"Strejken hos Jacob Holms Sønner", Social-Demokraten 29. september 1896

Kilder

Kildeintroduktion:

I september 1896 opstod en konflikt mellem reb- og spindefabrikken Jacob Holm & Sønners Reberbane og de kvindelige ansatte. Konflikten udsprang af, at Danmarks første fagforening for kvinder, det københavnske Kvindeligt Arbejderforbund (KAF), kæmpede for overenskomster for kvindelige arbejdere. Efter flere anmodninger fra KAF om at få hævet lønnen fra 12 øre til 15 øre i timen svarede fabrikant etatsråd Holm, at han ikke forhandlede med ”alle og enhver fra gaden”. Det medførte, at KAF opfordrede kvinderne til at nedlægge arbejdet. Strejken vakte stor opsigt, da det ikke var almindeligt på den tid, at kvindelige fabriksarbejdere strejkede.

KAF beskrev i flere artikler i avisen Social-Demokraten de umenneskelige forhold, kvinderne arbejdede under. Udover en elendig løn blev kvinderne skældt ud, idømt bøder for at komme for sent, for at være for længe på wc, og en blev idømt en bøde for at beundre en kollegas gave. Etatsråd Holm brød sig ikke om, at arbejdsforholdene på hans fabrik blev kendt i offentligheden, så han indstævnede Olivia Nielsen, formanden for KAF, for ærekrænkelse. Retssagen endte i forlig.

Efter forhandlinger mellem KAF og fabrikkens ledelse blev strejken afsluttet efter syv uger. De kvindelige arbejdere fik lønforhøjelse, og arbejdsforholdene på fabrikken blev forbedret. Strejken fik stor betydning for Kvindeligt Arbejderforbunds succes med at organisere kvinderne.

I denne artikel fra Social-Demokraten 29. september 1896 beskrives, hvordan fabriksejeren har ansat to unge svenske kvinder til at gøre det arbejde, som de kvindelige arbejdere ikke vil gøre. Det var naturligvis ikke muligt for dem at erstatte en hel arbejdsstyrke, men man skal måske mere se ansættelsen som en provokation fra ledelsen, der ville vise, at de ikke lod sig påvirke af kvindernes strejke.

Strejken hos Jacob Holms Sønner. 

To svenske ”Hjælpere”. – Opløb paa Amagerbrogade. – Politiets Brutalitet.

Det er efter store Anstrængelser lykkedes Jacob Holms Sønner at hværve to svenske Piger, som hverken gør fra eller til, men deres Tilsynekomst har allerede vakt et stærkt Røre paa Amager, hvilket særligt er foraarsaget ved, at Firmaet i Torsdags Aftes ved 6-Tiden bestilte en Sporvogn til at holde uden for Fabrikens Port, Amagerbrogade 11. Dette vakte straks de forbipasserendes Opmærksomhed, og da saa de to Kvinder under Eskorte førtes til Sporvognen, var man klar over, hvad der foregik. Fredag Aften ved samme Tid havde der samlet sig en meget stor Menneskemængde ud for Fabriken, men nu havde man ikke længere Sporvognen til Raadighed, rimeligvis fordi Selskabet ikke har ment det passende at bruge disse til den Slags Transport. Da Firmaet paa den anden Side fandt det lidt for flot at lade ”Hjælperne” køre i Droske, valgte man selv, at følge dem hjem, og til Almindelig Moro[1] for de Nærværende, saae man nu følgende Optog: I Spidsen Grosserer Georg Holm og Johannes Holm (Søn af Etatsraaden) derefter de to svenske Piger og endelig sluttede Amagers Politistyrke 7 Mand høj Bagtroppen. Ved Københavns Grænse afløstes Amagerpolitiet af Københavns Betjente, men de naaede ikke længere end til Politistationen i St. Annægade, hvor de foreløbig maatte gøre Holdt. Herfra blev Pigerne senere paa Aftenen ført til deres Logis, Gammelmønt 21, 2. Sal. Det er et par ganske unge Piger paa henholdvis 16 og 18 Aar, som er kommen direkte fra Sverige herover for at optage det arbejde, deres danske Søstre har forladt.

Samtidig med denne mærkelige Transport foretog Amagerpoliti en anden Foranstaltning, som var i høj Grad egnet til at skabe baade Opløb og Forbitrelse. Lidt førend Kl. 6 blev Amagerbrogade ud for Nr. 11 afspærret, saa ingen kunde komme hverken frem eller tilbage, og denne Afspærring varede i ca. 20 Minuter. I hele denne Tid maatte ingen gaa forbi Fabriken, og da der naturligvis, særlig paa denne Tid, er mange Mennesker, som skal til eller fra deres Hjem, samlede der sig snart flere hundrede Mennesker, fredelige Vejfarende, som blev meget forbavset over, at Passagen var spærret og forsøgte at komme forbi. Politibetjentene optraadte imidlertid meget brutalt og generede sig ikke ved at tage fat baade i Kvinder og Mænd for at kaste dem tilbage. Flere fik ved denne Lejlighed aldeles umotiveret nogen drøje Knubs af de haandfaste betjente.

I Aftes.

Der var vel et Par Hundrede Mennesker forsamlede paa Amagerbrogade, da de to svenske Piger løslodes fra Fabrikken Kl. 5, og Transporten gik derfor mindre støjende end den foregaaende Aften. Alligevel var det et ret anseeligt Følge, de to Piger fik. De to unge Grosserere Holm, Brødre til Grosserer Joh. Holm, ledsagede de to Ungmøer; bag efter kom 2 Amager-Betjente som Arieregarde[2], og i Spidsen af dette sælsomme Tog saae man en kæmpestor Betjent, der med en stor Stok vog[3] de usynlige Fjender.     


Ordforklaringer m.m.

[1]Moro: fornøjelse, morskab.

[2] Arieregarde (egl. Arrieregarde): bagtrop.

[3] Vog: kæmpede mod.