolitisk magtspil.
Vitaliebrødrene og Margrete 1.
Hvor sørøveriet tidligere primært var til piraternes egen vinding, så blev det i senmiddelalderen organiseret og brugt som våben i det komplicerede magtspil mellem fyrster og hansestæderne. Sørøvere fik udstedt kaperbreve, der tillod dem at overfalde handelsskibe fra fyrsternes modstandere og dermed svække dem økonomisk.
Mest kendt er nok 'Vitaliebrødrene', som var en organisation af fribyttere, der i slutningen af 1300-tallet talte op mod 2000 mand og over 100 fartøjer. I kampene om magten i Norden mellem Margrete 1. (født 1353, regent 1387-1412) og de mecklenborgske fyrster støttede de i første omgang mecklenborgerne. Siden samarbejdede de med danske stormænd, der stod dronningen nær, og til sidst gik de over til at være rene sørøvere, der overfaldt alt og alle.
Uden selv at støtte dem kunne Margrete 1. udnytte deres hærgen politisk over for hansestæderne. Først efter at have opnået sine politiske mål over for hansestæderne gik dronningen aktivt over til at bekæmpe sørøverne, der blev fordrevet fra Østersøen i 1396. De fortsatte dog deres sørøveri i Nordsøen, hvor hansestæderne endnu i en del år måtte døje med dem – den mest kendte af disse sørøvere, Klaus Störtebeker, blev først fanget og henrettet i 1401.
Erik af Pommern (født 1382, regent 1396-1439, død 1459), der selv i mange år kæmpede for at udrydde sørøveriet i Østersøen, blev efter sin fordrivelse fra de nordiske riger i årene 1439-41 selv en aktiv sørøver med sæde på Gotland.
Kaperiet under kong Hans
Fra midten af 1400-tallet og frem til reformationen var handelspolitik, privatfejde, storpolitik, sørøveri og kapervirksomhed uløseligt forbundet, særligt i forbindelse med kong Hans' (født 1455, regent 1481-1513) bestræbelser på at svække Hansaen eller tvinge dem ind i sine unionspolitiske planer. Kong Hans tog officielt afstand fra sørøveriet, men har i praksis tilladt og opmuntret den kapervirksomhed, der blev drevet af hans fætter Jakob af Oldenburg.
Siden spillede sørøveriet også en rolle under den fordrevne Christian 2.s kamp for at genvinde sine riger, idet Christian 2. udrustede kaperskibe under Skipper Clement og Søren Norby, der skulle overfalde skibe og ødelægge handelen blandt kongens fjender. Først under Christian 3. og Frederik 2. lykkedes det for den danske kongemagt at holde sørøveriet nede for alvor.
Kampen mod sørøvere under fjernere himmelstrøg
Under enevælden afsendte man flere gange flådeafdelinger til Middelhavet for at bekæmpe de nordafrikanske sørøvere, der overfaldt danske skibe og gjorde søfolkene til slaver. Man indgik flere gange fredsslutninger med Marokko, Algier, Tunis og Tripoli, men disse var skrøbelige, og man måtte i 1770-72 ty til såvel bombardement af Algier som blokade af byen for at få den lokale hersker til at makke ret. Lignende situationer opstod med Tripoli i 1796-97 og Algier og Tunis i 1800-1801.
I nyeste tid har danske skibe siden 2008 deltaget i piratbekæmpelsen i Adenbugten og ud for Somalias østkyst.
Lyt til en podcast om pirater produceret af Vores Tid - et medie for kulturhistoriske museer med base på Nationalmuseet
Danske pirater spreder frygt i Øresund og overfalder tyske handelsskibe. Dronning Margrete 1. nægter at have noget med sørøverne at gøre, og de tyske Hansestæder må selv sende skibe ud for at bekæmpe sørøveriet. Godt 700 år senere skaber pirater frygt i Guineabugten og angriber gennemrejsende skibe. I oktober sender den danske flåde derfor en fregat til det uroprægede farvand for at bekæmpe piraterne. Er der forskel på fortidens og nutidens pirater? Og hvad foregik der egentlig i 1300-tallet mellem den unge dronning Margrete og de blodtørstige pirater? Lyt med, når seniorforsker ved Nationalmuseet, Vivian Etting, fortæller historien om Margrete 1.s pirater. Vært: Jacob Frische.