Retsopgørets love - straffelovstillægget 1945 til 1946

Kilder

Kildeintroduktion:

Allerede i løbet af 2. verdenskrig stod det klart, at efterkrigstidens retsopgør måtte forberedes under krigen. Særligt frygten for selvjustits var blandt årsagerne til at Frihedsrådet i efteråret 1943, som nystiftet paraplyorganisation for danske modstandsgrupper, udsendte pjecen, "Naar Danmark atter er frit" om genetablering af demokrati og retssikkerhed efter krigen. I forbindelse med udarbejdelsen af pjecen stod det klart, at gældende dansk straffelov ikke fyldestgørende kunne sikre de principper, Frihedsrådet havde fremsat. Et straffelovstillæg var nødvendigt, og i 1944 nedsatte Frihedsrådet som følge heraf et juristudvalg bestående af juridisk sagkyndige fra modstandsbevægelsen, der skulle udforme et udkast til de nødvendige særlove.

De sidste dage af april 1945, få dage inden befrielsen, mødtes juristudvalget med politikernes embedsmandsudvalg for at diskutere deres forslag. De to udvalg var enige i, at love skulle indføres med tilbagevirkende kraft og at dødsstraffen, der sidst blev anvendt i 1892 og afskaffet i 1930, midlertidigt skulle genindføres, men enigheden stoppede her. Størst uenighed var der om skæringsdatoen for love med tilbagevirkende kraft, det vil sige hvor langt tilbage straffetillægget skulle gælde. Juristudvalget fastholdt at den 9. april 1940, som det seneste, skulle være skæringsdatoen. Politikerne derimod betonede at den 29. august 1943, hvor regeringen stoppede med at fungere, skulle være skæringsdatoen, idet politikerne ikke ønskede at underkende regeringens officielle politik i besættelsestiden.

Den endelige lov, der måtte gennem lynforhandlinger i Rigsdagen inden den kunne vedtages den 1. juni 1945, afspejlede i høj grad juristudvalgets udkast til straffelovstillægget og dermed modstandsbevægelsens magtposition på tidspunktet. Det blev vedtaget, at skæringsdatoen var den 9. april 1940, men at handlinger der var foretaget efter regeringens anvisning inden den 29. august 1943 ikke skulle straffes. De skærpede straffe i forbindelse med forræderi og landsskadelig virksomhed betød, at der under retsopgøret blev afsagt 103 dødsdomme, hvoraf 46 blev eksekveret. Over 30.000 blev interneret, hvoraf mere end 13.000 blev dømt. Den største gruppe af dømte udgjordes af danske, som havde været i tysk militærtjeneste.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 260 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Lov om Rettens Pleje vedrø­rende Behandling af Sager angaaende Forræderi og anden landsskade­lig Virksomhed m. v.

Lov Nr. 322 af 7. Juli 1945 om Oprettelse af en ekstraordinær Tjeneste­mandsdomstol m. v.

Lov Nr. 406 af 28. August 1945 om Tillæg til Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden lands­skadelig Virksomhed.

Lov Nr. 490 af 9. Oktober 1945 om Oprejsning til uforskyldt interne­rede Personer.

Lov Nr. 499 af 9. Oktober 1945 om Avancebegrænsning vedrørende visse Leverancer og Arbejder m. v., omfattet af Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 om Revision af visse tyske Betalinger.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 356 af 29. Juni 1946 om Ændringer i og Tilføjelser til Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræ­deri og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 395 af 12. Juli 1946 om Straf for Krigsforbrydelser.

 


 

 

 

 

[til top]

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket. Tid. Sp. 113, 145, 222, 262; Landst. Tid. Sp. 78; Till. A. Sp. 89).

 Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

Kapitel I.

§ 1. Denne Lovs Bestemmelser kommer til Anvendelse paa Handlinger, der er foretaget i tiden fra og med den 9. April 1940 indtil l Aar efter Lovens Ikrafttræden. Borgerlig Straffe­lovs almindelige Bestemmelser om Forholdet mellem ny og ældre Lov er ikke til Hinder for, at Paakendelse sker i Henhold til de ved denne Lov fastsatte Regler.

De i denne Lov omhandlede Handlinger, der er foretaget forinden den 29. August 1943, er straffri, saafremt Gerningsmanden hand­lede i Henhold til Lov eller Ordre eller Anvis­ning givet af lovlig dansk Myndighed indenfor dennes Myndighedsomraade. Er Handlingen foretaget paa eller efter nævnte Dato, kan un­der den nævnte Forudsætning Tiltale undla­des eller Straffen nedsættes eller under særligt formildende Omstændigheder bortfalde.

Bestemmelsen i Borgerlig Straffelov § 84, Stk. l, Nr. 3, finder ikke Anvendelse paa Handlinger, der omfattes af denne Lov.

§ 2. Denne Lov kommer til Anvendelse paa Handlinger foretaget af Personer, der ved Handlingens Foretagelse havde dansk Ind­fødsret eller var bosat i den danske Stat, uden Hensyn til, om Handlingen er foretaget inden­for eller udenfor denne, og i sidste Fald uden Hensyn til, om den er strafbar efter Gernings­stedets Lovgivning. Loven finder tilsvarende Anvendelse paa danske Statsborgere, som ef­ter den 9. April 1940 har erhvervet tysk Stats­borgerret.

Sag for Overtrædelse af denne Lov kan rej­ses, selvom Gerningsmanden tidligere her el­ler i Udlandet er dømt eller frifundet for den paagældende Handling. Tidligere udstaaet Straf afkortes i den Straf, der idømmes efter denne Lov. Er der tidligere for samme Hand­ling idømt en Straf, som ikke er udstaaet, fast­sættes der en Fællesstraf.

§ 3. For Handlinger omfattet af denne Lov anvendes følgende Straffe: Livsstraf og Fæng­sel. Arbejdshus, Sikkerhedsforvaring eller Psy­kopatfængsel kan ikke idømmes efter denne Lov. Betingede Straffedomme finder ikke An­vendelse.

Livsstraf fuldbyrdes ved Skydning efter nærmere ved kgl. Anordning fastsatte Regler. Livsstraf kan ikke idømmes Personer, som ved den strafbare Handlings Foretagelse ikke var fyldt 18 Aar.

Fængsel idømmes fra 4 Aar indtil paa Livs­tid. Straffen kan dog ikke sættes lavere end det dobbelte af den i Borgerlig Straffelov for ved­kommende Handling foreskrevne mindste Straf. Under formildende Omstændigheder kan Straffen nedsættes indtil Fængsel i l Aar. Hvor Strafnedsættelse er hjemlet, kan Straffen gaa ned til Fængsel i 30 Dage.

Prøveløsladelse i Henhold til Straffelovens § 38 kan ikke finde Sted. Fangerne anbringes snarest muligt i særlige Strafanstalter. De nær­mere Regler for Strafudstaaelsen fastsættes ved kgl. Anordning.

Ungdomsfængsel kan kun bringes til An­vendelse, forsaavidt Gerningsmanden ved den strafbare Handlings Foretagelse ikke var fyldt 18 Aar. Borgerlig Straffelov § 84, Stk. l, Nr. 2, sidste Punktum, finder ikke Anvendelse paa Handlinger, der omfattes af denne Lov.

§ 4. Naar nogen findes skyldig i et efter denne Lov strafbart Forhold, kan det ved Dommen bestemmes, at hans Formue og ham tilhørende Rente- eller Indtægtsnydelser helt eller delvis skal inddrages til Fordel for Stats­kassen.

Dispositioner, som nogen med en truende Konfiskation for øje har foretaget i den for Medkontrahenten kendelige Hensigt derved at sikre sine Midler mod Konfiskation, er ugyl­dige.

§ 5. Formue, der tilhører Hipo-, Sommer- ­eller Schalburgkorpset, Dansk Folkeværn eller lignende Sammenslutninger, der har været til­sluttet eller iøvrigt virket for den tyske Værne­magt, skal inddrages til Fordel for Statskassen.

Sag herom indbringes for de i § 2, l ste Pkt., i Lov om Tillæg til Lov om Rettens Pleje vedrørende Behandling af Sager angaaende For­ræderi og anden landsskadelig Virksomhed m. v. omhandlede Domstole, der ved Kendelse afgør, om Betingelserne for Inddragelse fore­ligger.

§ 6. Den, der findes skyldig i noget efter denne Lov strafbart Forhold, kendes ved Dommen uværdig til almen Tillid. Tab af al­men Tillid medfører Fortabelse af:

1) Stemmeret og Valgbarhed i offentlige An­liggender.

2) Offentlig Tjeneste og Adgang til at opnaa offentlig Tjeneste og Hverv. Fortabelsen fritager ikke den paagældende for at udøve borgerlige Ombud, der ikke hviler paa no­get Tillidsforhold.

3) Ret til at gøre Militærtjeneste. Ved konge­lig Anordning kan fastsættes Bestemmelser om Arbejdspligt til Afløsning af forbrudt Militærtjeneste.

4) Ret til at virke som Læge, som Sagfører el­ler i anden Virksomhed, der kræver en of­fentlig Autorisation.

5) Ret til at virke som Præst for noget Tros­samfund eller til at udøve Undervisnings­virksomhed af nogen Art.

6) Ret til at deltage i Ledelsen af eller være økonomisk interesseret i Teatervirksom­hed, Filmsproduktion eller Drift af Biografteater.

7) Ret til at virke som Direktør, Formand, Be­styrelsesmedlem eller i anden ledende Stil­ling eller Tillidshverv i erhvervsdrivende Selskab eller Sammenslutning.

8) Ret til at drive selvstændig Næring, hvis Udøvelse er betinget af Næringsbrev eller anden lignende Adkomst.

9) Ret til Pension, Understøttelse eller anden Ydelse af det offentlige, hvis Opnaaelse el­ler Nydelse i Lovgivningen er betinget af, at vedkommende ikke er fundet skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Hand­ling eller lignende.

Fradømmelsen sker for bestandig, under særlig formildende Omstændigheder dog for et ved Dommen bestemt Tidsrum, ikke under 5 Aar. Rettighederne fortabes fra den Dag, da Dommen bliver endelig.

Sker Fradømmelsen paa Tid, regnes denne fra den Dag, da Straffen er udstaaet eller efter­givet.

Forsaavidt særlige Omstændigheder i det enkelte Tilfælde taler derfor, kan Æresoprejs­ning gives ved Lov.

Bestemmelsen i Borgerlig Straffelov § 79 finder ikke Anvendelse paa Handlinger, der er paadømt efter denne Lov.

§ 7. Strafansvar eller andre Retsfølger i Henhold til denne Lov samt Adgang til at fuldbyrde de i Medfør af denne afsagte Domme forældes ikke.

 

Kapitel II.

§ 8. Den, der for at fremme tyske Interesser eller med lignende landsskadeligt Formaal for Øje har foretaget en Handling, der er strafbar efter Borgerlig Straffelov, straffes med Fængsel.

Livsstraf kan dog anvendes:

1) naar de i Borgerlig Straffelov §§ 98, 99 og 11, Stk. 1, nævnte Forbrydelser er udført under skærpende Omstændigheder,

2) naar den i Borgerlig Straffelov § 180 eller § 183, Stk. 2, beskrevne Handling har medført, at nogen har mistet Livet eller er blevet udsat for overhængende Livsfare,

3) naar Gerningsmanden har begået den i Borgerlig Straffelov § 237 nævnte Forbrydelse,

4) naar der i Borgerlig Straffelov § 245-246 og 250 nævnte Handlinger er begaaet for at fremtvinge Forklaringer eller Tilstaaelser.

§ 9. Den der har begået en af de i Straffelovens Kap. 14-29 nævnte Forbrydelser, straffes med Fængsel, hvis Gerningsmanden ved Handlingens Foretagelse var iført tysk Uniform eller paa anden Maade legitimeret som tilhørende Besættelsesmagten eller dermed samarbejdende Organisationer eller iøvrigt paa groft anstødelig Vis har udnyttet de af Be­sættelsen fremkaldte særlige Forhold.

§ 10. Den, der har hvervet eller ladet sig hverve til tysk Krigstjeneste, straffes med Fængsel. Hvor særlige Hensyn gør sig gælden­de, kan der finde Strafnedsættelse Sted, og un­der ganske særlige Omstændigheder kan Til­tale undlades.

Med Fængsel straffes endvidere den, der har gjort Tjeneste i et Korps, som virkede i Til­knytning til Besættelsesmagten mod den dan­ske Stats lovlige Organer eller dens Borgere, eller som iøvrigt her i Landet i tysk Tjeneste har udøvet Virksomhed af politimæssig Ka­rakter.

For den, som efter den 19. September 1944 har udøvet politimæssig Virksomhed ved Tje­neste i Hipo-Korpset, Sommer-Korpset eller anden lignende Organisation, er Straffen Livs­straf eller Fængsel ikke under 10 Aar.

§ 11. Den Tjenestemand, som udover, hvad der fulgte af ufravigelig Instruks for paagæl­dende Embede, har ydet Besættelsesmagten en upaakrævet og ikke uvæsentlig Hjælp, straf­fes med Fængsel.

§ 12. Den, som ved Angiveri eller paa anden Maade har medvirket til, at nogen er blevet anholdt eller udsat for Anholdelse af tysk Myndighed eller nogen dermed samarbej­dende Organisation eller Enkeltperson eller er blevet fængslet eller straffet i Henhold til de midlertidige danske Undtagelsesbestemmel­ser, der er givet i tysk Interesse, straffes med Fængsel.

Har Handlingen medført, at nogen har mi­stet Livet, har lidt alvorlig Skade paa Legeme eller Helbred eller er blevet ført ud af Landet eller berøvet Friheden i længere Tid, eller har saadan Følge været tilsigtet, kan Livsstraf an­vendes.

§ 13. Den, der er traadt i Forbindelse med Besættelsesmagten eller nogen dermed samar­bejdende Organisation eller Person for at for­maa de tyske Myndigheder til Indskriden overfor den danske Regering eller andre dan­ske Myndigheder, eller som er traadt i For­handling med Besættelsesmagten om Interes­ser, hvis Varetagelse henhørte under de dan­ske Myndigheder, straffes med Fængsel.

§ 14. Med Fængsel straffes den, der ved Henvendelse til tysk Myndighed eller dermed samarbejdende Organisationer eller Personer har søgt at opnaa økonomisk eller anden For­del af særlige Forhold opstaaet gennem tysk Indgriben overfor danske Statsborgere, her i Landet bosatte Personer eller Personer eller Organisationer, der paa de forenede Nationers Vegne drev Virksomhed i Danmark.

§ 15. Den, der ved Paaberaabelse af Med­lemskab af tyskvenlig Organisation eller af egen nationale eller politiske Indstilling, ved særlig anstødeligt Initiativ eller paa lignende utilbørlig Maade har samarbejdet med Besæt­telsesmagten som Indkøber, Leverandør eller Entreprenør eller medvirket som Mellem­mand ved Antagelse af danske Arbejdere til Arbejde i Tyskland eller af Tyskland besatte Lande uden at have det paagældende Arbejde i Entreprise, straffes med Fængsel.

§ 16. Med Fængsel straffes den, der iøvrigt for at fremme tyske Interesser eller for at skaffe sig økonomisk Vinding eller anden Fordel paa anden Maade end ved almindeligt civilt Løn­arbejde, normal Forretningsvirksomhed eller anden normal Erhvervsvirksomhed har ydet Besættelsesmagten eller de med denne samar­bejdende Organisationer eller Personer Bi­stand ved Raad eller Daad, saavel som den, der for at fremme tyske Interesser har modar­bejdet de forenede Nationers Krigsanstrengel­ser eller paa utilbørlig Vis modarbejdet den danske Modstandsbevægelse eller dens Orga­ner.

Med Fængsel straffes endvidere den, der har ydet væsentlig økonomisk Støtte til Presseorganer eller Organisationer, der paa utilbørlig Maade har samarbejdet med eller støttet Be­sættelsesmagten.

 

Kapitel III.

§ 17. Ved Overenskomst med fremmed Stat kan det under Forudsætning af Gensidighed vedtages, at danske Statsborgere, som i et af Tyskland besat Land har begaaet Handlinger, der er strafbare i vedkommende Land, paa Begæring af dettes Regering kan udleveres til denne.

§ 18. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i Kraft straks.

 Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 1. Juni 1945.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L.S.)[1]

 

[til top]

Lov Nr. 260 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Lov om Rettens Pleje vedrø­rende Behandling af Sager angaaende Forræderi og anden landsskade­lig Virksomhed m. v.

Justits-Min. Busch Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6; jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Fol­ket. Tid. Sp. 113, 145, 222, 263; Landst. Tid. Sp. 78; Till. A. Sp. 107).

 Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

§ 1. Sager, i hvilke der - alene eller i Forbin­delse med andre Forhold - rejses Tiltale efter Lov om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaa­ende Forræderi og anden landsskadelig Virk­somhed, behandles og paakendes i 1ste In­stans ved Underret, jfr. § 2, efter Reglerne i Retsplejelovens Kap. 80.

Efter de i denne Lov indeholdte Regler be­handles endvidere Sager, hvori nogen sigtes for forud for Besættelsen af Danmark den 9. April 1940 at have begunstiget dennes Iværk­sættelse eller for den nævnte Dato at have medvirket til Besættelsens Gennemførelse, in­den der af kompetent dansk Myndighed blev givet Ordre til Modstandens Ophør.

§ 2. Til i 1ste Instans at behandle og paa­dømme de § 1 nævnte Sager beskikker Justitsministeren et Antal Underretsdommere. Be­skikkelsen kan omfatte en eller flere Rets­kredse. Justitsministeren beskikker endvidere det fornødne Antal Landsdommere til som Ankeinstans at behandle og paadømme de nævnte Sager.

Justitsministeren bemyndiges til i Anled­ning af disse Sagers Behandling at konstituere det fornødne yderligere Antal Dommere ved Underretterne og Landsretterne.

§ 3. Justitsministeren bemyndiges til efter Forhandling med Indenrigsministeren at fast­sætte, at Underretternes Domsmandslister og Landsretternes Domsmandslister og Nævnin­gelister for Nævningekredsene suppleres med et nærmere fastsat Antal Personer under Hen­syn til, at det i Medfør af Lov Nr. 349 af 22. Au­gust 1941 forbudte politiske Parti var udeluk­ket fra Deltagelse i de senest afholdte kommu­nale Valg. Denne Bemyndigelse gælder, indtil der foreligger Domsmandslister og Nævninge­lister, der er udtaget af Grundlister, hvis Med­lemmer efter Afholdelse af Valg til Kommu­nalbestyrelserne og derefter følgende Nyvalg til de i Retsplejelovens § 73 nævnte Udvalg er udvalgt af disse.

Domsmænd og Nævninger udtages af de saaledes supplerede Domsmands- og Nævningelister, saavel til Behandling af de i denne Lov omhandlede Sager som til Behandling af an­dre Sager, i hvilke Domsmænd eller Nævnin­ger skal medvirke.

Domsmænd til Behandling af de i § 1 nævnte Sager udtages kun for den enkelte Sag, og Udtagelsen foregaar i et Retsmøde, hvor Anklageren og Forsvareren er til Stede. Ankla­geren og Forsvareren kan uden Angivelse af Grund udskyde hver indtil 4 af de udtagne Domsmænd, hvorefter de næste paa Doms­mandslisten opførte Personer udtages.

§ 4. Enkeltstaaende Retshandlinger kan, naar den af Justitsministeren til Behandling af disse Sager beskikkede Dommer er forhindret, foretages af en anden Dommer.

Sagerne skal fremmes med størst mulig Hurtighed.

§ 5. Naar der foreligger skellig Grund til at antage, at en Person har gjort sig skyldig i en af de i Lov om Tillæg til Borgerlig Straffelov an­gaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed omhandlede Forbrydelser, vil han være at fængsle, indtil Sagen er endeligt af­gjort og, hvis han idømmes Straf, indtil Straf­afsoningens Paabegyndelse.

§ 6. Justitsministeren kan konstituere det fornødne Antal overtallige Statsadvokater.

Til at udføre Anklagen for Underret antager Justitsministeren efter Overenskomst et pas­sende Antal dertil egnede Sagførere.

§ 7. Som Forsvarer i de i § 1 nævnte Sager kan enhver Sagfører, der findes egnet, beskik­kes, men kun de af Justitsministeren i Medfør af Retsplejelovens § 733 beskikkede offentlige Forsvarere er forpligtede til at modtage Be­skikkelsen.

Saafremt Sigtede ønsker en bestemt Sagfø­rer som Forsvarer, bør denne beskikkes, for­saavidt det efter Stk. 1 er muligt.

§ 8. Til Behandling af Andragender om Anke, jfr. § 9, og Genoptagelse, jfr. § 11, ned­sættes et Ankenævn bestaaende af en Formand og 6 andre Medlemmer, der skal opfylde Be­tingelserne for at udnævnes til Dommer, og som beskikkes af Kongen for et Tidsrum af 5 Aar. Indenfor dette Tidsrum kan de kun afsæt­tes ved Dom.

I hver Sags Behandling deltager mindst 3 Medlemmer.

§ 9. Anke fra Tiltaltes Side kan kun ske, naar Livsstraf eller Fængsel i 10 Aar eller der­over er idømt, eller naar det i § 8 nævnte Ankenævn finder, at særlige Omstændigheder taler derfor, og meddeler Tilladelse hertil. Andra­gende herom maa fremsættes for Ankenævnet inden de i Retsplejeloven fastsatte Frister for Anke. Et senere indgivet Andragende kan dog tages til Følge, naar efter Ankenævnets Skøn de i Retsplejelovens Kap. 86 fastsatte Betingel­ser for Genoptagelse er opfyldt.

Anken kan støttes paa de i Retsplejelovens §§ 943 og 963, Stk. 1, anførte Grunde.

Om Anke af de af Landsretten afsagte Domme gælder Reglerne i Retsplejelovens § 966.

§ 10. De af Underretterne afsagte Kendelser om Anholdelse eller Fængsling kan paakæres. Overfor andre Kendelser og Beslutninger ved­rørende de i § l nævnte Sager kan Kæremaal ikke rejses.

§ 11. Genoptagelse af en Sag, der er paa­dømt ved Højesteret eller Landsret, kan ske ef­ter Bestemmelse af det i § 8 nævnte Ankenævn.

Ved Ankenævnets Behandling af Sager om Genoptagelse finder Reglerne i Retsplejelo­vens Kap. 86 Anvendelse med de fornødne Lempelser.

§ 12. De i Retsplejeloven indeholdte Regler finder iøvrigt Anvendelse med de Lempelser, som følger af Forholdets Forskellighed.

Justitsministeren bemyndiges til at give nærmere Bestemmelser om Gennemførelsen af de i denne Lov indeholdte Regler.

§ 13. Honoraret til Formanden og de øvrige Medlemmer af Ankenævnet fastsættes ved Finansloven.

Ankenævnet kan antage den fornødne Med­hjælp, hvis Lønning fastsættes ved Finanslo­ven.

§ 14. Denne Lov, der ikke gælder for Fær­øerne, træder i Kraft straks.

 Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 1. Juni 1945.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L.S.)

 

[til top]

Lov Nr. 322 af 7. Juli 1945 om Oprettelse af en ekstraordinær Tjeneste­mandsdomstol m. v.

Finans-Min. H. C. Hansen. (Lov-Tid. A. 1945 af 11/7, jfr. Rigsdagstidende, 1945: Folket. Tid. Sp. 495, 541, 653, 656; Landst. Tid. Sp. 347; Till. A. Sp. 215; Till. B. Sp. 77.).

 Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

§ 1. 1) En Tjenestemand i Staten, Folkesko­len, Folkekirken eller en Kommune, som ­uden at hans Forhold rammes af Bestemmel­serne i Lov af 1. Juni 1945 om Tillæg til Bor­gerlig Straffelov angaaende Forræderi og an­den landsskadelig Virksomhed - indenfor Pe­rioden fra og med den 9. April 1940 og indtil nærværende Lovs Ikrafttræden

  • 1)    har været Medlem af et nazistisk Parti eller anden lignende Sammenslutning eller en Organisation, som mod Landets Interesser har samarbejdet med den tyske Besættel­sesmagt, eller
  • 2)    ved sin Adfærd i eller udenfor Tjenesten har udvist uværdig national Optræden, eller
  • 3)    har ydet Besættelsesmagten en Hjælp, der gik ud over, hvad hans Tjenestepligt paa­lagde ham, eller
  • 4)    har haft Samkvem med Medlemmer af Be­sættelsesmagten eller denne tilknyttede Organer i et Omfang, som laa udenfor det nødvendige,

kan paalægges disciplinær Straf af Forsættelse til anden Tjeneste, Forflyttelser, Degradation eller Frakendelse af Tjenestemandsstilling, eventuelt med hel eller delvis Fortabelse af Pension.

2) Forsaavidt Personer, der har været ansat i pensionsberettigende Tjenestemandsstilling i Statens, Folkeskolens, Folkekirkens eller i en Kommunes Tjeneste, inden Afskedigelsen har begaaet en af de i Stk. 1 nævnte Handlinger, kan Pensionen helt eller delvis inddrages.

§ 2. 1) Til Undersøgelse og Paakendelse af Sager, der rejses i Henhold til § 1, nedsættes en Tjenestemandsdomstol paa 3 Medlemmer.

2) Tjenestemandsdomstolen bestaar af en Dommer som Formand samt af et Medlem udpeget af Finansministeren efter Samraad med Justitsministeren. Formanden udnævnes af Kongen paa Indstilling af Finansministeren efter en af denne indhentet Udtalelse fra det i Tjenestemandslovens § 321 omhandlede Raad. For den enkelte Sag tiltrædes Tjeneste­mandsdomstolen af et Medlem udpeget af den centrale Tjenestemandsorganisation – for kommunale Tjenestemænds Vedkommende den Tjenestemandsorganisation eller eventu­elt faglige Organisation –, hvorunder Tjene­stemanden henhører eller kunne henhøre; for Dommeres Vedkommende udpeges dette Medlem af Den danske Dommerforening. I Tvivlstilfælde afgør Formanden, hvilken Or­ganisation der udpeger nævnte Medlem.

3) Til at deltage i Behandlingen af saadanne sager, i hvilke de 2 faste Medlemmer af Tjene­stemandsdomstolen faar Forfald eller af anden Grund ikke kan bestride Hvervet, udpeges Suppleanter for de paagældende.

§ 3. Tjenestemandsdomstolen vil, indtil en­delig Afgørelse i Sagen foreligger, kunne fri­tage den paagældende Tjenestemand for Tje­neste, eventuelt suspendere ham, naar de i Tjenestemandslovens § 11 eller tilsvarende Bestemmelse i paagældende kommunale Ved­tægt omhandlede Betingelser er opfyldt.

§ 4. 1) Tjenestemandsdomstolens Møder er offentlige med de i Retsplejelovens Regler om Strafferetspleje anførte Undtagelser.

2) Personer, der indkaldes som Vidner, har Pligt til at udtale sig uanset Reglerne i Tjene­stemandslovens § 3, Stk. 3, og Retsplejelovens § 169, Stk. 3. Det kan dog bestemmes, at Dø­rene lukkes, saafremt det er af ganske særlig Betydning for det offentliges Interesser, at Vidneudsagn ikke offentliggøres.

3) Alle Akter, derunder ogaa Referater og lign., kan kræves udleveret af Domstolen til Brug ved Sagens Behandling.

4) Tjenestemandsdomstolens Kendelse og dens Præmisser er offentlige. Domstolens Medlemmer, Auditøren samt Bisidderen eller Forsvareren har Pligt til at hemmeligholde, hvad de iøvrigt i Anledning af Sagen er blevet bekendt med.

5) Iøvrigt finder Retsplejelovens Regler An­vendelse med de nødvendige Forandringer.

6) De af Tjenestemandsdomstolen trufne Afgørelser er endelige, idet dog Spørgsmaalet om, hvorvidt den paagældende i Anledning af Tjenestemandsforholdets Ophør har retligt Krav paa ordinær Pension efter Tjeneste­mandsloven, kan indbringes for Højesteret ved Anke i den borgerlige Retsplejes Former. For Dommeres Vedkommende kan Kendelsen dog i sin Helhed indbringes for Højesteret. Lyder Kendelsen paa Afsættelse, eller har der været nedlagt Paastand herom, sker Indbringelsen for Højesteret efter Reglerne om Anke, i andre Tilfælde efter Reglerne om Kære i borgerlige Sager, dog saaledes, at mindst 5 Dommere del­tager i Paakendelsen.

§ 5. Der udpeges af Finansministeren efter Forhandling med Justitsministeren en særlig Auditør med det Hverv at forberede og gen­nemføre Tiltale ved Tjenestemandsdomsto­len. Auditøren er, selvom der ikke foreligger nogen Klage, berettiget til at foretage Under­søgelse og rejse Tiltale, hvis han finder det paakrævet. Auditøren har Pligt til at foretage Undersøgelse, saafremt en Tjenestemand selv begærer dette.

§ 6. 1) Den paagældende Tjenestemand er berettiget til til Bistand for sig under Sagens behandling at give Møde sammen med en Bi­sidder, der har de Beføjelser, som ved Lov om Rettens Pleje er tillagt en Forsvarer; som Bi­sidder kan anvendes en Sagfører; saafremt Tjenestemanden ønsker det, kan der af Tjene­stemandsdomstolen i Stedet beskikkes ham en Forsvarer, hvis Vederlag fastsættes af Retten og udredes af det offentlige.

2) Bisidderen eller Forsvareren er berettiget til at overvære alle Domstolens Møder, indtil Sagen optages til Paakendelse, selvom disse holdes for lukkede Døre, ligesom han har Ad­gang til at faa Genpart af alle Akter, der af Au­ditøren fremlægges i Sagen.

§ 7. Bestemmelserne i nærværende Lov om­fatter de i Tjenestemandslovens § 357, jfr. § 74, omhandlede Haandværkere og Arbejdere ved Statsbanerne og finder endvidere med de efter Forholdets Natur nødvendige Ændringer An­vendelse med Hensyn til civile Funktionærer, Haandværkere og Arbejdere ved Hæren og Søværnet m.fl., der har opnaaet Pensionsret i Henhold til Lov Nr. 83 af 23. Marts 1932.

§ 8. Denne Lov, der ikke gælder for Fær­øerne, træder i Kraft straks.

 Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Sorgenfri Slot, den 7. Juli 1945.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L.S.)

 

[til top]

Lov Nr. 406 af 28. August 1945 om Tillæg til Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden lands­skadelig Virksomhed.

Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 30/8, jfr. Rigsdagstidende for 1945: Folket. Tid. Sp. 1023, 1029, 1100, 1131; Landst. Tid. Sp. 705, 732, 733; Till. A. Sp. 1041; Till. B. Sp. 149, 163; Till. C. Sp. 935, 943.)

 

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

§ 1. Denne Lovs Bestemmelser kommer til Anvendelse paa Handlinger, der er foretaget efter den 9. April 1940.

§ 2. Den, som paa utilbørlig Maade har samarbejdet med Besættelsesmagten i erhvervsmæssig Henseende, uden at Forholdet dog findes at burde henføres under Straffebestemmelserne i Lov Nr. 259 af l. Juni 1945 an­gaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed, straffes med Fængsel indtil 4 Aar.

Aktieselskaber og andre juridiske Personer, der har gjort sig skyldige i et efter Stk. 1 straf­bart Forhold, kan paalægges Straf af Bøde. Be­stemmelserne i §§ 6 og 8 finder i saadanne Til­fælde tilsvarende Anvendelse. Nærmere Reg­ler angaaende saadant Bødeansvar kan i øv­rigt fastsættes ved kongelig Anordning.

Bestemmelserne i Stk. 1 og 2 finder tilsva­rende Anvendelse, naar Samarbejdet ikke har fundet Sted direkte med Besættelsesmagten, men gennem en eller flere Enkeltpersoner eller Virksomheder som Mellemled, saafremt den paagældende indsaa eller burde have indset, at tyske Interesser blev fremmet ved den af ham drevne Virksomhed.

Med Besættelsesmagten sidestilles her og i det følgende fremmede Statsborgere eller udenlandske Virksomheder, som i Besættel­sesmagtens Interesse har drevet Forretnings­virksomhed i Udlandet eller her i Landet.

§ 3. Strafansvar efter § 2, Stk. 1, kan paalæg­ges enhver, der har haft en ledende Stilling el­ler en væsentlig økonomisk Interesse i ved­kommende Virksomhed. Strafansvar efter samme bestemmelse kan ligeledes paalægges andre i Virksomheden beskæftigede Personer, naar der foreligger særlig graverende Omstæn­digheder, i Kraft af hvilke det af dem udviste Forhold maa anses for et af Loven omfattet util­børligt Samarbejde.

§ 4. Ved Afgørelsen af, om og i hvilken Grad Forholdet maa anses for utilbørligt, vil det navnlig være at tage i betragtning, hvorvidt vedkommende

1) selv har været aktiv for at faa Forretnings­forbindelse indledet, fortsat eller udvidet, medmindre det derved har været muligt i dansk Interesse at opnaa væsentlige For­dele med Hensyn til Landets Forsyninger eller at undgaa, at der af Besættelsesmag­ten blev indført Foranstaltninger, som var egnede til at tilføje Landets Interesser væ­sentlig Skade,

2) i tysk Interesse har foretaget en Omlæg­ning af Virksomheden eller ydet eller søgt at yde større eller hurtigere Produktion end efter Omstændighederne paakrævet,

3) har paakaldt Besættelsesmagtens Bistand til Virksomhedens Betryggelse eller – uden at Forholdet falder ind under Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 §§ 13 og 14 – til Opnaaelse af højere Priser eller større Leverancer, end danske Myndigheder ønskede godkendt, eller iøvrigt for at værne sine Interesser,

4) har hindret eller søgt at hindre, at danske Myndigheder har faaet fuld Adgang til at blive bekendt med Virksomhedens For­hold,

5) har opnaaet eller søgt at opnaa urimelig Fortjeneste eller andre Fordele, der ikke var forretningsmæssig rimelig begrundede, bortset fra Tilfælde, hvor det godtgøres, at de urimelige Krav alene har haft til For­maal at undgaa, at Leverancen m.v. blev overdraget til den paagældende.

§ 5. Bøde som Tillægsstraf kan idømmes for Overtrædelse af denne Lovs Bestemmelser. Saadan Tillægsstraf skal i Almindelighed idømmes, naar det strafbare Forhold er af grov Karakter.

Saafremt domfældte modvilligt har undladt at opfylde en saadan Bødedom, kan der herfor idømmes Straf af Fængsel indtil 2 Aar.

§ 6. Beslaglæggelse af en mistænkts eller domfældts Formueværdier kan finde Sted til Sikring af Bøder efter samme Regler som om­handlet i Retsplejelovens Kap. 68.

Dersom det for at sikre den mistænktes eller domfældtes Bødeansvar maa anses for paakrævet, at hans Formue eller Forretningsvirk­somhed midlertidig sættes under Forvaltning, kan Retten paa Begæring af Anklagemyndig­heden træffe Bestemmelse herom og beskikke en Administrator. Nærmere Regler for denne Forvaltning kan fastsættes af Justitsministe­ren.

§ 7. Dersom sigtede maa antages at være ude af Stand til at udrede en forskyldt Bøde, kan det bestemmes, at Bøden kan dækkes i Rettighederne i Henhold til en af ham tegnet Livsforsikring eller Livrente.

§ 8. Dersom sigtede maa antages at være ude af Stand til at udrede en forskyldt Bøde, kan de af ham ydede Gaver, herunder saadan­ne, der har Form af uigenkaldelig Indsættelse af en begunstiget ved Tegning af en Livsforsik­ring eller Livrente, omstødes, saafremt Gaven er ydet, efter at det strafbare Forhold er indle­det.

Under samme Betingelse kan andre Dispo­sitioner omstødes, naar disse kendeligt for Medkontrahenten har tilsigtet at bringe Vær­dier i Ly for Retsforfølgning i Anledning af det strafbare Forhold.

Er de overførte Værdier blevet overdraget videre, kan Omstødelse gøres gældende over­for Erhververen, dersom denne har været vi­dende om den ovennævnte Hensigt med Over­dragelsen.

§ 9. De i §§ 7-8 omhandlede bestemmelser om Omstødelse m.v. skal saa vidt muligt træf­fes i Forbindelse med Straffesagens Afgørelse, men kan dog efter Omstændighederne træffes ved senere Kendelse af den Ret, der har paa­kendt Sagen i første Instans, dog uden Medvirken af Domsmænd. Til Varetagelse af dom­fældtes Interesser skal der ogsaa i sidstnævnte Tilfælde beskikkes ham en Forsvarer, med­mindre han selv sørger for sit Forsvar.

Den Trediemand, mod hvem Krav gøres gældende i Medfør af § 8, skal tilstævnes og have Lejlighed til at varetage sine Interesser, før Dom eller Kendelse afsiges, og har Adgang til at indbringe Afgørelsen for højere Instans ved Anke i Strafferetsplejens Former.

§ 10. Er den, som er idømt Bøde, død, forin­den Bøden er betalt, kan Bødekravet gøres gældende i Dødsboet.

§ 11. Safremt [sic] der foreligger Overtrædelse af Lovens § 2, skal den ved det strafbare Forhold indvundne Nettofortjeneste inddrages til For­del for Statskassen.

Hvor ganske særlige Omstændigheder fore­ligger, kan det Beløb, der skal inddrages i Statskassen, nedsættes eller eventuelt helt bortfalde.

Til Vejledning ved Fastsættelsen af Konfiskationskravets Størrelse kan der ved Anklage­myndighedens eller Rettens Foranstaltning indhentes en Udtalelse fra det i § 2 i Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 om Revision af visse tyske Betalinger omhandlede Udvalg.

Saafremt Omfanget af Fortjenesten ikke kan oplyses med tilstrækkelig Sikkerhed, f.Eks. i Tilfælde, hvor den paagældende samtidig har drevet Virksomhed for anden end tysk Interes­se, eller i Tilfælde af manglende eller ufuld­stændig Regnskabsførelse, kan et skønsmæs­sigt anslaaet Beløb inddrages til Fordel for Statskassen.

De i § 5, Stk. 2, og §§ 6-9 givne regler vedrø­rende Inddrivelse og Sikring af Bødekrav fin­der tilsvarende Anvendelse paa Konfiska­tionskrav. Konfiskationskrav kan inddrives ved Udpantning efter samme Regler som Bø­der.

Fremkommer der efter Dommens Afsigelse nye Oplysninger af Betydning for Afgørelsen af Konfiskationsspørgsmaalet, kan ny Sag om Konfiskation rejses.

§ 12. Den, der findes skyldig i noget efter denne Lov strafbart Forhold, kan ved Dom­men kendes uværdig til almen Tillid i Henhold til de i Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 § 6 inde­holdte Regler eller til Fortabelse af enkelte af de i nævnte Lovbestemmelse omhandlede Ret­tigheder.

§ 13. Offentlige Institutioner og private Per­soner eller Virksomheder er uanset en dem i Henhold til Lov eller anden Forskrift paahvi­lende Tavshedspligt med Hensyn til, hvad de erfarer under deres Virksomhed, berettiget til at meddele Politiet og Anklagemyndigheden enhver Oplysning, som skønnes at være af Be­tydning for Gennemførelsen af Straffesag efter denne Lov. Dette gælder dog ikke Tilfælde, der omfattes af Bestemmelserne i Retsplejelovens § 169, Stk. 1.

§ 14. Offentlige Institutioner og private per­soner eller Virksomheder, der er i Besiddelse af eller paa anden Maade har faaet Raadighed over Værdier tilhørende Personer, om hvem de ved, at de er sigtet eller dømt for Overtræ­delse af denne Lov, er pligtige at give Oplys­ning om saadanne Værdier til Politi eller An­klagemyndighed. Undladelse heraf eller Afgi­velse af urigtige Oplysninger straffes med Fængsel indtil 2 Aar, under formildende Om­stændigheder med Bøde eller Hæfte.

§ 15. Strafansvar og anden Retsfølge i Hen­hold til denne Lov forældes efter de i Borgerlig Straffelov indeholdte Regler, dog saaledes, at Forældelsesfristen først begynder at løbe fra Ikrafttrædelsen af denne Lov.

§ 16. Sager, i hvilke der – alene eller i For­bindelse med andre Forhold – rejses Tiltale for Overtrædelse af denne Lov, vil være at be­handle ved de i Lov Nr. 260 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Lov om Rettens Pleje vedrørende Be­handling af Sager angaaende Forræderi og an­den landsskadelig Virksomhed m.v. omhand­lede Retter. Bestemmelserne i nævnte Lovs § 3, Stk. 3, § 4, § 6, Stk. 2, og § 7 finder herved Anvendelse. Iøvrigt finder de i Retsplejeloven indeholdte Regler Anvendelse ved Behandlin­gen af disse Sager.

§ 17. Sag angaaende Overtrædelse af denne Lov kan rejses, selvom Gerningsmanden alle­rede forinden Lovens Ikrafttræden for samme Forhold er dømt for Overtrædelse af Kriselov­givningens Bestemmelser, forsaavidt den idømte Straf eller Konfiskation staar i Misfor­hold til, hvad der maa antages at være for­skyldt efter denne Lov.

Den ved den nye Dom fastsatte Straf eller Konfiskation træder i Stedet for den tidligere idømte Straf eller Konfiskation.

Tidligere udstaaet Straf eller erlagt Konfi­skationsbeløb afkortes i den Straf og Konfiska­tion, der idømmes efter denne Lov.

§ 18. De i denne Lov indeholdte Bestem­melser angaaende Bøde- og Konfiskationskrav samt Bestemmelserne i §§ 13 og 14 finder til­svarende Anvendelse i Straffesager, der rejses for Overtrædelse af §§ 15 og 16 i Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffe­lov angaaende Forræderi og anden landsska­delig Virksomhed. Bestemmelserne i § 3, Stk. 4, i Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 finder ikke An­vendelse i Sager, der rejses efter denne Lov.

§ 19. Denne Lov træder i Kraft straks.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Sorgenfri Slot, den 28. August 1945.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L.S.)          

 

[til top]

Lov Nr. 490 af 9. Oktober 1945 om Oprejsning til uforskyldt interne­rede Personer.

Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 10/10,  jfr. Rigsdagstidende for 1945-46: Folket. Tid. Sp. 25, 30, 47, 49; Landst. Tid. Sp. 13; Till. B. Sp. 17.)

 

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

§ 1. Personer, der uforskyldt har været un­dergivet Internering ved Frihedsbevægelsens Foranstaltning, har Ret til Erstatning for den ved Interneringen tilføjede Formueskade, Li­delse og Tort.

Interneringen kan ikke anses for uforskyldt, saafremt den paagældende under den tyske Besættelse har tilhørt Partier eller Organisati­oner, der paa utilbørlig Vis har samarbejdet med eller er blevet støttet af Besættelsesmag­ten, eller som har givet Udtryk for en tyskori­enteret eller nazistisk Indstilling, eller saa­fremt han har samarbejdet med Besættelses­magten eller med denne samarbejdende Per­soner eller Institutioner eller lign., under Be­sættelsestiden har haft utilbørligt Samkvem med herværende Tyskere eller paa anden Maade har udvist national uværdig Optræ­den, alt dog saaledes, at det maatte anses for ri­meligt ved Landets Befrielse at iværksætte en foreløbig Sikring af den paagældendes Person.

§ 2. Den i § 1 hjemlede Erstatning for Li­delse og Tort vil være at fastsætte saaledes, at der ydes et Grundbeløb paa 100 Kr. samt et Beløb af 25 Kr. for hver paabegyndt Uge, In­terneringen har varet. Grundbeløbet skal dog kunne forhøjes, saafremt den ved Internerin­gen forvoldte Krænkelse paa grund af den paa­gældendes Stilling og Forhold eller de Om­stændigheder, hvorunder Interneringen er blevet iværksat, har været af særlig alvorlig Karakter.

§ 3. Til at træffe Afgørelse af Spørgsmaal om Erstatning i henhold til § 1 nedsættes et af Justitsministeren fastsat Antal Oprejsnings­nævn, hvis stedlige Omraade ligeledes fastsæt­tes af Justitsministeren.

Oprejsningsnævnene, hvis Medlemmer ud­nævnes af Justitsministeren, bestaar af en Dommer som Formand, et Medlem, der opfyl­der Betingelserne for at kunne beskikkes som Dommer, samt en blandt de beskikkede For­svarere indenfor Nævnets Omraade efter Ind­stilling af Sagførerraadet udpeget Sagfører.

§ 4. Krav om Erstatning i henhold til § 1 skal fremsættes skriftligt overfor vedkom­mende Oprejsningsnævn inden den 1. Januar 1946, dog at Justitsministeren under ganske særlige Omstændigheder kan tillade, at Sagen indbringes for Oprejsningsnævnet efter denne Dato.

§ 5. Nævnet drager Omsorg for Sagens Op­lysning.

Den erstatningssøgende skal, saafremt han begærer det, have Lejlighed til at afgive For­klaring overfor Nævnet efter at være blevet gjort bekendt med det foreliggende Materiale samt til at faa en Sagfører beskikket. Andre Personer kan, forsaavidt det skønnes nødven­digt, af Nævnet indkaldes til at afgive Forkla­ring for dette.

Nævnet kan lade optage retligt Forhør i Medfør af Retsplejelovens § 1018, om nødven­digt efter forudgaaende politimæssig Undersø­gelse.

§ 6. Nævnets Afgørelse træffes ved en af Grunde ledsaget Kendelse, af hvilken Udskrift straks skal tilsendes den erstatningssøgende ved anbefalet Brev.

§ 7. Nævnets Afgørelse kan af den erstat­ningssøgende eller af Justitsministeriet ind­bringes for et Ankenævn, hvis Medlemmer ud­nævnes af Justitsministeren, og som bestaar af en Højesteretsdommer som Formand, et Med­lem, der opfylder Betingelserne for at kunne beskikkes som Dommer, samt en efter Indstil­ling af Sagførerraadet blandt de beskikkede Forsvarere ved Landsret eller Højesteret ud­peget Sagfører.

Begæring om Sagens Indbringelse for Anke­nævnet maa fremsættes skriftligt overfor Oprejsningsnævnet inden 3 Uger efter Kendel­sens Afsigelse. Saafremt Oprejsningsnævnet ikke som Følge af nye Oplysninger finder Grundlag for at give Andrageren Medhold, indsender Nævnet Sagen til Ankenævnet med de Bemærkninger, hvortil det finder Anled­ning.

Saafremt Ankenævnet ønsker tilvejebragt nye Oplysninger, maa dette ske gennem ved­kommende Oprejsningsnævn.

De af Ankenævnet afsagte Kendelser er en­delige og kan ikke indbringes for Domstolene.

§ 8. Personer, der opfylder de i § 1 fastsatte Betingelser for at opnaa Erstatning, skal, saa­fremt de ønsker det, være berettigede til alene at fremsætte Krav overfor Oprejsningsnævnet om Oprejsning gennem en af Grunde ledsaget Kendelse om, at den stedfundne Internering har været uforskyldt.

Reglerne i §§ 4-7 finder tilsvarende Anvendelse paa Sager, i hvilke der alene fremsættes Begæring om en saadan Oprejsningskendelse.

§ 9. Krav paa Erstatning for Formueskade i Henhold til denne Lov tilkommer efter den paagældendes Død hans Ægtefælle og Livsar­vinger, der ligeledes i Overensstemmelse med § 8 kan fremsætte Begæring om Oprejsnings­kendelse. Afgaar den erstatningssøgende ved Døden, efter at der er fremsat Krav om Op­rejsning eller Erstatning i Henhold til denne Lov, indtræder hans Ægtefælle og Livsarvin­ger i Sagen og kan, forsaavidt angaar Krav om Oprejsningskendelse i Medfør af § 8 eller Erstatning for Formueskade, træffe Bestemmelse om Sagens Indbringelse for Ankenævnet.

§ 10. Erstatninger i Henhold til denne Lov samt de med Lovens Administration for­bundne Udgifter udredes af Statskassen.

Honorarer til Medlemmerne af Oprejs­ningsnævnene og Ankenævnet fastsættes paa Finansloven.

§ 11. Justitsministeren kan give nærmere Regler vedrørende Lovens Gennemførelse.

§ 12. Denne lov, der ikke gælder for Fær­øerne træder i Kraft den 1. November 1945.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Sorgenfri Slot, den 9. Oktober 1945.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L.S.)          

[til top]

Lov Nr. 499 af 9. Oktober 1945 om Avancebegrænsning vedrørende visse Leverancer og Arbejder m. v., omfattet af Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 om Revision af visse tyske Betalinger.

Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10, jfr. Rigsdagstidende 1945-46: Folket. Tid. Sp. 19, 22, 61, 67; Landst. Tid. Sp. 116, 118, 120; Till. B. Sp. 9.)

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

§ 1. Bestemmelserne i denne Lov kommer kun til Anvendelse paa Personer, Firmaer og juridiske Personer, hvis Forhold ikke omfattes af Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed eller Lov Nr. 406 af 28. August 1945 om Tillæg til nævnte Lov, eller hvis Fortjeneste dog ikke fuldt ud er inddraget i Statskassen i Henhold til de nævnte Love, eller hvis Forhold ikke om­fattes af Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervs­virksomheder m.v. i tysk Interesse.

Undtaget fra Lovens Omraade er Forret­ningsmellemværender, i hvilke hele Betalin­gen har fundet Sted i frie Deviser.

§ 2. Personer, Firmaer eller juridiske Perso­ner, som efter den 9. April 1940 her i Landet for tysk Regning direkte eller indirekte har ud­ført Leverancer eller Arbejder af den i Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 om Revision af visse tyske Betalinger § 1, Stk. 1, Pkt. 1, 3 og 4, omhand­lede Art, dog ikke Levering af Handelsvarer, jfr. herom nærværende Lovs § 3, og som her­ved har opnaaet en Nettofortjeneste, der er hø­jere end 5 pCt. af Kostprisen, skal til Statskas­sen tilbagebetale den overskydende Fortjene­ste.

Tilbagebetaling kan dog ikke kræves af Virksomheder, hvis gennemsnitlige maaned­lige tyske Omsætning ikke har oversteget 1500 Kr. i de Maaneder, hvori der har været arbej­det for tysk Regning. Virksomheder, hvis tyske Omsætning gennemsnitlig har været mellem 1500 Kr. og 6000 Kr. i de Maaneder, hvori der har været arbejdet for tysk Regning, skal, uan­set Bestemmelsen i nærværende Paragrafs 1ste Stk., tilbagebetale det Beløb, med hvilket den opnaaede Nettofortjeneste, maatte overstige den Nettofortjeneste, som Virksomheden vilde have kunnet faa godkendt efter de Retningsli­nier, der fulgtes af Udenrigsministeriets Kom­mitterede i Industrisager. Har den tyske Om­sætning gennemsnitlig været mellem 6000 Kr. og 8000 Kr. pr. Maaned, tillades herpaa en Nettofortjeneste paa 400 Kr. pr. Maaned.

Tilbagebetaling kan ej heller kræves af Un­derleverandører, der maa antages ikke at have været klar over Leverancens Formaal.

Saafremt Branchens sædvanlige Fortjeneste paa tilsvarende Arbejder før den 9. April 1940 har været mindre end i ovenanførte Bestem­melser angivet, kan det i ovennævnte Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 nævnte Revisionsudvalg for tyske Betalinger nedsætte den tilladte For­tjeneste tilsvarende.

Prisdirektoratet fastsætter efter Forhandling med den paagældende Branche og under Re­kurs til Pris-Ankenævnet, hvad der i denne Henseende er at anse som sædvanlig Netto­fortjeneste.

§ 3. Personer, Firmaer eller juridiske Perso­ner, som efter den 9. April 1940 har paataget sig Levering her i Landet af Varer til den tyske Værnemagt eller til denne tilsluttede Organi­sationer eller til andre Organer for det tyske Rige eller til her virkende tyske Firmaer eller til danske Personer eller Firmaer, som har udført Arbejde for den tyske Værnemagt eller denne tilsluttede Organisationer eller andre Organer for det tyske Rige, eller som her fra Landet til Tyskland eller til noget af den tyske Værne­magt besat Omraade har udført Handelsva­rer, der er betalt over den dansk-tyske Clea­ringkonto eller den for den tyske Værnemagt i Danmarks Nationalbank oprettede særlige Konto, skal til Statskassen tilbagebetale den Del af deres paa den tyske Omsætning opnaa­ede Fortjeneste, der overstiger 75 pCt. af den indenfor den paagældende Branche sædvan­lige Nettofortjeneste.

Prisdirektoratet fastsætter efter Forhandling med den paagældende Branche og under Re­kurs til Pris-Ankenævnet, hvad der i denne Henseende er at anse som sædvanlig Netto­fortjeneste.

Tilbagebetaling efter nærværende Paragraf kan dog ikke kræves af Virksomheder, hvis Omsætning ikke har oversteget 18000 Kr. gen­nemsnitlig i de Regnskabsaar, hvori Leveran­cer for tysk Regning har fundet Sted. Virksom­heder, hvis tyske Omsætning gennemsnitlig har været mellem 18000 Kr. og 72000 Kr. i de Regnskabsaar, hvori Leverancer for tysk Reg­ning har fundet Sted, skal, uanset Bestemmel­sen i nærværende Paragrafs 1ste Stk., tilbage­betale de Beløb, med hvilke den opnaaede Nettofortjeneste maatte overstige den indenfor den paagældende Branche sædvanlige Netto­fortjeneste. Har den tyske Omsætning gen­nemsnitlig været mellem 72000 Kr. og 96000 Kr. aarlig, tillades herpaa et Nettofortjeneste­beløb svarende til den indenfor den paagæl­dende Branche sædvanlige Nettofortjeneste paa en Omsætning af 72000 Kr.

Tilbagebetaling kan ej heller kræves af Un­derleverandører, der maa antages ikke at have været klar over Leverancens Formaal.

Foranstaaende Bestemmelser kommer ikke til Anvendelse for Leverancer af Landbrugs­produkter, Fisk og Frugt, der har fundet Sted gennem Ministeriet for Landbrug og Fiskeri eller de af dette autoriserede Eksportudvalg, medmindre den derved oppebaarne Indtægt overstiger, hvad der under hensyn til Forhol­dene i det enkelte Tilfælde maa anses for pas­sende.

§ 4. Bestemmelserne i § 3 finder tilsvarende Anvendelse paa Personer, Firmaer eller juridi­ske Personer, der efter den 9. April 1940 for tysk Regning her i Landet eller i Udlandet har udført Transport af Personer eller Gods, eller som har paataget sig Speditions-, Lastnings-­ eller Losningsarbejder for Afdelinger under eller Medlemmer af den tyske Værnemagt eller for denne tilsluttede Organisationer eller an­dre Organer for det tyske Rige, for tyske Firmaer eller for danske Personer eller Firmaer, som har udført Arbejde for den tyske Værne­magt eller denne tilsluttede Organisationer eller andre Organer for det tyske Rige. Tilbage­betaling kan dog ikke kræves af Virksomheder, hvis Omsætning ikke har oversteget 18000 Kr. gennemsnitlig i de Regnskabsaar, hvori Transporter og Arbejder af ovennævnte Art har været udført for tysk Regning.

Foranstaaende Bestemmelser kommer ikke til Anvendelse paa Transporter, for hvilke Fragtraterne har været fastsat eller godkendt af Fragtnævnet, medmindre den derved oppe­baarne Indtægt overstiger, hvad der under Hensyn til Forholdene i det enkelte Tilfælde maa anses for passende.

§ 5. Personer, Firmaer eller juridiske Perso­ner, der efter den 9. April 1940 til Afdelinger under eller Medlemmer af den tyske Værne­magt eller til denne tilsluttede Organisationer eller andre Organer for det tyske Rige har fore­taget Afhændelse, Udleje eller Bortforpagt­ning af fast Ejendom med eller uden Løsøre, kan af det i § 3 i midlertidig Lov Nr. 307 af 29. Juli 1945 om Tillæg til Indkvarteringslovgiv­ningen nævnte Udvalg under Rekurs til det i samme Lovs § 4 omhandlede Vurderingsnævn tilpligtes at foretage Tilbagebetaling til Stats­kassen af den Del af det eller de oppebaarne Beløb, som overstiger, hvad der efter de sted­lige Forhold og Sagens Omstændigheder iøv­rigt maa anses for rimeligt.

Foranstaaende Bestemmelser finder tilsva­rende Anvendelse med Hensyn til Beslaglæg­gelser.

§ 6. Saafremt Omfanget af Nettofortjene­sten paa den tyske Omsætning ikke kan oply­ses med tilstrækkelig Sikkerhed, f.Eks. i Tilfæl­de, hvor den paagældende samtidig har drevet Virksomhed for anden end tysk Regning, eller i Tilfælde af manglende eller ufuldstændig Regnskabsførelse, kan Revisionsudvalget for tyske Betalinger under Hensyntagen til For­holdene i hvert enkelt Tilfælde forlange tilba­gebetalt et skønsmæssigt anslaaet Beløb.

§ 7. Tilbagebetalingsbeløb, der er fastsat i Henhold til nærværende Lovs §§ 2-6, vil være at nedsætte med de det paagældende Beløb paalignede Indkomstskatter, der betragtes som indbetalt til delvis Dækning af Statskas­sens Tilgodehavende. De omhandlede Skatte­beløb kan som Følge heraf ikke fradrages som erlagt Skat ved Opgørelsen af den tilbagebeta­lingspligtiges skattepligtige Indkomst for de ef­terfølgende Skatteaar, og en Omberegning af Indkomstskatterne for disse Skatteaar vil der­for være at foretage. Den heraf følgende Forøgelse af Skatterne til Stat, Kommune og den fælleskommunale Udligningsfond tilfalder fuldt ud Staten, medens den til Kommunerne og den fælleskommunale Udligningsfond af selve det fastsatte Tilbagebetalingsbeløb er­lagte Indkomstskat ikke skal afgives til Stats­kassen. Tilbagebetalingsbeløbene kan ikke fradrages ved Opgørelsen af den tilbagebeta­lingspligtiges skattepligtige Indkomst for det Aar, i hvilket Tilbagebetalingen er sket.

Finansministeren fastsætter de for Gennem­førelsen af foranstaaende Bestemmelser for­nødne nærmere Regler.

Bestemmelserne i nærværende Paragrafs 1ste Stk. kommer dog ikke til Anvendelse paa Tilbagebetalingsbeløb paa 10000 Kr. og der­under, men saadanne Beløb kan fradrages i den skattepligtiges Indkomst for det Aar, i hvilket Beløbet tilbagebetales.

§ 8. Dersom en af §§ 2-6 omfattet Person maa antages at være ude af Stand til at udrede et i Henhold til nærværende Lov fastsat Tilba­gebetalingsbeløb, kan Beløbet kræves dækket i Rettighederne i Henhold til en af ham tegnet Livsforsikring eller Livrente.

§ 9. Saafremt nogen, der omfattes af §§ 2-6, maa antages at være ude af Stand til at udrede et i Henhold til nærværende Lov fastsat Tilba­gebetalingsbeløb, kan de af vedkommende ydede Gaver, herunder saadanne, der har Form af uigenkaldelig Indsættelse af en Be­gunstiget ved Tegning af en Livsforsikring el­ler Livrente, omstødes, saafremt Gaven er ydet, efter at det økonomiske Mellemværende, i Anledning af hvilket Tilbagebetaling skal finde Sted, er indledet.

Under samme Betingelser kan andre Dispo­sitioner omstødes, naar disse kendeligt for Medkontrahenten har tilsigtet at bringe Vær­dier i Ly i Anledning af Kravet om Tilbagebe­taling.

Er de overførte Værdier blevet overdraget videre, kan Omstødelse gøres gældende over­for Erhververen, dersom denne har været vi­dende om den ovennævnte Hensigt med Over­dragelsen.

Er en tilbagebetalingspligtig Person død, forinden det fastsatte Tilbagebetalingsbeløb er betalt, kan Tilbagebetalingskravet gøres gæl­dende i Dødsboet eller, saafremt dette er slut­tet, overfor Arvingerne, der hæfter for Beløbet med det, de har modtaget i Arv.

§ 10. Offentlige Institutioner og private Per­soner eller Virksomheder er, uanset den dem i Henhold til Lov eller anden Forskrift paahvi­lende Tavshedspligt med Hensyn til, hvad der erfares under deres Virksomhed, berettiget til at meddele Revisionsudvalget for tyske Beta­linger enhver Oplysning, som skønnes at være af Betydning for Sagen.

Dette gælder dog ikke Tilfælde, der omfattes af Bestemmelserne i Retsplejelovens § 169, 1ste Stk.

§ 11. Naar Omstændighederne taler derfor, kan Revisionsudvalget for tyske Betalinger til­lade, at et i Henhold til nærværende Lov ende­ligt fastsat Tilbagebetalingsbeløb afvikles over en Periode af indtil 10 Aar paa Betingelse af, at det til enhver Tid skyldige Beløb forrentes med 3 pCt. p.a.

§ 12. Afgørelsen af, hvilke Beløb der i det en­kelte Tilfælde vil være at tilbagebetale til Stats­kassen, træffes bortset fra de i § 5 omhandlede Tilfælde, af det i Henhold til § 2 i Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 om Revision af visse tyske Beta­linger nedsatte Udvalg. Naar ganske særlige Omstændigheder taler derfor, kan Revisions­udvalget for tyske Betalinger nedsætte eller en­dog helt frafalde Kravet om Tilbagebetaling.

Krav mod Trediemand i Henhold til § 9 gø­res gældende ved Domstolene i den borgerlige Retsplejes Former.

§ 13. De af Revisionsudvalget for tyske Be­talinger i Henhold til denne Lov iøvrigt trufne Afgørelser, jfr. dog Stk. 2 nedenfor, kan inden­for en Frist af 14 Dage, efter at Afgørelsen er blevet bragt til vedkommendes Kundskab, be­gæres indbragt for et Ankenævn bestaaende af 3 af Ministeren for Handel, Industri og Søfart udnævnte Medlemmer, hvoraf 1 Medlem, der fungerer som Formand, skal opfylde Betingel­serne i Retsplejelovens § 43, 1ste Stk., for at kunne beskikkes som Højesteretsdommer, 1 Medlem skal være i Besiddelse af nationaløko­nomisk Sagkundskab og 1 Medlem i Besid­delse af teknisk Kundskab.

De af Revisionsudvalget for tyske Betalinger trufne Afgørelser med Hensyn til Nettofortjenestens Størrelse kan forlanges underkastet en fornyet Behandling. Hvis der ved den fornyede Behandling i Revisionsudvalget træffes en en­stemmig Afgørelse, er denne endelig. I modsat Fald kan Afgørelsen begæres indbragt for det ovennævnte Ankenævn.

De af Ankenævnet trufne Afgørelser er en­delige.

§ 14. De i Henhold til denne Lov tilbagebe­talte Beløb indsættes paa en dertil oprettet Konto med Finansministeriet i Danmarks Na­tionalbank. Bestemmelse med Hensyn til An­vendelsen af det paa denne Konto indsatte Be­løb vil være at træffe ved særlig Lov.

§ 15. Bestemmelserne i denne Lov finder til­svarende Anvendelse paa Arbejder, der skønt udført for dansk Regning dog har været udført i tysk Interesse og efter tysk Krav.

Afgørelsen af, hvilke Virksomheder der fal­der ind under denne Bestemmelse, træffes af

Revisionsudvalget for tyske Betalinger med Rekurs til Ministeren for Handel, Industri og Søfart i Samraad med Justitsministeren.

§ 16. Denne Lov træder i Kraft straks.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Sorgenfri Slot, den 9. Oktober 1945.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L.S.)          

 

 

[til top]

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10, jfr. Rigsdagstidende for 1945-46; Folket. Tid. Sp. 19, 22, 50, 66; Landst. Tid. Sp. 88, 118, 120; Till. B. Sp. 1).

 

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

§ 1. Bestemmelserne i denne Lov kommer kun til Anvendelse paa Personer, Firmaer og juridiske Personer, hvis Forhold ikke omfattes af Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed eller Lov Nr. 406 af 28. August 1945 om Tillæg til nævnte Lov, eller hvis Fortjeneste dog ikke fuldt ud er inddraget i Statskassen i Henhold til de nævnte Love, eller hvis Forhold ikke om­fattes af Lov Nr. 499 af 9. Oktober 1945 om Avancebegrænsning vedrørende visse Leve­rancer og Arbejder m.v. omfattet af Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 om Revision af visse tyske Betalinger.

Undtaget fra Lovens Omraade er Forret­ningsmellemværender, i hvilke hele Betalin­gen har fundet Sted i frie Deviser.

§ 2. Personer, Firmaer eller juridiske Perso­ner, som efter den 9. April 1940 her i Landet for tysk Regning direkte eller indirekte har ud­ført Leverancer eller Arbejder af den i Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 om Revision af visse tyske Betalinger § 1, Stk. 1, Pkt. 1, 3 og 4, omhand­lede Art, dog ikke Levering af Handelsvarer, jfr. herom nærværende Lovs § 5, er pligtige at foretage Tilbagebetaling til Statskassen af den ved den tyske Omsætning opnaaede Nettofor­tjeneste efter de i § 3 fastsatte Regler, saafremt Virksomheden er blevet oprettet efter den 9. April 1940 eller efter dette Tidspunkt er blevet omdannet eller har foretaget væsentlige Udvi­delser af Driftsanlæg eller Driftsmateriel ved Køb, Leje eller Laan, medmindre den paagæl­dende godtgør, at dette ikke er sket med Hen­blik paa tyske Arbejder.

Tilbagebetaling kan dog ikke kræves af Virksomheder, hvis samlede tyske Omsætning ikke har oversteget 10000 Kr., eller af Under­leverandører, der maa antages ikke at have været klar over Leverancens Formaal.

§ 3. Hvis Virksomhedens samlede Omsæt­ning i blot eet Regnskabsaar for mere end Halvdelens Vedkommende hidrører fra Leve­rancer eller Arbejder af den i § 2 omhandlede Art, skal den ved den tyske Omsætning opnaa­ede Nettofortjeneste tilbagebetales. Har den tyske Omsætning ikke i noget Regnskabsaar oversteget tre Tiendedele af den samlede Om­sætning, skal det Beløb tilbagebetales, hvor­med Nettofortjenesten paa den tyske Del af Omsætningen har oversteget 2 pCt. af Kost­prisen. Har den tyske Omsætning i det Regn­skabsaar, hvori den har været forholdsvis størst, udgjort mellem Halvdelen og tre Tien­dedele af den samlede Omsætning, hæves Fortjenestegrænsen forholdsmæssigt fra 0 pCt. til 2 pCt. Har den tyske Omsætning overve­jende bestaaet i Bearbejdning af Materialer, der vederlagsfrit stilledes til Raadighed, me­dens Materialeværdien paa sædvanlig Maade er indgaaet i den øvrige Omsætning, kan det i ovennævnte Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 nævnte Revisionsudvalg for tyske Betalinger lade foretage en hertil svarende Korrektion ved Udregning af den tyske Omsætningsan­del.

Har den paagældende Virksomhed paata­get sig Leverancer eller Arbejder af den i §§ 2 og 4 omhandlede Art efter Ordre fra eller An­visning af lovlig dansk Myndighed indenfor dennes Myndighedsomraade og herved op­naaet en Nettofortjeneste, der er højere end 4 pCt. af Kostprisen, skal den overskydende Fortjeneste tilbagebetales.

Saafremt Branchens sædvanlige Nettofor­tjeneste paa tilsvarende Arbejder før den 9. April 1940 har ligget under de i Stk. 1 og 2 angivne Fortjenestegrænser, kan det i oven­nævnte Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 nævnte Revisionsudvalg for tyske Betalinger nedsætte den tilladte Fortjeneste tilsvarende.

Prisdirektoratet fastsætter efter Forhandling med den paagældende Branche under Rekurs til Pris-Ankenævnet, hvad der i denne Hense­ende er at anse som sædvanlig Nettofortjene­ste.

§ 4. Personer, Firmaer eller juridiske Perso­ner, som efter den 9. April 1940 her i Landet for tysk Regning direkte eller indirekte har udført Leverancer eller Arbejder af den i Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 om Revision af visse tyske Betalinger § 1, Stk. 1, Pkt. 1, 3 og 4, omhand­lede Art, dog ikke Handelsvarer, jfr. herom nærværende Lovs § 5, og hvis gennemsnitlige maanedlige Omsætning for tysk Regning har været mere end dobbelt saa stor som Virksom­hedens gennemsnitlige maanedlige Omsæt­ning i indtil de 3 sidste Regnskabsaar før 9. April 1940, uden at Driftsanlæget eller Drifts­materiellet er blevet væsentligt udvidet, er pligtige at tilbagebetale hele Nettofortjenesten paa den overskydende tyske Omsætning. Paa den øvrige Del af den tyske Omsætning skal tilbagebetales den Nettofortjeneste, der maatte ligge udover 4 pCt. af Kostprisen.

Har den tyske Omsætning overvejende be­staaet i Bearbejdning af Materialer, der veder­lagsfrit stilledes til Raadighed, medens Mate­rialeværdien paa sædvanlig Maade er ind­gaaet i den øvrige Omsætning, kan Revisions­udvalget lade foretage en hertil svarende Kor­rektion ved Udregning af den tyske Omsæt­nings Størrelse i Forhold til den normale Om­sætning.

§ 5. Personer, Firmaer eller juridiske Perso­ner, som efter den 9. April 1940 har paataget sig Levering her i Landet af Handelsvarer til den tyske Værnemagt eller til denne tilsluttede Organisationer eller til andre Organer for det tyske Rige eller til her virkende tyske Firmaer eller til danske Personer eller Firmaer, som har udført Arbejde for den tyske Værnemagt eller denne tilsluttede Organisationer eller andre Organer for det tyske Rige, eller som her fra Landet til Tyskland eller til noget af den tyske Værnemagt besat Omraade har udført Varer, der er betalt over den dansk-tyske Clearing­konto eller den for den tyske Værnemagt i Danmarks Nationalbank oprettede særlige Konto, skal til Statskassen tilbagebetale hele den ved den tyske Omsætning opnaaede Net­tofortjeneste, saafremt Virksomheden er ble­vet oprettet efter den 9. April 1940 eller efter dette Tidspunkt er blevet omdannet, med­mindre de paagældende godtgør, at dette ikke er sket med Henblik paa tyske Arbejder, og saafremt Virksomhedens samlede Omsætning i blot eet Regnskabsaar for mere end Halvde­lens Vedkommende hidrører fra Leverancer af ovenanførte Art. Har den tyske Omsætning ikke i noget Regnskabsaar oversteget tre Tien­dedele af den samlede Omsætning, skal det Beløb tilbagebetales, hvormed Nettofortjene­sten paa den tyske Del af Omsætningen har oversteget en Fjerdedel af den indenfor den paagældende Branche sædvanlige Nettofortjeneste. Har den tyske Omsætning i det Regn­skabsaar, hvori den har været forholdvis størst, udgjort mellem Halvdelen og tre Tien­dedele af den samlede Omsætning, hæves Fortjenestegrænsen forholdsmæssigt til en Fjerdedel af den for den paagældende Branche sædvanlige Nettofortjeneste.

Prisdirektoratet fastsætter efter Forhandling med den paagældende Branche og under Re­kurs til Pris-Ankenævnet, hvad der i denne Henseende er at anse som sædvanlig Netto­fortjeneste.

Tilbagebetaling efter nærværende Paragraf kan dog ikke kræves af Virksomheder, hvis samlede tyske Omsætning ikke har oversteget 10000 Kr., eller af Underleverandører, der maa antages ikke at have været klar over Leve­rancens Formaal.

§ 6. Personer, Firmaer eller juridiske Perso­ner, som iøvrigt efter den 9. April 1940 har paataget sig Levering her i Landet af Handels­varer til den tyske Værnemagt eller til denne tilsluttede Organisationer eller til andre Orga­ner for det tyske Rige eller til her virkende ty­ske Firmaer eller til danske Personer eller Fir­maer, som har udført Arbejde for den tyske Værnemagt eller denne tilsluttede Organisati­oner eller andre Organer for det tyske Rige, el­ler som her fra Landet til Tyskland eller til no­get af den tyske Værnemagt besat Omraade har udført Varer, der er betalt over den dansk­-tyske Clearingkonto eller den for den tyske Værnemagt i Danmarks Nationalbank opret­tede særlige Konto, og hvis aarlige Omsætning for tysk Regning i de Regnskabsaar, hvori der har fundet Leverancer Sted for tysk Regning, har været mere end dobbelt saa stor som Virk­somhedens gennemsnitlige Omsætning i indtil de 3 sidste Regnskabsaar før 9. April 1940, er pligtige at tilbagebetale hele Nettofortjenesten paa den overskydende tyske Omsætning. Paa den øvrige Del af den tyske Omsætning skal tilbagebetales den Nettofortjeneste, der maatte overstige 60 pCt. af den indenfor paa­gældende Branche sædvanlige Nettofortjene­ste.

§ 7. Bestemmelserne i § 5 finder tilsvarende Anvendelse paa Personer, Firmaer eller juridi­ske Personer, der efter den 9. April 1940 for tysk Regning her i Landet eller i Udlandet har udført Transport af Personer eller Gods, eller som har paataget sig Speditions-, Lastnings ­eller Losningsarbejder for Afdelinger under el­ler Medlemmer af den tyske Værnemagt eller denne tilsluttede Organisationer eller andre Organer for det tyske Rige, for tyske Firmaer eller for danske Personer eller Firmaer, som har udført Arbejde for den tyske Værnemagt eller denne tilsluttede Organisationer eller an­dre Organer for det tyske Rige. Tilbagebeta­ling kan dog ikke kræves af Virksomheder, hvis samlede tyske Omsætning ikke har over­steget 10000 Kr.

Foranstaaende Bestemmelser kommer ikke til Anvendelse paa Transporter, for hvilke Fragtraterne har været fastsat eller godkendt af Fragtnævnet, medmindre den derved oppe­baarne Indtægt overstiger, hvad der under Hensyn til Forholdene i det enkelte Tilfælde maa anses for passende.

§ 8. Personer, Firmaer eller juridiske Perso­ner, der efter den 9. April 1940 direkte eller indirekte har udlejet Maskiner, Entreprenør­materiel, Køretøjer, Heste eller ubemandede Skibe eller har tidsbortfragtet bemandede Skibe til Afdelinger under eller Medlemmer af den tyske Værnemagt eller til denne tilsluttede Organisationer eller andre Organer for det ty­ske Rige, til tyske Firmaer eller til danske Per­soner eller Firmaer, som har udført Arbejde for den tyske Værnemagt eller denne tilsluttede Organisationer eller andre Organer for det ty­ske Rige, kan tilpligtes at foretage Tilbagebe­taling til Statskassen af den Del af den derved oppebaarne Indtægt, som overstiger, hvad der under Hensyn til Forholdene i det enkelte Til­fælde maa anses for passende.

Foranstaaende Bestemmelser finder tilsva­rende Anvendelse med Hensyn til Beslaglæg­gelser.

§ 9. Personer, Firmaer eller juridiske Perso­ner, der efter den 9. April 1940 har virket di­rekte eller indirekte som Agent, Formidler, Fi­nancier, Hverver af Arbejdskraft eller tilsyns­førende for tyske Ordregivere, skal til Statskas­sen tilbagebetale den Nettofortjeneste, der her­ved maatte være opnaaet udover 8000 Kr. aar­lig. Saafremt hans øvrige Nettofortjeneste overstiger 2000 Kr., vil hans tyske tilladte Net­tofortjeneste være at nedsætte med et tilsva­rende Beløb.

§ 10. Personer, Firmaer eller juridiske Per­soner, som iøvrigt har haft økonomiske Mellemværender med den tyske Værnemagt, denne tilsluttede Organisationer eller andre Organer for det tyske Rige eller med tyske Fir­maer her i Landet eller med danske Personer eller Firmaer, som har udført Arbejde for den tyske Værnemagt eller denne tilsluttede Orga­nisationer eller andre Organer for det tyske Rige, eller som paa andet Grundlag end foran nævnt, direkte eller indirekte, har modtaget Betalinger fra Tyskland eller fra noget af den tyske Værnemagt besat Omraade, kan tilpligtes at tilbagebetale til Statskassen den Del af den derved oppebaarne Indtægt, som ligger udover, hvad der under Hensyn til Forholdene i det enkelte Tilfælde maa anses for passende.

Foranstaaende Bestemmelser finder tilsva­rende Anvendelse paa enhver, der her i Landet har bestyret Kantiner ved tyske Kaserner, Forlægninger, Værnemagtshjem og lignende eller ved Entreprenør- eller Byggearbejdsplad­ser for tysk Regning, eller som har leveret Va­rer til saadanne Kantiner, dog saaledes, at den her i Landet opnaaede Fortjeneste i intet Til­fælde maa overstige den efter § 9 tilladte For­tjeneste.

§ 11. Har nogen oppebaaret ekstraordinært store Indtægter fra en af § 2 eller §§ 4-10 om­fattet Virksomhed, kan den paagældende til­pligtes at tilbagebetale til Statskassen det Be­løb, hvormed vedkommendes samlede Ind­tægt i det Tidsrum, hvori den paagældende Virksomhed efter den 9. April 1940 har udført Arbejde i tysk Interesse, med Fradrag af de Indtægten paalignede Skatter, overstiger hans gennemsnitlige skattepligtige Indtægt i Aa­rene 1937-39 med Tillæg svarende til de af Staten ydede Dyrtidstillæg.

Saafremt den paagældende i 1937-39 ikke har haft en Indtægt, der svarer til, hvad der normalt under Hensyn til Alder, Uddannelse, Stilling og Anciennitet maa være rimelig For­tjeneste, regnes der med den Indtægt, Ved­kommende vilde have Mulighed for at tjene ved tilsvarende Arbejde i henhold til alminde­ligt gældende Lønningsvilkaar.

§ 12. Saafremt Omfanget af Nettofortjene­sten paa den tyske Omsætning ikke kan oply­ses med tilstrækkelig Sikkerhed, f.Eks. i Tilfæl­de, hvor den paagældende samtidig har drevet Virksomhed for anden end tysk Regning, eller i Tilfælde af manglende eller ufuldstændig Regnskabsførelse, kan Revisionsudvalget for tyske Betalinger under Hensyntagen til For­holdene i hvert enkelt Tilfælde forlange tilba­gebetalt et skønsmæssigt anslaaet Beløb.

§ 13. Tilbagebetalingsbeløb, der er fastsat i Henhold til nærværende Lovs §§ 2-10, vil være at nedsætte med de det paagældende Be­løb paalignede Indkomkomstskatter, der be­tragtes som indbetalt til delvis Dækning af Statskassens Tilgodehavende. De omhand­lede Skattebeløb kan som Følge heraf ikke fra­drages som erlagt Skat ved Opgørelsen af den tilbagebetalingspligtiges skattepligtige Ind­komst for de efterfølgende Skatteaar, og en Om beregning af Indkomstskatterne for disse Skatteaar vil derfor være at foretage. Den heraf følgende Forøgelse af Skatterne til Stat, Kommune og den fælleskommunale Udlignings­fond tilfalder fuldt ud Staten, medens den til Kommunerne og den fælleskommunale Ud­ligningsfond af selve det fastsatte Tilbagebeta­lingsbeløb erlagte Indkomstskat ikke skal afgi­ves til Statskassen. Tilbagebetalingsbeløbene kan ikke fradrages ved Opgørelsen af den til­bagebetalingspligtiges skattepligtige Ind­komst for det Aar, i hvilket Tilbagebetalingen er sket.

Finansministeren fastsætter de for Gennemførelsen af foranstaaende Bestemmelser for­nødne nærmere Regler.

Bestemmelserne i nærværende Paragrafs 1ste Stk. kommer dog ikke til Anvendelse paa Tilbagebetalingsbeløb paa 10000 Kr. og der­under, men saadanne Beløb kan fradrages i den skattepligtige Indkomst for det Aar, i hvil­ket Beløbet tilbagebetales.

§ 14. Dersom en af § 2 eller §§ 4-12 omfattet Person maa antages at være ude af Stand til at udrede et i Henhold til nærværende Lov fast­sat Tilbagebetalingsbeløb, kan Beløbet kræves dækket i Rettighederne i Henhold til en af ham tegnet Livsforsikring eller Livrente.

§ 15. Saafremt nogen, der omfattes af § 2 el­ler §§ 4-12, maa antages at være ude af Stand til at udrede et i Henhold til nærværende Lov fastsat Tilbagebetalingsbeløb, kan de af ved­kommende ydede Gaver, herunder saadanne, der har Form af uigenkaldelig Indsættelse af en Begunstiget ved Tegning af en Livsforsik­ring eller Livrente, omstødes, saafremt Gaven er ydet, efter at det økonomiske Mellemværen­de, i Anledning af hvilket Tilbagebetaling skal finde Sted, er indledet.

Under samme Betingelse kan andre Dispo­sitioner omstødes, naar disse kendeligt for Medkontrahenten har tilsigtet at bringe Vær­dier i Ly i Anledning af Kravet om Tilbagebe­taling.

Er de overførte Værdier blevet overdraget videre, kan Omstødelse gøres gældende over­for Erhververen, dersom denne har været vi­dende om den ovennævnte Hensigt med Over­dragelsen.

Er en tilbagebetalingspligtig Person død, forinden det fastsatte Tilbagebetalingsbeløb er betalt, kan Tilbagebetalingskravet gøres gæl­dende i Dødsboet eller, saafremt dette er slut­tet, overfor Arvingerne, der hæfter for Beløbet med det, de har modtaget i Arv.

§ 16. Offentlige Institutioner og private Per­soner eller Virksomheder er, uanset den dem i Henhold til Lov eller anden Forskrift paahvi­lende Tavshedspligt med Hensyn til, hvad der erfares under deres Virksomhed, berettiget til at meddele Revisionsudvalget for tyske Beta­linger enhver Oplysning, som skønnes at være af Betydning for Sagen.

Dette gælder dog ikke Tilfælde, der omfattes af Bestemmelserne i Retsplejelovens § 169, 1ste Stk.

§ 17. Naar Omstændighederne taler derfor, kan Revisionsudvalget for tyske Betalinger til­lade, at et i Henhold til nærværende Lov ende­ligt fastsat Tilbagebetalingsbeløb afvikles over en Periode af indtil 10 Aar paa Betingelse af, at det til enhver Tid skyldige Beløb forrentes med 3 pCt. p.a.

§ 18. Afgørelsen af, hvilke Beløb der i det en­kelte Tilfælde vil være at tilbagebetale til Statskassen, træffes af det i Henhold til § 2 i Lov Nr. 330 af 12.juli 1945 om Revision af visse tyske Betalinger nedsatte Udvalg. Naar ganske sær­lige Omstændigheder taler derfor, kan Revisionsudvalget for tyske Betalinger nedsætte el­ler endog helt frafalde Kravet om Tilbagebetaling.

Krav mod Trediemand i Henhold til § 15 gøres gældende ved Domstolene i den borger­lige Retsplejes Former.

§ 19. De af Revisionsudvalget for tyske Be­talinger trufne Afgørelser med Hensyn til, om en Virksomheds Forhold henhører under nær­værende Lov, kan indenfor en Frist af l4 Dage, efter at Afgørelsen er blevet bragt til vedkom­mendes Kundskab, indbringes for Domsto­lene til Prøvelse. Det samme gælder Revisions­udvalgets Afgørelser i Henhold til § 12. Sa­gerne behandles i den borgerlige Retsplejes Former.

De af Revisionsudvalget for tyske Betalinger i Henhold til denne Lov iøvrigt trufne Afgørel­ser, jfr. dog Stk. 3 nedenfor, kan indenfor en Frist af 14 Dage, efter at Afgørelsen er blevet bragt til vedkommendes Kundskab, begæres indbragt for et Ankenævn bestaaende af 3 af Ministeren for Handel, Industri og Søfart ud­nævnte Medlemmer, hvoraf l Medlem, der fungerer som Formand, skal opfylde Betingel­serne i Retsplejelovens § 43, 1ste Stk., for at kunne beskikkes som Højesteretsdommer, 1 Medlem skal være i Besiddelse af nationaløko­nomisk Sagkundskab og 1 Medlem i Besid­delse af teknisk Kundskab.

De af Revisionsudvalget for tyske Betalinger trufne Afgørelser med Hensyn til Nettofortjenestens Størrelse kan forlanges underkastet en fornyet Behandling. Hvis der ved den fornyede Behandling i Revisionsudvalget træffes en en­stemmig Afgørelse, er denne endelig. I modsat Fald kan Afgørelsen begæres indbragt for det ovennævnte Ankenævn.

De af Ankenævnet trufne Afgørelser er en­delige.

§ 20. De i Henhold til denne Lov tilbagebe­talte Beløb indsættes paa en dertil oprettet Konto med Finansministeriet i Danmarks Na­tionalbank. Bestemmelse med Hensyn til An­vendelsen af det paa denne Konto indsatte Be­løb vil være at træffe ved særlig Lov.

§ 21. Bestemmelserne i denne Lov finder tilsvarende Anvendelse paa Arbejder, der skønt udført for dansk Regning dog har været udført i tysk Interesse og efter tysk Krav.

Afgørelsen af, hvilke Virksomheder der fal­der ind under denne Bestemmelse, træffes af Revisionsudvalget for tyske Betalinger med Rekurs til Ministeren for Handel, Industri og Søfart i Samraad med Justitsministeren.

§ 22. Denne Lov træder i Kraft straks.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Sorgenfri Slot, den 9. Oktober 1945.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L.S.)        

[til top]

Lov Nr. 356 af 29. Juni 1946 om Ændringer i og Tilføjelser til Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræ­deri og anden landsskadelig Virksomhed.

Justits-Min. A.L.H. Elmquist. (Lov-Tid. A. 1946 af 29/6, jfr. Rigsdagstidende for 1945-46. Folket. Tid. Sp. 2200, 2451, 5290, 5561; Landst. Tid. Sp. 1346; Till. A. Sp.3175; Till. B. Sp. 1081; Till. C. Sp. 1879.)

 

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

§ 1. I Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed sker føl­gende Ændringer og Tilføjelser:

I § 1, Stk. 1, 1ste Pkt., ændres ”indtil 1 Aar efter Lovens Ikrafttræden” til: ”indtil 2 Aar efter Lovens Ikrafttræden”.

§ 3, Stk. 3, affattes saaledes:

Fængsel idømmes fra 2 Aar indtil paa Livs­tid. Under formildende Omstændigheder, derunder

  • 1) naar Gerningsmanden før eller kort efter den 29. August 1943 har bragt det strafbare Forhold til Ophør,
  • 2) naar Gerningsmanden har begaaet det strafbare Forhold under Indflydelse af en særlig Pression eller Paavirkning gennem Opdragelse eller paa Grund af en paa ung Alder beroende Umodenhed, eller der iøv­rigt i de Forhold, hvorunder han er opvok­set, foreligger undskyldende Momenter,
  • 3) naar den strafbare Virksomhed kun har va­ret i ganske kort Tid,
  • 4) naar det strafbare Forhold bestaar i, at den paagældende har ladet sig hverve til tysk Krigstjeneste, og Hvervningen er sket før den 29. August 1943, og
  • 5) naar det strafbare Forhold bestaar i, at den paagældende har ladet sig hverve til tysk Krigstjeneste eller Vagttjeneste, og Hverv­ningen er sket i Udlandet, kan Straffen ned­sættes til Fængsel i 1 Aar. Hvor Strafned­sættelse iøvrigt er hjemlet, kan Straffen gaa ned til Fængsel i 30 Dage.

§ 3, Stk. 4, affattes saaledes:

De nærmere Regler for Strafudstaaelsen fastsættes ved kgl. Anordning. Prøveløsladelse kan finde Sted i Overensstemmelse med Reg­lerne i Borgerlig Straffelov, dog tidligst, naar 1 Aar af Straffetiden er udstaaet.

I § 5 tilføjes Ordene ”Danmarks nationalso­cialistiske Arbejderparti” foran ”Hipo-, Som­mer- eller Schalburgkorpset.”

Som nyt Stk. 3 tilføjes:

De i Lov Nr. 406 af 28. August 1945 inde­holdte Regler om Konfiskationskrav finder til­svarende Anvendelse.

§ 6, Stk. 1-3, erstattes af følgende:

1) Den, der findes skyldig i noget efter denne Lov strafbart Forhold, fortaber de nedenfor nævnte Rettigheder:

  • 1)   Stemmeret og Valgbarhed i offentlige An­liggender.
  • 2)   Offentlig Tjeneste og Hverv og Adgang til at opnaa offentlig Tjeneste og Hverv. For­tabelsen fritager ikke den paagældende for at udøve borgerlige Ombud, der ikke hviler paa noget Tillidsforhold.
  • 3)   Ret til at gøre Militærtjeneste. Ved kgl. An­ordning kan fastsættes Bestemmelser om Arbejdspligt til Afløsning af forbrudt Mili­tærtjeneste.
  • 4)   Ret til at virke som Læge, som Sagfører el­ler i anden Virksomhed, der kræver en of­fentlig Autorisation.
  • 5)   Ret til at virke som Præst for noget Tros­samfund eller til at udøve Undervisningsvirksomhed ved offentlige eller private Sko­ler eller Kursus af nogen Art eller virke som Leder indenfor nogen Ungdomsorganisa­tion.
  • 6)   Ret til at deltage i Ledelsen af eller være økonomisk interesseret i Teatervirksom­hed, Filmsproduktion eller Drift af Biograf­teater.
  • 7)   Ret til at virke som Direktør, Formand, Be­styrelsesmedlem eller i anden ledende Stil­ling eller Tillidshverv i erhvervsdrivende Selskab eller Sammenslutning.
  • 8)   Ret til at virke ved Dagspressen eller poli­tisk Tidsskrift som Udgiver eller Redaktør eller til at være økonomisk interesseret i Dagblad eller politisk Tidsskrift.

2) Bortfalder Straffen i Medfør af § 1, Stk. 2, eller hvor Strafbortfald iøvrigt er hjemlet, kan Retten bestemme, at kun de under Nr. 1-3 nævnte Rettigheder skal fortabes, eller, efter Omstændighederne, at Rettighedstab ikke skal finde Sted.

3) Rettighedsfortabelse sker for 5 Aar, saa­fremt den ved Dommen fastsatte Straf er min­dre end 4 Aars Fængsel. Er Straffen 4 Aars Fængsel eller derover, bestemmer Retten, hvorvidt Fortabelsen skal ske for bestandig el­ler for et bestemt Aaremaal ikke under 5 Aar. Rettighederne fortabes fra den Dag, da Dom­men bliver endelig. I Dommen skal angives, at den medfører Rettighedstab, og Fortabelsens Varighed.

4) Sker Rettighedsfortabelsen paa Tid, reg­nes Fristen fra den Dag, da Straffen er udstaaet eller eftergivet. I Tilfælde af Løsladelse paa Prøve regnes Fristen fra den Dag, da Straffen vilde have været udstaaet, saafremt Prøveløs­ladelse ikke var sket.

5) Sker Rettighedsfortabelsen i Forbindelse med en Dom, ved hvilken Straffen anses for bortfaldet, regnes Fristen fra den Dag, da Dommen bliver endelig.

6) Iøvrigt kommer de i Lovgivningen gæl­dende Regler om Fortabelse af Rettigheder som Følge af Straf til Anvendelse.

§ 6, Stk. 4 og 5, bliver herefter Stk. 7 og 8.

I § 8, Stk. 1, tilføjes efter ”øje” Ordene: ”eller i terroristisk Hensigt”.

Til § 8, Stk. 1, føjes som 2det Punktum: ”Straffen kan dog ikke sættes lavere end den i Borgerlig Straffelov for vedkommende Hand­ling foreskrevne mindste Straf.”

I § 9 tilføjes efter ”Fængsel”: ”dog ikke under den i Borgerlig Straffelov for vedkommende Handling foreskrevne mindste Straf.”

I § 10 foretages følgende Ændringer:

a)   I Stk. 2 tilføjes efter Ordet ”Fængsel”: ”ikke under 4 Aar”.

b)   Som nyt 2det Punktum tilføjes i Stk. 2: ”Under formildende Omstændigheder kan Straffen nedsættes indtil Fængsel i 1 Aar.”

c)   I Stk. 3 udgaar ordet ”Sommer-Korpset”.

§ 16 affattes saaledes:

1) Med Fængsel straffes:

  • 1)   den, der har været Medlem af den øverste ledelse af Danmarks nationalsocialistiske Arbejderparti eller anden med Besættelses­magten utilbørligt samarbejdende nazis­tisk Organisation og som saadan har medvirket til eller undladt at modvirke disse Organisationers Samarbejde med Besættelsesmagten og den Bistand, der er ydet denne ved Propaganda og paa anden Maade;
  • 2)   den, der har virket som Udgiver, Redaktør eller Forretningsfører ved Dagblad eller Tidsskrift, der kendeligt for den paagæl­dende arbejdede i Fremme af tysk Propa­ganda, eller som iøvrigt i Skrift eller Tale offentligt eller for en større Kreds har virket i den tyske Propagandas Tjeneste;
  • 3)   den, der har ydet væsentlig økonomisk Støtte til Presseorganer eller Organisati­oner, der paa utilbørlig Maade har samar­bejdet med eller støttet Besættelsesmagten;
  • 4)   den, der iøvrigt for at fremme tyske Interes­ser har modarbejdet De Forenede Nati­oners Krigsanstrengelser eller paa utilbør­lig Vis modarbejdet den danske Mod­standsbevægelse eller dens Organer;
  • 5)   den, der – uden dog at have udført saadan politimæssig Virksomhed, som omfattes af § 10, Stk. 2 og 3 – har haft Ansættelse hos det tyske Politi eller det tyske Fængselsvæ­sen og herunder har deltaget i
    • a)   Afhøring af Fanger eller
    • b)   Bevogtning af eller Kontrol med fængs­lede eller internerede;
  • 6)   den, der efter den 19. September 1944 har paataget sig Tjeneste eller i længere Tid derefter har fortsat at gøre Tjeneste som be­væbnet Sabotagevagt ved en Virksomhed, der kendeligt for den paagældende var sær­lig udsat for Angreb i Kampen mod Besæt­telsesmagten, og opretholdt Sabotagebe­vogtning med det Formaal med Vaaben­magt at bekæmpe saadanne Angreb;
  • 7)   den, der – uden at Forholdet omfattes af Nr. 5 eller § 10, Stk. 2 og 3 – har haft Ansæt­telse hos det tyske Sikkerhedspoliti eller i Hipo-Korpset i et Hverv med Tilknytning til vedkommende Organisations Virksom­hed;
  • 8)   den, der iøvrigt for at fremme tyske Interes­ser eller for at skaffe sig økonomisk Vinding eller anden Fordel paa anden Maade end ved civilt Lønarbejde, normal Forretnings­virksomhed eller anden normal Erhvervs­virksomhed har ydet Besættelsesmagten eller de med denne samarbejdende Organi­sationer eller Personer Bistand med Raad eller Daad.

2) I de i Stk. 1, Nr. 4-8, nævnte Tilfælde finder Bestemmelsen i § 10, Stk. 1, 2det Punk­tum, tilsvarende Anvendelse.

§ 2.

1) Med Hensyn til Bestemmelser om Tab af almen Tillid i Domme, afsagt før denne Lovs Ikrafttræden, gælder følgende:

  • 1)   I Stedet for den skete Fradømmelse af al­men Tillid træder Fortabelse af de i § 6, Stk. 1, nævnte Rettigheder.
  • 2)   Uanset, hvad Dommen derom har be­stemt, gælder Fortabelsen for 5 Aar, saa­fremt den ved Dommen fastsatte Straf er mindre end 4 Aars Fængsel.

2)   Nedsættes Straf efter en af Ankenævnet afgiven Erklæring ved Benaadning, bestem­mes Varigheden af den til Dommen knyttede Rettighedsfortabelse i Overensstemmelse med Stk. 1, Nr. 2, ved Størrelsen af den ved Be­naadningen nedsatte Straf

3)   I de i Stk. 2 nævnte Tilfælde beregnes det Tidspunkt, til hvilket Prøveløsladelse kan finde Sted, efter Størrelsen af den ved Benaad­ning nedsatte Straf.

4)   Ankenævnet kan suppleres i fornødent Omfang med Medlemmer, der beskikkes i Overensstemmelse med Reglerne i Lov Nr. 260 af 1. Juni 1945 § 8 efter Indstilling af Høje­steret, dog for et Tidsrum af 1 Aar.

§ 3. Justitsministeren bemyndiges til at be­kendtgøre Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 som ændret ved denne Lov.

§ 4. Denne Lov, der ikke gælder for Fær­øerne, træder i Kraft straks.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Marselisborg, den 29. Juni 1946.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L.S.)          

 

[til top]

Lov Nr. 395 af 12. Juli 1946 om Straf for Krigsforbrydelser.

Justits-Min. A.L.B. Elmquist. (Lov-Tid. A. 1946 af 17/7, jfr. Rigsdagstidende for 1945-46, Folket. Tid. Sp. 6115, 6177; Till. A. Sp. 7151.)

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

 Kap. I.

§ 1. Har en Udlænding, som har staaet i tysk Tjeneste eller gjort Tjeneste under en med Tyskland forbunden Magt, under Krænkelse af de for Besættelse og Krig gældende folkeret­lige Love og Sædvaner begaaet et efter sin Art efter dansk Lov strafbart Forhold i Danmark eller til Skade for danske Interesser, kan Til­tale for den begaaede Forbrydelse rejses og Straf idømmes ved dansk Domstol i Henhold til denne Lov.

§ 2. Strafansvar efter denne Lov kan endvi­dere udover de i § 1 nævnte Tilfælde paalægges for Krigsforbrydelser eller Forbrydelser mod Menneskeheden saasom Mord, Mishandling af civile Fanger eller Søfarende, Drab af Gid­sler, Plyndring af offentlig eller privat Ejendom, Rekvisition af Penge eller andre Værdier, Ind­greb i Statsforfatningen, Paalæg af kollektive Straffe, Sprængning eller anden Ødelæggelse, alt forsaavidt de paagældende Handlinger er foretaget i Strid med de for Besættelse og Krig gældende folkeretlige Regler, samt endvidere for Deportation eller anden Forfølgelse af poli­tiske, racemæssige eller religiøse Grunde i Strid med danske Retsgrundsætninger og iøv­rigt for Handlinger, der, selvom de ikke er nævnt foran, dog omfattes af Artikel 6 i Statut for den internationale Militærdomstol, jfr. Udenrigsministeriets Bekendtgørelse, Lovti­dende C. Nr. 7 af 13. November 1945.

§ 3. For Forbrydelser, der omfattes af denne Lov, kan den i vedkommende Straffebestemmelse foreskrevne Straf forhøjes til Fængsel indtil paa Livstid. Rammes Forholdet ikke af nogen hidtil gældende dansk Straffebestem­melse, er Straffen Fængsel indtil paa Livstid.

Livsstraf kan dog idømmes under de i Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov § 8, Stk. 2, nævnte Vilkaar eller iøv­rigt under særlig skærpende Omstændigheder.

§ 4. At den strafbare handling er udført i Henhold til Ordre eller under Indflydelse af et Afhængighedsforhold, fritager ikke for Ansvar, men kan tages i Betragtning som en formildende Omstændighed, og under særlig formil­dende Omstændigheder kan Straffen helt bortfalde.

§ 5. Naar en Udlænding i Medfør af denne Lov idømmes Straf af Fængsel, skal der i Dom­men træffes Bestemmelse om, at han efter ud­staaet Straf bliver at udbringe af Riget med Tilkendegivelse om det med ulovlig Tilbage­venden forbundne Strafansvar.

§ 6. Paatale for de i denne Lov omhandlede Forbrydelser finder Sted efter Justitsministe­rens Paabud.

§ 7. Om Fuldbyrdelse af de i Henhold til denne Lov idømte Straffe træffes nærmere Be­stemmelse ved kongelig Anordning.

§ 8. Strafansvar eller andre Retsfølger i hen­hold til denne Lov samt Adgang til at fuld­byrde de i Medfør af denne afsagte Domme forældes ikke.

§ 9. Bestemmelserne i Borgerlig Straffelovs almindelige Del finder, for saa vidt ikke andet følger af de foranstaaende Bestemmelser, Anvendelse paa de af denne Lov omfattede Forbrydelser.

Kap. II.

§ 10. Sager, i hvilke der - alene eller i Forbindelse med andre Forhold - rejses Tiltale efter denne Lov, behandles og paakendes i 1ste Instans ved Underret efter Reglerne i Retsplejelovens Kap. 80.

Om Paatanke af afsagte Domme gælder de i Retsplejelovens Kap. 83 fastsatte Regler.

Københavns Byret er Værneting for de her omhandlede Sager, men efter vedkommende Retsformands Bestemmelse kan Retten ogsaa sættes uden for København.

§ 11. Tiltale rejses ved et af Rigsadvokaten udfærdiget Anklageskrift.

Anklagen udføres af Rigsadvokaten eller efter dennes nærmere Bestemmelse af andre af Justitsministeren til Udførelse af disse Sager beskikkede Anklagere.

§ 12. Som Forsvarer i de i nærværende Lov omhandlede Sager kan enhver Sagfører, der findes egnet, beskikkes. Kun de af Justitsministeren i Medfør af Retsplejeloven § 733 beskikkede offentlige Forsvarere er forpligtede til at modtage Beskikkelsen.

Saafremt Sigtede ønsker en bestemt Sagfører som Forsvarer, bør denne beskikkes, for saa vidt det efter Stk. 1 er muligt.

§ 13. Retsplejelovens almindelige Regler, herunder de i Lovens Kap. 66 indeholdte Bestemmelser om Sigtede og hans Forsvar, finder, for saa vidt ikke andet følger af de foranstaaende Bestemmelser, tilsvarende Anvendelse ved Behandlingen af de her omhandlede Sager. Med Hensyn til Fængsling af Personer, der sigtes efter denne Lov, skal dog Reglerne i § 5 i Lov Nr. 260 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Lov om Rettens Pleje vedrørende Behandling af Sager angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed m. v. som ændret ved Lov Nr. 599 af 21. December 1945 finde tilsvarende Anvendelse.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet i København, den 12. Juli 1946.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L.S.)          


[1] (L.S.): forkortelse for det latinske Loco Sigilli, der angiver lakseglets placering. Forkortelsen anvendes på afskrifter for at vise seglets placering på originaldokumentet.

Om kilden

Forfatter(e)
Rigsdagen
Dateret
1945-1946
Oprindelse
Lovtidende A 1945 af 1. juni, nr.259, s.742-46.
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk