Dronning 1537-1559

Dorothea af Sachsen-Lauenburg var datter af en tysk hertug og blev i 1525 gift med Christian (født 1503, regent 1534-1559), hertug af Slesvig-Holsten og kommende konge af Danmark. Ved kroningen i 1537 indførte Christian 3. den lutherske reformation med Dorotheas fulde opbakning. Christian 3. og Dorothea var begge meget religiøse. Dorothea tog sin rolle som dronning meget alvorligt. Hun mente, at hendes position som en god, kristen dronning gav hende en pligt over for Gud til at handle rigtigt og sikre retfærdighed.

Jonas Haas' kobberstik af Dorothea fra 1750'erne. Fra: Statens Museum for Kunst

Enkedronning 1559-1571

Efter Christian 3.s død i 1559 fik Dorothea som enkedronning tildelt Sønderborg Slot og Koldinghus med tilhørende godser som livgeding, dvs. at indtægterne fra disse områder tilkom hende. Kilderne fra tiden viser, at hun gik op i små detaljer, at hun til tider kunne være direkte nærig, men også at hun forbedrede godsernes værdi og iværksatte tiltag, som den almindelige befolkning havde glæde af. Hendes retfærdighedstrang ses afspejlet i retssager, hvor hun talte almindelige bønders sag for at undgå uretfærdige straffe. Eftertiden har derfor fremstillet Dorothea som bestemt, nøjeregnende og nidkær i forhold til økonomi og hverdagens drift af godserne.

Dorothea forventede, at den nye konge, hendes uerfarne søn Frederik 2. (født 1534, regent 1559-1588) , ville tage imod hendes råd og vejledning i stort og småt, politisk og personligt. Frederik lyttede dog sjældent til sin mor, og hun tog derfor selv affære. Bl.a. prøvede hun forgæves at lave en ægteskabsalliance mellem sin yngre søn Magnus og en svensk prinsesse for at stoppe Syvårskrigen mod Sverige. Frederik 2. udviklede et mistroisk forhold til sin mor, og forholdet imellem dem var konfliktfyldt.

Dorothea brugte megen energi på sine to yngre sønner, hvis fremtid skulle sikres økonomisk og politisk. Sønnen Magnus fik et herredømme i Baltikum, mens det i høj grad skyldtes Dorothea, at sønnen Hans fik et minihertugdømme i Slesvig. Hans overtog desuden det nyistandsatte Sønderborg Slot fra Dorothea.

Opdragerske

Rollen som opdragerske og uddanner af sine egne og slægtens børn var vigtig for Dorothea. Hun holdt også mange adelsfrøkener ved sit hof og uddannede dem til kommende hustruer til landets adelige. Dette gav Dorothea et stort netværk med indirekte kontakt til landets betydningsfulde mænd. Netværket brugte hun sandsynligvis i forsøget på at få sin vilje igennem i store som små sager.

Dorotheas meget religiøse væsen ses i hendes engagement i ægteskaber, som hun mente var den sundeste måde at leve livet på. Ikke bare prøvede hun ihærdigt at få sine børn godt afsat, sine hofdamers fremtid tog hun også vare på. Hun hjalp også jævne folk fra sine godser med økonomisk støtte til bryllup. Dorothea ønskede selv at blive gift igen med svogeren hertug Hans den Ældre, men ægteskabet blev aldrig realiseret, især pga. modstand fra sønnen Frederik 2.

Dorothea og Kolding

Dorothea var særligt knyttet til Kolding, hvor hun bosatte sig som enkedronning i 1559. Under Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 prøvede hun at beskytte byens borgere mod for hårde beskatninger og soldaterudskrivninger. At Dorothea valgte Kolding som sin faste bopæl havde stor betydning for byen. Ud over at hendes hof gav byen arbejdspladser, kom hendes engagement i byens udvikling og befolkningens vilkår til udtryk i bl.a. hospitals- og møllebyggeri. Dorothea mindes stadig rundtom i byen i dag ved f.eks. gadenavne, byvandringer i hendes fodspor og spøgelseshistorier.

Dorothea af Sachsen-Lauenburg, portræt fra ca. 1550. Fra: Wikimedia Commons