Artikler
Niels Rane var en dansk stormand, som var medlem af Erik Menveds kongelige råd, men blev henrettet for at konspirere mod kongen.
Baggrund
Niels (født ca. 1260) tilhørte den såkaldte Rane-slægt, som især havde store godser ved Stevns på Sjælland. Hans mor kom fra den magtfulde og rige Hvide-slægt, og hans bror Peder var i 1279 foged på Koldinghus. Niels var formentlig også bror til Rane Jonsen, Erik Klippings (født 1249, regent 1259-1286) kammermester, som ledsagede kongen, da denne blev myrdet i Finderup i november 1286. Rane Jonsen blev året efter dømt fredløs for at være medsammensvoren i kongemordet, og blev fanget og henrettet i 1294. Da lå den nye konge Erik Menved (født 1274, regent 1286-1319) og hans regering i krig med Norge og de fredløse og foretog fornyede eksileringer og henrettelser af suspekte stormænd. En af disse var Jakob Blåfod, hvis datter på et ukendt tidspunkt blev gift med Niels Rane.
Niels Ranes segl som nr. 86 i ’Danske adelige Sigiller fra det XIII og XIV Aarhundrede’ af Henry Petersen (1897). På seglet ses både en hjortetak og tre bjælker. Begge motiver er typiske for sjællandske og skånske adelsslægter forbundet med Hvide-slægten. Fra: Det Kgl. Bibliotek
Kongens illoyale råd
Trods disse forbindelser blev Niels Rane optaget i Erik Menveds kongelige råd, evt. fordi Niels var for magtfuld til at holde uden for magten, eller fordi kongen prøvede at forsone sig med de fredløses slægtninge. Niels Rane var med kongen, da han omkring januar 1307 forlenede sin bror Christoffer (født 1276, regent 1320-1326 og 1330-1332) med hertugdømmet Sønderhalland. Kort efter sendte Christoffer sin drost Anders Højby ud på hemmelige forhandlinger med sin brors fjender, navnlig de overlevende fredløse, kongen af Norge og de svenske hertuger Erik og Valdemar. Herved håbede Christoffer at vælte sin bror for selv at blive konge af Danmark. Et brev fra juli 1307 viser, at Niels Rane og den jyske stormand Tyge Vind også var indblandet i en sammensværgelse mod Erik Menved, som næppe er uden forbindelse med Christoffers intriger. Med Erik Menveds fald og Christoffers overtagelse kunne Niels få revanche for sine slægtninge.
Christoffers planer kom ingen vegne og blev delvist afdækket af Erik Menved, men Niels Ranes forræderi forblev hemmeligt. I 1313 udbrød der dog et jysk oprør mod kongen, som Tyge Vind formentlig også deltog i. Oprøret blev besejret, og i det følgende retsopgør opdagede man Niels Ranes brev fra 1307. Niels blev dømt for majestætsforbrydelse i 1315, og sammen med Christoffers drost Anders Højby blev han henrettet i Vordingborg, og hans lig blev sat på hjul og stejle.
Efterspil
Herved led Niels Rane samme skæbne som broren Rane Jonsen. Hans godser blev konfiskeret af kronen, og hans søn Jakob flygtede og tilsluttede sig Christoffer, som nu var i åben krig med sin bror. Niels Ranes arvinger har tilsyneladende skaffet sig godserne tilbage, vel ved Christoffer 2.s tronbestigelse i 1320. I 1355 blev Niels Ranes gods i Havnelev taget tilbage under kronen af Valdemar Atterdags (født ca. 1320, regent 1340-1375) kongelige retterting. Efter Valdemars død fik arvingerne godset tilbage i 1377. Det blev dog endnu en gang konfiskeret af kongemagten i 1400, da dronning Margrete (født 1353, regent 1387-1412) genoptog den kongelige godserhvervelse.