Vestindisk-Guineisk Kompagni, 1671-1754

Artikler

Vestindisk-Guineisk Kompagni var et handelskompagni etableret ved kongelig oktroj1 af 11. marts 1671 som et rent vestindisk kompagni. Kompagniet opløstes i 1754.

Kompagniet fik eneret på besejlingen af Vestindien og ret til at besætte og bebygge øen Sankt Thomas. I 1674 overtog kompagniet Glückstadt-kompagniets privilegier i Afrika (Guinea) og kom herefter til at hedde Vestindisk-Guineisk kompagni. Kompagniets direktion bestod ved grundlæggelsen af tre højtstående embedsmænd fra Kommercekollegiet, og investorkredsen talte foruden kongemagten såvel adelige som medlemmer af det københavnske storborgerskab.

I de første år var kompagniets aktiviteter begrænsede, og handelen på såvel Afrika som Vestindien bortforpagtedes til private aktører. I 1690’erne tegnede udsigterne for slavehandelen sig imidlertid så lovende, at kompagniet besluttede igen selv at varetage handelen. I den forbindelse fik kompagniet en ny oktroj den 28. september 1697. I begyndelsen af 1700-tallet steg aktivitetsniveauet, ikke mindst i Vestindien, hvor man i 1718 besatte Skt. Jan og i 1733 købte den mere betydningsfulde Skt. Croix af Frankrig. Kompagniet udsendte nu i gennemsnit 2-3 skibe om året, og det er først fra årene omkring 1700, at man kan tale om en begrænset ’trekantshandel’ mellem Europa, Afrika og Caribien på kompagniets skibe.

I februar 1734 fik Vestindisk-Guineisk Kompagni en ny oktroj, som sikrede kompagniet monopol på indførsel og raffinering af råsukker i Danmark og Norge. Samtidig besluttede generalforsamlingen at tillade andre – herunder handlende fra fremmede nationer – at opkøbe og indføre slaver i de dansk-norske besiddelser mod betaling af en afgift. Kompagniet ønskede tilsyneladende at koncentrere sig om at udnytte det indbringende monopol på at forsyne kongeriget med sukker, og i mindre grad varetage besejlingen af besiddelserne i Afrika og Vestindien.

Denne strategi førte imidlertid til modsætninger mellem kompagniet på den ene side og plantageejerne i Vestindien og private handlende på den anden. Disse anså i stigende grad kompagniet og dets sukkermonopol som en hindring for de økonomiske aktiviteter i Vestindien. I første omgang ophævedes modsætningerne ved at optage en række private handlende i kompagniet og opretholde monopolet. Dette stillede imidlertid ikke plantageejerne tilfredse og den endelige løsning på modsætningsforholdet blev, at Vestindisk-Guineisk Kompagni opløstes i 1754, hvorefter staten året efter overtog administrationen af De vestindiske Øer og den danske koloni på Guldkysten.

 


 

[1] oktroj: Af fransk octroi 'bevilling', af octroyer, af middelalderlatin auctorizare 'bemyndige', en ældre betegnelse for en koncession fra staten (kongemagten) til at drive en bestemt form for virksomhed eller selskab.

Om artiklen

Forfatter(e)
Niels Brimnes
Tidsafgrænsning
1671 - 1754
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
4. januar 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Brøndsted, Johannes (red.): Vore Gamle Tropekolonier, bd. I (1966).

Feldbæk, Ole og Justesen, Ole: Kolonierne i Asien og Afrika (1980).

Feldbæk, Ole: Danske Handelskompagnier 1616-1843. Oktrojer og interne ledelsesregler (1986).

Gøbel, Erik: "Danske oversøiske handelskompagnier i 17. og 18. århundrede. En forskningsoversigt", i Fortid og Nutid (1980), s. 535-69.

Hornby, Ove: Kolonierne i Vestindien (1980).

 

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Niels Brimnes
Tidsafgrænsning
1671 - 1754
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
4. januar 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Brøndsted, Johannes (red.): Vore Gamle Tropekolonier, bd. I (1966).

Feldbæk, Ole og Justesen, Ole: Kolonierne i Asien og Afrika (1980).

Feldbæk, Ole: Danske Handelskompagnier 1616-1843. Oktrojer og interne ledelsesregler (1986).

Gøbel, Erik: "Danske oversøiske handelskompagnier i 17. og 18. århundrede. En forskningsoversigt", i Fortid og Nutid (1980), s. 535-69.

Hornby, Ove: Kolonierne i Vestindien (1980).

 

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk