Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017

Kilder

Kildeintroduktion:

Den 31. marts 2017 holdt Venstres statsminister Lars Løkke Rasmussen (født 1964) en tale på St. Croix ved den officielle markering af 100-årsdagen for salget af De Vestindiske Øer (St. Jan, St. Thomas og St. Croix) til USA. Årsdagen kaldes lokalt for ”Transfer Day”.

Danmark var fra 1673 til 1802 involveret i trekantshandlen, hvor danske skibe sejlede til Vestafrika bl.a. for at opkøbe tilfangetagne afrikanere, der efterfølgende blev sejlet til De Vestindiske Øer og solgt som slaver. Slaverne arbejdede på sukkerrørsplantager, og råsukker m.v. blev fragtet fra øerne til Danmark, hvor det blev forarbejdet og videresolgt. Fra 1803 var det forbudt at handle med slaver, men først i 1848 blev det forbudt at eje slaver. I 1917 blev øerne solgt til USA og fik navnet De Amerikanske Jomfruøer (US Virgin Islands).

Lars Løkke Rasmussens tale må ses som en del af en debat, der siden 1998 med mellemrum har blusset op. Debatten handler om hvorvidt Danmark – som flere andre tidligere kolonimagter har gjort - officielt bør undskylde for sin rolle i slavehandlen og slaveriet i Dansk Vestindien. I talen lægger statsministeren vægt på Danmarks og øernes fælles historiske arv, på vigtigheden af nuanceret viden om og erindring af kolonitiden samt på slaveriets utilgivelighed og fortsatte betydning for øerne og deres befolkning i dag. En officiel undskyldning for Danmarks fortid som kolonimagt blev imidlertid ikke givet.

Talen gengives først i sin originale version på engelsk, derefter i dansk oversættelse. 

Prime Minister Lars Løkke Rasmussen's address at Transfer Day[1], St. Croix[2], 31 March 2017

Your excellency, Governor Mapp[3].
Your excellency, Secretary Zinke[4].
Your excellencies.
Ladies and Gentlemen.

It is an honour for me to be here today. And a great pleasure to visit your beautiful island for the third time.

My wife and I have been greeted by sincere hospitality from the moment we arrived. For this, I am truly grateful. We are very pleased to be back.

On this exact day – a hundred years ago – the Stars and Stripes of America replaced the Danish Dannebrog as the official flag for the Virgin Islands.

A hundred years. It is a long time ago.

But the preceding years under the Danish flag are not forgotten. Neither in Denmark nor at the Virgin Islands.

Still today city names such as Frederiksted and Christiansted remind us of our common past. And so do the many houses and buildings, that still bear the marks of Danish presence.

I’m pleased, that thousands of my fellow countrymen visit your beautiful island every year – and this year in particular.

They feel a special bond of friendship with you and your home. So do I, as I stand here on this historic day. A touch of common destiny that time cannot erase.

But although we share a common past – we have not always shared the same story about that past.

When I was a child – the popular Danish story about the West Indies, was a romantic one. Exotic islands. Peaceful coexistence.

I even remember the tales of the Danish king, who was the first in the world to ban slave trade[5]. A pioneer of humanity, we were told. A hero.

But most of you were told and lived a different story. The true story.

A story of how slavery continued after the ban. How too often conditions only improved on paper. And of how many of your ancestors continued to suffer.

The true heroes were the men and women who stood up to the injustice.

Over the years our history has been explored and questioned.

And today we can study the millions of historic documents and pictures from the Virgin Islands. They are now available online thanks to the Danish National Archives. Many of them so precious, they have been proclaimed as world heritage by UNESCO[6].

Sure, it is important to get the facts right.

But I suggest we also look somewhere else: In our hearts and minds.

I suggest we ask ourselves: Is there any justification for suppression? Any argument for treating people brutally?

We all know the answer.

The answer is no!

There is no justification – what so ever – for the exploitation of men, women and children that took place in these islands under Danish flag.

There is no justification for slavery. It is unforgiveable.

Unforgiveable.

It is a dark and disgraceful part of Danish history.

So when I search my heart. My mind. There is no doubt: The true heroes of the past are the men and women of the Virgin Islands who defied suppression.

They were not given their freedom. They took it back. Led by brave souls. Who risked their own lives to set their fellow countrymen free.

Men like General Buddhoe[7].

Who led the rebellion of 1848. Riding on a white horse. Fighting for emancipation. Imprisoned. Deported. But at the end successful – fulfilling his mission.

Fierce women like Queen Mary, Queen Agnes and Queen Mathilda[8].

Who rebelled against the appalling living conditions, healthcare, education and wages. Imprisoned in Denmark, right next to the Danish parliament!

Patriots like David Hamilton Jackson[9].

A teacher and idealist. Who dedicated his life to improve the conditions for the people of St. Croix. By peaceful but passionate means.

The story goes, that when David Hamilton Jackson once criticized the Danish Governor in a harsh tone, the Governor replied by calling Jackson a dreamer.

This was probably meant as an insult – but isn’t it rather a badge of honor?

Only when we dare to dream of a brighter future will the beacons of freedom be at sight.

This was the case for Mr. Hamilton Jackson. And that is the case for us all.

Dear friends.

We must acknowledge that what happened in the past has affected where the islands are today. We cannot undo the past. What we can do is to improve the future.

Only by freeing ourselves from the nightmares of the past can we make our dreams of the future come true.

This is the lesson from the true heroes of the past. Despite overwhelming obstacles, their ideals of liberty, equality and dignity prevailed.

Today, the people of Denmark and the people of the Virgin Islands share common historic bonds.

Today, we share the same view of history.

And today, we share the same heroes.

And hopefully, we shall also share a bright future.

Tomorrow, I will make a visit to the University of the Virgin Islands, where I will launch a five year scholarship program.

It is my hope, that this new program will pave the way for further development in both our countries. And bring new hope and opportunities to young people in the Virgin Islands.

The youth of our countries are the future. They must keep their dreams alive. Take destiny into their own hands.

Just as the heroes of the past did. And this time around, we will not hold them back. We will push them forward.

I wish you all a meaningful and memorable Transfer Day.

Thank you.


Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day Transfer Day[1], St. Croix[2], 31. marts 2017 (dansk oversættelse)

Ærede Guvernør Mapp[3]
Ærede Minister Zinke[4]
Deres excellencer.
Mine damer og herrer. 

Det er en ære for mig at være her i dag. Og en stor fornøjelse at besøge jeres smukke ø for tredje gang.

Min hustru og jeg er blevet mødt med oprigtig gæstfrihed fra det øjeblik, vi ankom. Det er jeg meget taknemmelig for. Vi er meget glade for at være tilbage.

På netop denne dag - for hundrede år siden - afløste det amerikanske nationalflag Stars and Stripes det danske Dannebrog som det officielle flag for Jomfruøerne.

Hundrede år. Det er længe siden.

Men de forudgående år under det danske flag er ikke glemt. Hverken i Danmark eller på Jomfruøerne.

Bynavne som Frederiksted og Christiansted minder os fortsat i dag om vores fælles fortid. Og det gør også de mange huse og bygninger, der stadig bærer spor efter dansk tilstedeværelse.

Jeg er glad for, at tusinder af mine landsmænd hvert år besøger jeres smukke ø - og især dette år.

De føler et særligt venskabsbånd med jer og jeres hjem. Det gør jeg også, når jeg står her på denne historiske dag. Et strejf af en fælles skæbne, som tid ikke kan udviske.

Men selvom vi deler en fælles fortid - har vi ikke altid delt den samme fortælling om den fortid.

Da jeg var barn - var den almindeligt kendte danske historie om de Vestindiske Øer romantisk. Eksotiske øer. Fredelig sameksistens.

Jeg husker endda historierne om den danske konge, der som den første i verden forbød slavehandelen[5]. En pioner for menneskeheden, blev vi fortalt. En helt.

Men de fleste af jer blev fortalt og levede i en anden historie. Den sande historie.

En historie om hvordan slaveriet fortsatte efter forbuddet. Hvordan forholdene alt for ofte kun blev bedre på papiret. Og hvordan mange af jeres forfædre fortsat led.

De sande helte var de mænd og kvinder, der tog kampen op mod uretfærdigheden.

I årenes løb er vores historie blevet udforsket og undersøgt.

Og i dag kan vi studere millioner af historiske dokumenter og billeder fra Jomfruøerne. De er nu tilgængelige online takket være det danske rigsarkiv. Mange af dem er så værdifulde, at de er blevet erklæret for verdensarv af UNESCO[6].

Så det er vigtigt at have styr på de faktiske forhold.

Men jeg foreslår, at vi også ser andre steder hen: i vores hjerter og i vores sind.

Jeg foreslår, at vi spørger os selv: Findes der nogen retfærdiggørelse for undertrykkelse? Noget argument for at behandle folk brutalt?

Vi kender alle svaret.

Svaret er nej!

Der er ingen retfærdiggørelse - under nogen omstændigheder - for den udnyttelse af mænd, kvinder og børn, der fandt sted på disse øer under dansk flag.

Der er ingen retfærdiggørelse for slaveri. Det er utilgiveligt.

Utilgiveligt.

Det er en mørk og skamfuld del af dansk historie.

Så når jeg leder i mit hjerte. I mit sind. Så er der ingen tvivl: Fortidens sande helte er Jomfruøernes mænd og kvinder, der trodsede undertrykkelse.

De fik ikke skænket deres frihed. De tog den tilbage. Anført af modige sjæle. Som risikerede deres eget liv for at sætte deres landsmænd fri.

Mænd som General Buddhoe[7].

Som ledede oprøret i 1848. Ridende på en hvid hest. I kamp for frigørelse. Fængslet. Deporteret. Men i sidste ende lykkedes han med at udføre sin mission.

Vrede kvinder som Queen Mary, Queen Agnes and Queen Mathilda[8].

Som gjorde oprør mod de oprørende levevilkår, sundhedsforhold, uddannelse og lønninger. Sat i fængsel i Danmark, lige ved siden af det danske parlament!

Patrioter som David Hamilton Jackson[9].

En lærer og en idealist. Som dedikerede sit liv til at forbedre forholdene for befolkningen på St. Croix. På fredelig, men passioneret vis.

Det fortælles, at da David Hamilton Jackson på et tidspunkt kritiserede den danske guvernør i en barsk tone, svarede guvernøren ved at kalde Jackson for en drømmer.

Dette var formodentlig ment som en fornærmelse - men er det ikke snarere et ærestegn?

Kun når vi tør drømme om en lysere fremtid, kommer frihedens fyrtårn i sigte.

Sådan var det for Mr. Hamilton Jackson. Og sådan er det for os alle.

Kære venner.

Vi må anerkende, at det der skete i fortiden har påvirket, hvordan øerne er i dag. Vi kan ikke ændre fortiden. Hvad vi kan, er at ændre fremtiden.

Kun ved at frigøre os fra fortidens mareridt kan vi virkeliggøre vore drømme om fremtiden.

Det er læren fra fortidens sande helte. På trods af overvældende forhindringer sejrede deres idealer om frihed, lighed og værdighed.

I dag deler det danske folk og befolkningen på Jomfruøerne de samme historiske bånd.

I dag deler vi det samme syn på historien.

Og i dag deler vi de samme helte.

Og forhåbentlig kommer vi også til at dele en lys fremtid sammen.

I morgen skal jeg besøge University of the Virgin Islands, hvor jeg lancerer et femårigt stipendieprogram.

Det er mit håb, at dette nye program vil bane vejen for videre udvikling i begge vores lande. Og bringe nyt håb og muligheder til de unge på Jomfruøerne.

Vore landes ungdom er fremtiden. De må holde liv i deres drømme. Tage skæbnen i egen hånd.

Præcis som fortidens helte gjorde. Og denne gang vil vi ikke holde dem tilbage. Vi vil skubbe dem frem.

Jeg ønsker jer alle en meningsfuld og mindeværdig Transfer Day.

Tak.

Oversættelse: danmarkshistorien.dk 


Ordforklaringer m.m.

[1] Transfer Day: årsdagen for salget af De Vestindiske Øer til USA den 31. marts 1917.

[2] De Amerikanske Jomfruøer (tidligere De Dansk Vestindiske Øer) St. Jan, St. Thomas og St. Croix.

[3] Kenneth E. Mapp (født 1955): amerikansk politiker, guvernør for De Amerikanske Jomfruøer fra 2005.

[4] Ryan Keith Zinke (født 1961): amerikansk republikansk politiker, USA’s indenrigsminister (2017-).

[5] I 1792 forbød Christian 7. (født 1749, regent 1766-1808) slavehandel, dog først med virkning fra 1803; i 1848 blev det forbudt at have slaver.

[6] UNESCO, FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab, erklærer løbende steder, landskaber, bygninger og kultur for såkaldt verdensarv. De danske arkivalier om Dansk Vestinden blev i 1997 optaget på UNESCO’s liste over den skriftlige verdenskulturarv, The Memory of the World Register.

[7] John Gottlieb også kendt som "General Buddhoe": oprørsleder i slaveoprøret på St. Croix i juli 1848, hvor store skarer af slaver tog kontrol over den lille by Frederiksted. Oprøret resulterede i, at slaveriet den 3. juli 1848 blev afskaffet i de danske besiddelser i Vestindien med øjeblikkelig virkning.

[8] Mary Thomas, Axeline Elizabeth Salomon (kaldet Agnes) og Mathilda McBean. I oktober 1878 var der et oprør på St. Croix, der havde baggrund i, at forholdene for de sorte markarbejdere ikke var blevet bedre efter slaveriets ophævelse i 1848. De tre kvinder var særdeles aktive i oprøret og blev efterfølgende symboler på oprøret og kendt som ”queens”.

[9] David Hamilton Jackson (1884-1946): arbejderleder, redaktør og politiker i Dansk Vestindien og efter 1917 US Virgin Islands. Han spillede en vigtig rolle i arbejderbefolkningens organisering og politiske bevidstgørelse..

Om kilden

Dateret
31.03.2017
Oprindelse
Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day, St. Croix, 31. marts 2017.
Kildetype
Tale
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
30. januar 2019
Sprog
Engelsk, Dansk oversættelse
Udgiver
danmarkshistorien.dk