Debatten om en officiel undskyldning for slaveriet i Dansk Vestindien, 1998 -

Artikler

Bør det officielle Danmark undskylde for sin rolle i slavehandel og slavehold i den tidligere koloni Dansk Vestindien? Det har været diskuteret i en årrække både i dansk politik og den bredere offentlighed. Danske regeringer har med forskellige begrundelser hidtil afvist at give en officiel undskyldning til de slavegjortes efterkommere på US Virgin Islands.     

Slavehandel og slavehold i Dansk Vestindien, 1673-1848

I årene ca. 1673-1802 var Danmark involveret i trekantshandlen. Danske skibe sejlede til Vestafrika med varer som våben, krudt og brændevin. På Guldkysten (det nuværende Ghana) solgte man varerne og opkøbte tilfangetagne afrikanere. De blev sejlet til De Vestindiske Øer St. Jan, St. Thomas og St. Croix. 85.000 – 100.000 afrikanere blev transporteret til øerne. Mange, ca. 10 %, døde undervejs pga. sygdom, sult og tørst. På øerne blev de overlevende solgt som slaver og brugt som gratis arbejdskraft på sukkerrørsplantager. Den tredje rute i trekantshandlen bestod i, at bl.a. råsukker og sukkermelasse blev sejlet til Danmark, hvor det blev videreforarbejdet og solgt med stor fortjeneste.

I 1792 forbød Christian 7. (født 1749, regent 1766-1808) slavehandel, dog først med virkning fra 1803. Først i 1848 blev det forbudt at have slaver, og i forbindelse med et ulmende oprør blandt de slavegjorte på øerne i juli 1848 blev de frigivet. Slaveri var altså i brug i Dansk Vestindien i ca. 167 år.

Efter en folkeafstemning i Danmark blev øerne i 1917 solgt til USA, hvor de nu indgår som et territorium under navnet US Virgin Islands.

De første debatter om en officiel undskyldning, 1998-2013

Siden 1998, som markerede 150-året for den formelle frigivelse af slaverne i 1848, har det med mellemrum været debatteret, om Danmark burde undskylde for sin rolle i slavehandlen og slaveri i Dansk Vestindien, ligesom andre tidligere kolonimagter, bl.a. Storbritannien og USA, har gjort det.

I 1998 stillede Venstre-politikeren Bertel Haarder (født 1944) et § 20-spørgsmål til den radikale udenrigsminister Niels Helveg-Petersen (1939-2017) om, hvorfor den danske regering ikke som andre regeringer ville give "en symbolsk undskyldning" for slaveriet og for slavehandlen. Ministeren udtrykte sin enighed i fordømmelsen af slaveri, men tilføjede at han ikke fandt det "meningsfuldt, at personer, der ikke personligt har været involveret i slavehandel, skal undskylde over for personer, der ikke har været udsat derfor".

10 år senere, i 2008, udtalte den konservative udenrigsminister Per Stig Møller (født 1942), at Danmark vedkendte sig slaveperioden som en del af fortiden og den historiske arv, som Danmark deler med øerne. Samtidig bemærkede han, at historien ikke kan ændres, og at man ikke kan rette op på fortidens uretfærdigheder.

I 2013 stillede Søren Espersen (født 1953) fra Dansk Folkeparti et § 20-spørgsmål til den fungerende socialdemokratiske udenrigsminister Nick Hækkerup (født 1968). Spørgsmålet var foranlediget af, at en delegation af efterkommere af slavegjorte i Dansk Vestindien havde besøgt København for at fremsætte krav om erstatning for Danmarks handel med og brug af slaver. Spørgsmålet var, om ministeren kunne bekræfte, at det ikke har været eller bliver dansk politik at undskylde for Danmarks rolle i begivenheder i fortiden. Ministeren svarede, at Danmark har vedstået sig slavetiden som en del af vores fælles historiske arv, men derudover var fokuseret på at deltage i kampen mod slaveri i nutiden og fremtiden. Han bekræftede, at det ikke er "praksis […] at danske regeringer undskylder for tidligere tiders eller tidligere regeringers politik".

Blandt fortalere for en undskyldning var det især Nicolaj Willumsen (født 1983) fra Enhedslisten, der siden 2013 talte for, at Danmark skulle undskylde for sin fortid som kolonimagt på øerne.

Fornyet debat i 2017

I årene op til 2017, som markerede 100-året for salget af De Vestindiske Øer til USA, blussede debatten om en officiel undskyldning for slaveriet igen op, ikke mindst fordi der internationalt i stigende grad var kommet fokus på staters brug af officielle undskyldninger som en måde at forholde sig til fortidens overgreb på minoriteter og undertrykte samfundsgrupper.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (født 1964) kom den 1. januar 2017 ind på Danmarks koloniale fortid og spørgsmålet om en undskyldning i sin nytårstale. Her sagde han: "I år er det 100 år siden, Danmark solgte de Vestindiske Øer til USA. Og satte et punktum for et grusomt kapitel i vores historie. Mange af Københavns smukke gamle huse og palæer blev opført for penge tjent på slavers slid og udbytning på den anden side af jorden. Det er ikke en stolt del af Danmarkshistorien. Det er skamfuldt. Og det er heldigvis fortid." Han fulgte senere op på emnet, da han den 30. januar 2017 sendte live på Facebook, mens han viste rundt på statsministerens embedsbolig, Marienborg, der blev bygget i 1700-tallet. Han understregede her, at huset i generationer blev ejet af familier, som havde tjent deres penge i Dansk Vestindien som resultat af slavearbejde.

Statsministerens dobbelte tematisering af Danmarks fortid som slavenation i nytårstalen og på Facebook fungerede som optakt til hans besøg på øerne i dagene omkring den 31. marts 2017 for at deltage i de officielle markeringer af 100-året.

Statsministerens tale ved "Transfer Day"-ceremonien på St. Croix

På selve årsdagen for salget, lokalt kaldet "Transfer Day", holdt Lars Løkke Rasmussen den 31. marts 2017 den længe ventede tale på St. Croix. Trods hans bemærkninger i nytårstalen om, at slavetiden hører fortiden til, var der spekulationer om, hvorvidt han ved denne lejlighed ville give en officiel dansk undskyldning for slaveriet.

I talen fokuserede Lars Løkke Rasmussen på den fælles historie, der binder øerne og Danmark sammen, og hvordan denne historie i Danmark har været idylliseret, hvorimod man på øerne har holdt liv i fortællinger om modstand og oprørere. Oprørerne var de sande helte, ikke de danskere, der igennem tiden er blevet hyldet for at gå foran i ophævelsen af slavehandel og slavehold. Udover at tale om vigtigheden af at udbrede viden om fortiden (bl.a. gennem de digitaliserede arkiver), lagde Lars Løkke Rasmussen også op til en moralsk stillingtagen til undertrykkelse og brutalitet. Han sagde, at der ikke findes nogen retfærdiggørelse for udbytning, og at slaveri er "utilgiveligt", men han kom ikke ind på diskussionen om en undskyldning. Han tilføjede, at fortidens hændelser har haft betydning for forholdene på øerne i dag, og at man ikke kan lave om for fortiden, men at man kan forbedre fremtiden.

Talen lå altså i direkte forlængelse af de signaler, der var givet i nytårstalen: Danmark ville gerne medvirke til en mere nuanceret kollektiv erindring om kolonitiden på øerne og dermed vedkende sig sin rolle i slaveriet, men talen indeholdt altså ingen undskyldning. I talen introducerede Lars Løkke Rasmussen nogle uddannelsesstipendier til studerende fra US Virgin Islands, som kunne tolkes som en måde at sætte handling (og en smule økonomi) bag ønsket om at styrke den fælles fremtid gennem øget viden.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale på Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017. Foto: Statsministeriet.

Alt i alt markerede talen altså ikke nogen ændring i den officielle danske holdning til spørgsmålet om en undskyldning. Statsministerens klare pointering af, at undertrykkelse, udbytning og slaveri ikke kan retfærdiggøres, var dog et markant signal på to måder: Dels kan det ses som en implicit gendrivelse af et almindeligt argument mod officielle undskyldninger, nemlig at man ikke kan dømme fortiden på nutidens præmisser; dels åbnede Rasmussen her for en mere nuanceret tilgang til denne og lignende sager, nemlig at man ikke blot forholder sig til fakta og så ’parkerer’ dem som tilhørende fortiden, men også inddrager et moralsk element, der går på tværs af tid og sted. Det sidste er meget underspillet, men kommer dog til udtryk bl.a. i formuleringen om, at fortidens begivenheder har påvirket, hvordan forholdene er på øen nu.

En uofficiel undskyldning

Den 11. juni 2017 afholdtes en Dansk Vestindisk Folkefest på Frederiksberg. Arrangementet var planlagt af den Dansk Vestindiske Kulturambassade og bød udover caribisk mad, musik og dans bl.a. på en kunstauktion og hårfletning for børn samt programpunktet "Den uofficielle undskyldning". Her talte først Jørgen Bøytler på vegne af Brødremenigheden i Danmark. Brødremenigheden var repræsenteret på øerne i kolonitiden og var ifølge Bøytler "aktivt til stede i den periode for at hjælpe slaverne". Tidligere på året have menigheden taget initiativ til en digital underskriftsindsamling med titlen "Forsoning med Jomfruøerne", og nu ønskede Brødremenigheden "at overbringe en undskyldning fra vi [sic] danskere til det vestindiske folk". Lederen af den lovgivende forsamling på US Virgin Islands, senator Myron Jackson, holdt en svartale, hvor han understregede vigtigheden af at styrke den fælles erindring og arbejde for forsoning. Også lokalpolitikere fra Frederiksberg, bl.a. Pernille Frahm (SF) (født 1954) og repræsentanter for Enhedslisten og Det Radikale Venstre tog ordet og talte for en undskyldning.     

Om artiklen

Forfatter(e)
Lisa Storm Villadsen
Tidsafgrænsning
1998 - 2017
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
20. juni 2017
Sprog
Dansk
Litteratur

Andersen, Astrid Nonbo: Ingen undskyldning. Erindringer om Dansk Vestindien og kravet om erstatninger for slaveriet (2017.)

Thompson, Jana: “Is Political Apology a Sorry Affair?” i Social & Legal Studies (2012), bind 21, hæfte 2, s. 215 - 225.

Villadsen, Lisa Storm: “Speaking on Behalf of Others: Rhetorical Agency and Epideictic Functions in Official Apologies” i Rhetoric Society Quarterly 38 (2008), bind 38, hæfte 1, s. 25-45.

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Lisa Storm Villadsen
Tidsafgrænsning
1998 - 2017
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
20. juni 2017
Sprog
Dansk
Litteratur

Andersen, Astrid Nonbo: Ingen undskyldning. Erindringer om Dansk Vestindien og kravet om erstatninger for slaveriet (2017.)

Thompson, Jana: “Is Political Apology a Sorry Affair?” i Social & Legal Studies (2012), bind 21, hæfte 2, s. 215 - 225.

Villadsen, Lisa Storm: “Speaking on Behalf of Others: Rhetorical Agency and Epideictic Functions in Official Apologies” i Rhetoric Society Quarterly 38 (2008), bind 38, hæfte 1, s. 25-45.

Udgiver
danmarkshistorien.dk