Kongens og rigsrådets erklæring om ærligt fejdevarsel 1468

Kilder

Kildeintroduktion:

I november 1468 var Christian 1. og Danmarks rigsråd forsamlet i Kalundborg til et stort stændermøde, hvor man især diskuterede kongens strid med en gruppe oprørske danske herremænd. Under stændermødet modtog kongen og rigsrådet en forespørgsel om, hvordan man lovformeligt kunne erklære en ærlig fejde. Om denne forespørgsel og kongens og rigsrådets svar nedskrev man det dokument, som er gengivet nedenfor. Dokumentet er bevaret i afskrift i en række yngre domssamlinger. Teksten, der både i afskrifter og den tabte original blev affattet på dansk, er her oversat til nutidsdansk.

Vi Christian, med Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, venders og goters konge, hertug af Slesvig, greve af Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Oldenborg og Delmenhorst, hilser Eder alle os elskelige, som bygger og bor i Jylland[1], kærligt med Gud og vor nåde, og kundgør for Eder alle med dette vort åbne brev, at vore menige riddere og svende[2] var skikket for os og vort elskelige råd[3] i Kalundborg, lørdagen næst efter alle sjæles dag [1468][4], og adspurgte os, hvorledes en god mand[5] skulle gøre en anden [god mand] ærligt fejdevarsel[6].

Da rådførte vi os således med vort elskelige råd og svarede således, at hvis en god mand vil arge[7] en anden [god mand] på liv eller gods, skal han give ham varsel med sit åbne brev og ikke arge ham inden nat og dag derefter.[8] Gør nogen god mand fejdevarsel med munden, da behøver han ikke modtage det varsel, med mindre han vil[9]. Modtager nogen mand varsel[10] afgivet på denne måde[11], må den, som giver varslet, heller intet gøre mod den, som modtager det, inden nat og dag, men den, som modtager samme varsel, må straks gøre den anden[12] det værste, han kan[13]. Gør nogen god mand noget mod en anden [god mand] uden sådant varsel, som her er beskrevet, da er det ikke ærlig gerning.

Givet under vort sekret[14] dag og sted som skrevet ovenfor, det Herrens år 1468.

 


Ordforklaringer m.m.

[1] Brevet er henvendt til kongens undersåtter i Jylland. Sandsynligvis blev identiske åbne breve udsendt til Danmarks øvrige landskaber.

[2] ”menige riddere og svende”: Adelige uden sæde i rigsrådet.

[3] Rigsrådet.

[4]  Lørdagen efter alle sjæles dag 1468: 5. november 1468.

[5] Begrebet ”god mand” opfattes af mange historikere som ensbetydende med adelsmand. Udtrykket blev imidlertid hyppigt brugt også om uadelige (borgere og bønder).

[6] Ordet, der her og i det følgende er oversat med ”fejdevarsel” og ”varsel”, er ”forvaring” (”foruaring”), hvilket betyder forvarsel eller forsikring.

[7] Arge: Gøre ondt mod eller fejde nogen.

[8] Dvs. den, der erklærer fejden, må ikke angribe sin fjende indenfor det første døgn efter afgivelse af fejdevarsel.

[9] Dvs. at den, der får mundtligt (og ikke skriftligt) fejdevarsel, behøver ikke modtage (”annamme”) det, hvis han ikke vil. Dvs. at mundtligt fejdevarsel mere har karakter af udfordring end af varsel om noget uafvendeligt.

[10] Dvs. udfordring.

[11] Dvs. mundtligt.

[12] Dvs. ham, der afgav fejdevarslet.

[13] Dvs. gøre ham skade ved at fejde ham på liv eller gods.

[14] Segl.

Om kilden

Dateret
5.11.1468
Oprindelse
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge (udg.): Udvalg af gamle danske Domme (1842-1848), Erik Reitzel-Nielsen (udg.): Danske Domme 1375-1662 (1978-1987)
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
8. august 2012
Sprog
Dansk - oversat til nudansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
5.11.1468
Oprindelse
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge (udg.): Udvalg af gamle danske Domme (1842-1848), Erik Reitzel-Nielsen (udg.): Danske Domme 1375-1662 (1978-1987)
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
8. august 2012
Sprog
Dansk - oversat til nudansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk