"Et Syndikalistmøde og et beklageligt Efterspil" - Demokraten, 18. november 1918

Kilder

Kildeintroduktion:
I Aarhus opstod der den 17. november 1918 sammenstød mellem politiet og deltagere i et syndikalistmøde på Store Torv. Syndikalistmødet i Aarhus havde hentet inspiration fra København, hvor Grønttorvet - nu Israels Plads - den 13. november 1918 var scene for konfrontationer mellem politiet og revolutionære socialister. Begivenhederne blev kendt som ’Slaget på Grønttorvet’ og var kulminationen på flere måneders uroligheder, der også påvirkede stemningen i Aarhus. Nedenfor kan du læse den socialdemokratiske avis Demokratens beskrivelse af begivenhederne i Aarhus den 17. november 1918. 

 

Et Syndikalistmøde og et beklageligt Efterspil.

I Gaar Eftermiddags havde Syndikalisterne sammenkaldt til Møde paa Bispetorvet. Politiet havde givet Tilladelse til Mødet der paa Betingelse af, at ingen af de københavnske Syndikalisttalere, der havde været i Spidsen for Grønttorvssammenstødet i København, kom til at tale. Men dette blev ikke overholdt.

Hr. Thøgersen[1] der er efterlyst af Politiet i København, optraadte og samlede de sædvanlige trofaste om sig. Dertil kom en hel Del nysgærrige og spa[d]serende af de mange, der færdedes paa Gaderne i Gaar Eftermiddags, da alle offentlige Forlystelser var lukkede[2].

Thøgersen brugte som sædvanlig de kraftigste Talemaader, hvoraf Udtryk som ”Politibanditer” var af de blideste. Men Mødet forløb i Ro, uden at der skete noget. Politiet holdt sig tilbage. Mødet var arrangeret efter Mønstret paa Grønttorvet, end ikke nogle med røde Armbind manglede.

Der udspredtes nu det Rygte, at Thøgersen var anholdt af Politiet, hvad ikke var Tilfældet paa det Tidspunkt. Det skete først senere, og saa trak man om foran Politistationen[3], hvor der snart samlede sig en betydelig Menneskemængde. Man syntes at sige: Vil Politiet ikke komme til os paa Bispetorvet, saa maa vi komme til Politiet.

Naar først man ved en saadan Lejlighed er naaet saa vidt, kan Syndikalisterne for den Sags Skyld godt trække sig tilbage. Der vil da altid i en større By være ungdommelige Bølleelementer og lyssky Existenser nok, der har Lyst til at optræde mod Politiet og lave ”Sjov i Gaden”. Og det viste sig ogsaa senere. Opfordringer fra Politiet om at skilles forblev virkningsløse. Og saa varede det ikke længe, før Spektaklerne var i fuld Gang. Hvem der havde Skylden vil der rimeligvis være lige saa stor Uenighed om, som der er om, hvem der var Aarsag til Verdenskrigen. Adskillige fredelige Medborgere, som var stoppet op af Nysgærrighed og som i Tumlen led Overlast eller blev udsat for Ubehageligheder, har vi hørt udtale den Formening, at Politiet tog for hidsigt fat og kunde have været mere langmodigt[4].

En af vore kendte Partifæller, der var tilstede paa Torvet, var af den Mening, at Politiets Indskriden overfor Mængden paa Store Torv var upaakrævet, da Folk der intet havde med Syndikalistmødet eller Demonstrationen at bestille. At Politiet var skredet ind mod dem, der stimlede sammen foran Politistationen, vilde han derimod ikke sige noget imod.

Fra Politiets Side vil man naturligvis hævde, at Folk i Forvejen var advarede mod Opløb og nægtede at følge Politiets Ordre. Men da Lidenskaberne først var slupne løse, saa skete der i de følgende Timer adskillige Sammenstød. De mange nysgærrige hindrede ofte Politiet i at faa fat paa de virkelige Urostiftere, som dækker sig bag Mængden og blander sig med den. Under Tumulterne blev der baade brugt Sten og rettet Angreb mod Sporvognene. En Sporvognstyrer blev saaledes overfalden af en ung Fyr og slaaet, og der blev foretaget en Snes Anholdelser. En stor Rude i en Guldsmedebutik paa Søndergade blev knust.

Hele den syndikalistiske Agitation og endnu mindre de Udskejelser, der synes at skulle følge efter Møderne, har ikke noget med Frihedskamp eller Underklassens sociale Retfærdighedskrav at gøre.

De mange nysgærrige eller tilfældig passerende burde holde sig borte ved saadanne Lejligheder. Deres Nærværelse begunstiger kun de faatallige Bøllenaturers Operationer, vanskeliggør Politiets Arbejde for at opretholde Ordenen og holde de professionelle Rolighedsforstyrrere i Tømme. Hvis de nysgærrrige holdt sig borte, ligesom det har været Tilfældet de senere Aars Nytaarsaftener, vilde de forskellige Fredsforstyrrere rimeligvis slet ikke vove sig frem paa deres voldsomme Færd.

Thøgersen er efterlyst af Politiet i Anledning af Optøjerne i København. Selvfølgelig er hans Optræden her i Byen under disse Forhold arrangeret af Reklamehensyn. Han vidste, at han vilde blive anholdt, og det vækker naturligvis langt mere Opmærksomhed at blive anholdt efter en Brandtale i Aarhus end ganske simpelt at blive hentet i sin Lejlighed i København.

Thøgersen blev Anholdt ved 7-Tiden i Forsamlingsbygningen i Amaliegade og i Aftes ført i Bil til Skanderborg, hvorfra han førtes videre med Nattoget. I Morges blev han ved Valby Station hentet af Politiautomobilet og transporteret til Domhuset, en Forholdsregel, som Politiet havde taget for at undgaa Demonstrationer.

Den i samme Anledning efterlyste Syndikalist Gissemann[5] er ligeledes i Nat bleven anholdt paa Fredericia Jærnbanestation af en Københavnsk Opdager, der var paa Vej til Horsens Tugthus med en Fange. Politimanden fik Øje paa Gissemann og overlod Bevogtningen af Fangen til en Jærnbanemand, og det lykkedes ham at finde Gissemann i Mængden. Han vil i dag blive ført til København.

. . .

Fra Politiet har vi modtaget nedenstaaende Beretning om Mødet og de derpaa følgende Uroligheder:

Syndikalisterne havde i Gaar faaet Tilladelse til at afholde et Møde paa Bispetorvet. Det var en udtrykkelig Betingelse at ingen af de københavnske Talere fra Grønttorvet maatte tale. Ikke desto mindre optraadte Thøgersen, der i Gaar var efterlyst med Begæring om Anholdelse fra Københavns Politi, som Taler. Politiet havde holdt sig fjærnt fra Mødet, men efter dettes Slutning drog en Skare paa flere Tusinde Mennesker over mod Raadhuset. Politiets høflige Henstilling om at spredes blev efterkommet paa den Maade, at Publikum fuldkomment besatte St. Torv, hvor en hujende og skraalende Skare dominerede. Efter en fornyet Henstilling fra Politiassistenten om at sprede havde været frugtesløs, opfordrede Politiassistenten 3 Gange i Kongens og Lovens Navn[6] Publikum til at Sprede, og da dette ikke virkede, kommanderede han Stavene frem, mod Torvet. Dette foregik Kl. ca. 5. Hele Aftenen samledes en hujende og skrigende Skare paa Torvene og omliggende Gader. Hoben bestod for en stor Del af ganske unge Mennesker og Børn. Politiet maatte ind til kl. 9½ fire Gange rydde Torvene og blev flere Gang modtaget med Stenkast. Ingen blev alvorlig saaret. Der blev foretaget 5 Anholdelser.

Kl. 7 blev Thøgersen anholdt i Amaliegades Forsamlingsbygning. Han gik med uden Modstand og blev senere i Automobil ført til Skanderborg for med Natekspressen at føres videre til København.

Kl. 10½ blev den store Spejlglasrude hos Guldsmed Rasmussen paa Søndergade knust ved, at en Flok unge Fyre førte en stor Stige ind i Ruden. En Del af Butikkens Indhold blev plyndret. Politiet satte Vagt ved Butiken i Nattens Løb. Da Politiet har faaet Meddelelse om flere af Deltagerne ved denne Lejlighed, forestaar der en Del Anholdelser.

Derefter ryddede en Politistyrke paa 50 Mand under Ledelse af Politimester Goll[7] for sidste Gang i Aftenens Løb Torve og Gader, og kl. 12 var Byen tilsyneladende rolig. Kl. 1½ blev en civil Betjent i Nørre Alle overfalden af en Bande paa et Par Hundrede Fyre, hvoriblandt flere syndikalistiske Elementer. Betjenten fik en Lægte i Hovedet, men slog sig omsider fri. Da en Del af Deltagerne er kendte, forestaar der en Række Anholdelser.

Politiet var i Aftenens Løb gentagne Gange Genstand for Stenkast.

Betjentene fik i Aftes Tilladelse af Politimesteren til strax at fjærne deres Numre.

Det var en Skandale at se den Letsindighed, der af Forældre blev udviste ved til sent paa Natten at lade deres ganske unge Børn færdes paa Gaderne trods Politiets alvorlige Advarsel i saa Henseende. Adskillige Børn blev noterede af civile Betjente, og Forældrene vil nu komme til at møde hos Politiet med Børnene.

En forhenværende Restauratør, der med en Stol flere Gange slog en bereden Betjents Hest i Hovedet og en Maskinarbejder, der var noget paavirket af Spiritus og som var trængt op paa en Sporvogn og ikke vilde forlade denne, og derefter havde slaaet Vognstyrreren i Ansigtet, blev begge anholdte og vil blive afgivet til Retten. Ialt foretoges der 22 Anholdelser, der alle vil medføre betydelige Bøder.

. . .

Som man ser andet Steds i Bladet, er der fremsat Klager over, at Politiet ikke er gaaet frem med tilstrækkelig Besindighed, men farer for haardt frem. Endvidere har vort Kontor i Løbet af Formiddagen haft Besøg af adskillige os bekendte og gode Folk, der fremfører de samme Klager.

Vi skal indrømme, at Politiet har en saare vanskelig Opgave med at holde Orden paa de mere eller mindre professionelle Urostiftere, naar Folk strømmer til i store Skarer af Nysgærrighed og derved danner et Skjold og en Skærm for dem, som Politiet skal holde Orden paa. Men efter den Fremstilling, vi fra forskellig Side har faaet, synes det alligevel, at de Folk, der klager, har nogen Grund til at dadle[8] Politiets Fremfærd. Ganske vist er der udstedt Bekendtgørelse, hvorved Folk er behørigt og alvorligt advaret mod at blande sig i Sværmen, og den store Masse af nysgærrige burde være blevet hjemme og holdt deres Børn hjemme, men adskillige af de Klager vi har modtaget lyder paa, at Politiet har været lidt vel nervøst.

Men som tidligere bemærket. Det er vanskeligt at dømme derom. Det gaar jo noget Hulter til Bulter ved en saadan Lejlighed. Dog kan man forlange af Politiet og dets Betjente, at de fuldt ud bevarer Roen og Besindigheden. Det skylder de Borgerne. Paa den anden Side kan det ikke alvorligt nok henstilles til disse sidste, at de holder sig borte fra de Steder, hvor der kan ventes Spektakel. De maa kunne forstaa, at ved slige[9] Lejligheder kommer der en Del Mennesker frem der ikke viger tilbage for selv meget ondskabsfulde Handlinger. Disse Folk bør man ikke blande sig imellem.


Interaktiv illustration: Optøjerne i Aarhus, 17. november 1918.

Klik her eller på billedet herunder for at åbne den interaktive illustration over begivenhederne i Aarhus den 17. november 1918(åbner nyt vindue).


Ordforklaringer m.m. 

[1] Thøger Thøgersen (1885-1947): dansk politiker. Thøgersen var i 1918 formand for Socialistisk Arbejderparti. I 1920’erne var han engageret i DKP. En periode var han også formand for dette parti, men måtte se sig slået af Aksel Larsen. Thøgersen blev som kommunist interneret under besættelsen og blev senere sendt til KZ-lejren Stutthof. Han døde i 1947 på grund af mén fra tiden i Stutthof.

[2] På grund af en alvorlig influenzaepidemi, den spanske syge, blev mange samlingssteder, blandt andet biografer, i vinteren 1918-19 lukket pga. risiko for smitte.

[3] Aarhus Rådhus lå dengang på Domkirkepladsen, tæt på Bispetorv. Det husede samtidig politistationen.

[4] Langmodig: tålmodig.

[5] Poul Gissemann: aktiv i den syndikalistiske bevægelse.

[6] ”…i Kongens og Lovens Navn”: Fra Grundlovens § 80: ” Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles”. Hvis en forsamling mister ledelse og selvkontrol og udvikler sig til kaos og tumult, ændrer forsamling sig til et opløb. I det tilfælde kan politiet skride ind. Men politiet skal advare tre gange først i kongen og lovens navn. Først hvis folkemængden nægter at følge opfordringen, har politiet lov til at angribe.

[7] Bernt August Goll(1866-1936) politimester i Aarhus fra 1908 til 1919. Goll var jurist af uddannelse og er især blevet kendt for sin indsats for moderne dansk kriminalpolitik. Efter at have arbejdet som dommer i perioden 1919-1925 blev han rigsadvokat. Senere deltog han også i udarbejdelsen af Straffeloven fra 1930.

[8] Dadle: kritisere.

[9] Slige: sådanne. 

Om kilden

Dateret
18.11.1918
Oprindelse
Demokraten, 18. november 1918.
Kildetype
Avisartikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. august 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
18.11.1918
Oprindelse
Demokraten, 18. november 1918.
Kildetype
Avisartikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. august 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk