Breve fra Niels Kristensen 1886-1906

Kilder

Kildeintroduktion:

Niels Kristensens (1853-1940) breve giver et tidsbillede af livsvilkårene på landet i årene omkring 1900, og de berører blandt andet temaer som andelsbevægelse, højskole, politik og familieliv. Dette er et udsnit på seks af de breve, Niels Kristensen skrev i perioden 1886 til 1906, hovedsageligt til sin storebror Terkel Kristensen, der havde en gård i Vrenderup i Vestjylland, men også til sine forældre og fire søstre. Niels Kristensen blev født i 1853 i Oksbøl i Aal sogn i Vestjylland. I 1874 overtog han driften af fødegården, og i 1883 fik han overdraget skødet af sin far.

Niels Kristensen deltog aktivt i sognets foreningsliv og var bl.a. bestyrelsesmedlem i Aal Sogns Andelsmejeri og i Løsørebrandforsikringen for Aal og omegnens sogne. Derudover sad han 16 år i sognerådet og var aktiv i etableringen af Esbjerg Andelsslagteri samt Varde-Nr. Nebel-banen. Inden han i en sen alder af 38 blev gift med Kirstine Hansen, var han på to højskoleophold. Første gang i 1872 på Janderup højskole og igen i 1886 på Vinding højskole.

1. brev (22. august 1886).

2. brev (3. november 1886).

3. brev (2. april 1888).

4. brev (10. maj 1895).

5. brev (8. december 1895).

6. brev (22. februar 1906).


 

[til top]

Kjære Broder og Svigerinde! Oxbøl den 22. august 1886.

Jeg har længe tænkt på at fortælle jer, hvor glad jeg og vi alle er nu i bjergningstiden ved den nye lade, men det er så for mig i som­mer, at regnveieret og søndagene ere næsten mere betagne end godtveiret. Jeg har lige lukket Portene for de to siste læs rug, og det har aldt begyndt at regne, så det var påtrængende nødvendigt, som det heder, at få dem ind; ellers arbejder vi ikke om søndagen og har enda godt fulgt med. Høet har vi haft inde i fjorten dage, selv Nøkkesø har jeg bjerget vel for siste gang, da heden er opmålt og vil blive takseret i næste måned. I går fik vi markbyget, rivnin­gen, det meste rug samt en læs boghvede ind, en læs mere har jeg høstet, det er udmærket kjernesat, men det sildigere såede giver mere fyld. Den først høstede ager har jeg gjødet til rug, men fore­løbig besået med boghvede. Jeg har pløjet og sået boghvede hele sommeren efter afhugget grøntfoder. Toftkornet groer så stærkt, at de gamle synes det er for god at slå af.

Siste søndag var jeg i Veiers og Oxby, de vare alle raske. Lille Kristine lod i førstningen, som hun ej kjendte mig, men spurgte dog så sindig, om jeg ej havde været i Vrenderup nylig. Søndagen før var jeg i Janderup, hvor Boisen, Gjedved, talte om al slags ukrudt, om plov og harves brug, selv tromlen glemte han ikke, men mente Frederik den 7. havde brugt den allerbest, da han gav os den almindelige valgret. Jeg har nylig havt brev fra Hans Sør­rensen, Engevej; han er mejerist ved nørre Leem mejeri i Salling. Mælken kjøbes, og leverandørerne fåer 14 øre pr. kande, når no­teringen er en krone, og hver 4 øre over eller under giver en halv øre pr. kande; de var i foråret ved at gå falit på grund af for dyr heste- og svinehold, men har det nu nogenlunde gående under en af leverandørerne valgt bestyrelses kontrol. Svinene skulde have mere end de kunde æde, og så blev de krøblinge, skriver han, di havde i vinterhalvåret 150 svin, men di tog penge i stedet for at give.

Eders smørproduktion har I ære af. I de tre år vor mejeri har bestået, har vi gjennemsnitlig brugt 30 ? [1] mælk til en ? smør. Af den og flere grunde var jeg imod, at vor mejeris drift nu til novem­ber overlades til vor mejerist; han mangler foretagsomhed og or­denssans. Vor mejerske er bleven gift og flyttede fra os om august, det gav anledning til en generalforsamling, hvor det med 12 stem­mer mod 10 blev vedtaget, at mejeristen skal have 1700 kroner, 1/5 part af det smørret koster over topnoteringen (nu fåer di 3 øre pr. ?), og derfor koste og lønne tilstrækkelig arbeidskraft på mejeriet. Han skal svare (til) 1 ? smør af 30 ? mælk og topnotering, indtil hans 1/5 part går med, ikke yderligere. Jeg var den eneste af besty­relsen, som sagde noget derimod, men jeg var på min plads, siger folk bagefter. I tiden blev di hjemme med deres mening og stemme; det var da også midt i høbjergningen, vi holdt generalfor­samling.

Selvros lugter jo, siges der jo. Derfor vil jeg lade andres dom gjelde, når di siger, det er en rar lade, du har bygget, og du har en god avl at fylde deri.

Siden jeg begyndte at skrive, er der forløben en uge. Den har både varmet, tørret og fylt; brændselet har vi hjemme, det fylte akurat pladsen, som var bestemt dertil. Marken fik vi ryddet i går undtagen boghveden, hvoraf vi har det meste høstet. Andrea [2] og mejerikarlene hjalp at høste Haure en eftermiddag. Den var udmærket i toppen og fyldte godt, så laden er omtrent fuld. Jeg har begyndt at pløje stub og vil først i ugen bjerge lyng. Om nogle dage kommer snedkeren, så har de gode dage ende igjen, om jeg har haft nogle. Rejsegilde skal nok vente til I har fået det grønne korn i huus, vi har jo selv lidt af den slags. Desuden skal jeg have en del stenbro lagt og andet i orden før gildet. Den bliver vel mellem mikkelsdag og november. I kan jo skrive, når det er bedst pas­sende. Hils Kirstine at var det ej for det store pebersvendeskjæg, jeg har tillagt mig, skulde jeg gjerne aflægge hende et besøg, men jeg går kun lidt i byen herhjemme og tør langt mindre vove mig ud på så lang en tur, jeg kunde risikere at få skjæget afsvedet. Andrea var i Troldholm i torsdags og hjalp dem det siste rug ind; di ere raske og har det godt. Methea [3] venter efter rejsegildet. Hun er vist bange, hun ej kan tåle at danse, hvis det varer alt for længe, men hun løb hel let, da jeg var der. Fra Fader kan jeg sige tak for brevet. Han sysler mest ved kreaturerne og er så nogenlunde rask. Nu hilses I på det kjærligste fra os alle herhjemme fra eders hen­givne broder

Niels Kristensen

 

[til top]

Kære Terkel og Hanne! Vinding Højskole, den 3. november 1886.

 

Du, kære broder, vide jo lidt om, at jeg spekulerede lidt på at komme på en højskole. Ellers havde jeg nok skreven, før jeg rejste hjemmefra. Af det, som bevægede mig mest til så brat at forlade hjemmet, kan jeg bedst anføre at jeg indså, at skulde jeg have noget udbytte af det her, skulde jeg med fra første færd af.

Jeg lejede Hans Knudsens Martinus i ø. Vrøgum. Han er en meget flink og dygtig karl, så i den henseende kunde jeg godt forlade hjemmet. Fader fandt sig nogenlunde i, at jeg rejste, han var hel dygtig i de siste dage, jeg var hjemme. Han syntes jo, han skulde tage sig nok så meget af bedriften nu som før. Moder var det værre ved hun syntes, di vilde mangle mig så tidt, når der kom lidt i vejen, desuden sagde hun som flere: du har jo en god oplys­ning og kan have det godt. Jeg trøstede hende og mig selv med, at kunde di så nødig undvære mig, blev jeg dem så meget kærere, når jeg med Guds hjælp kommer sund og rask hjem til foråret. Hun vidste jo heller ikke, at mit håb om opnåelse af livslykke og glæde havde fået så hård en knæk, at jeg ikke kunde blive I de vante forhold, men måtte ud, for at tid og tanker kunde blive optagne af noget nyt og godt.

Jeg rejste hjemmefra mandag morgen. Martinus og begge pi­gerne var med i Varde, det var jo kjøn af dem, at di fulgte mig så langt på vejen. Siste løverdag aften var jeg til gilde med di gamle hos N. Bruuns, om Søndag formiddagen i Troldholm, om aftenen på møllen til høstgilde. Det var jo vel betænkt begge steder, de gav mig nem lejlighed til at tage afsked med de fleste beboere i Søndre sogn. Det gjorde så godt, thi jeg følte, at det kom fra hjertet af dem alle, da de ønskede mig alt godt og en lykkelig rejse, og jeg beder Gud give sin velsignelse til, at min ophold her må gjøre mig end mere berettiget til deres aktelse og velvilje. Du kommer til Dan­marks smukkeste egn, sagde pastor Bloch. Så vidt jeg kand skjønne, passer det vel også for ham. Noget hjemligt er her også, thi der er en mølle her lige ved skolen.

Det var Hansen, der rådede mig til at tage hertil, og efter det, jeg aldt har hørt og set, kommer jeg vist ikke til at fortryde det.  Her er to faste lærere foruden Rosendal [4], en dyrlæge fra Veile giver 4 timer ugentlig undervisning i dyrenes legemsbygning. Ro­sendals søn underviser en time daglig i gymnastik og regning. Ro­sendal har jeg kjendt før, (han ligner noget Hans K. Bloch i Kjær­gaard). Det er en mand, som nok både vil og kand holde orden i sit huus, alting går efter en snor med en klokke i enden på, her ringes når vi skal af sengen, når vi skal spise, og når vi skal samles i skolen. Skolen er en ret smuk toetages bygning, landbrugsafdelingens sko­lestue er ovenpå, der opholder sig mig den meste tid, men noget fælles undervisning har vi alle, og da er vi i en større stue neden under. Jeg har ene en seng, men deler kammer med to flinke syn­derjyder. Vi er omtrent 40 elever ialt, hvoraf de 14 er på land­brugsafdelingen; der kommer stadig nogle ny, så vi vel bliver en 50 stykker, der plejer at være op til 70, men tiderne ere jo knappe, siger Rosendal, så kunde man jo ikke vente så mange.

Hansen meldte min ankomst herti. Det har han ej skadet mig ved, kand jeg mærke, jeg blev venlig modtaget, og Rosendal vidste god besked med, at jeg var løben fra min gård. Hvis aldt går efter ønske, har jeg tænkt at ville spise min julenadver hos eder, kære, jeg synes, jeg best på hjemvejen i julen kand aflægge en besøg hos eder.

Jeg gav Jens P. Kristensen fuldmagt til at modtage og kvittere for pengene, jeg skal have for heden. Bliver det bragt i orden før jul, bad jeg ham med en del af pengene at udbetale den gjæld, du har til sparekassen, så er du da fri for bekymring desangående. Hils Hans Mortensens og Søren Steffensens fra mig, og du kære Bro­der, Hanne og børnene være hilsede på det kærligste fra eders hengivne Broder

Niels Kristensen

Skriv snart og som følger på brevet: Niels Kristensen, Oxbøl, Vin­ding Højskole ved Vejle.

Vi ere nemlig to Niels Kristensen, hvorfor Oxbøl skal tjene som kjendingsnavn.

 

[til top]

Kjære Broder! Oksbøl, 2-4-1888

 

Da påsken nu er færdig, og det i denne ikke blev til noget med besøg hverken fra den ene eller den anden side, vil jeg skriftlig sige Dig tak for dit brev og fortælle lit om, hvordan vi har det.

Moder er jo omtrent uforandret. Dog synes vi, hun i den siste tid har kunnet samle tankerne en lille smule. Fader og vi andre ere raske og alt for så vidt ved det gamle.

Jeg ved ikke, hvor Nær det er med barnedåben i Troldholm [5]. Henrik talte jeg med påskedag. Karen og børnene vare lit forkjø­lede, men ellers raske. Jeg skjønner jo nok, at der vil blive nok at tage vare på, når jorden bliver optørret, men dog synes jeg, du skal opsætte turen herud til barnedåben skal foregå i Troldholm, og Hanne skulde jo gjerne med, om det kan lade sig gjøre.

Jeg skal til Esbjerg i morgen. Da skal der tages bestemmelse om slagteribygningens beliggenhed m.m. Det er min mening at kjøre til Varde, og så medtager jeg en halv ost, som jeg vil indlægge hos kjøbmand Vindfeld, hvor I så kan afhente den. Pengene bryder jeg mig ikke om, før du selv henter dem. Jeg vidste ikke, at Hans Mortensen var vidende om den sag, da jeg talte med ham ved bankgeneralforsamlingen; ellers havde jeg flyet ham dem, og an­dre har jeg ikke villet sende dem med, - ellers har jeg havt lejlig­hed.

Det store spørgsmål »hvor er andelssvineslagteriets beste plads«? ved Esbjerg eller Varde vil jeg udsætte til vi mundtlig kan drøfte dem, kun dette: havde Du eller Vardeudvalget slået til lyd for din anskuelse ved det første store Esbjergmøde og senere arbejdet der­for, så tror jeg, Du var bleven den sejrende. Nu var det temmelig sen og uvillien mod Vardeudvalget var stor. Jeg har længe været lidt betænkelig ved Esbjergslagteriet. Du har ikke gjort det bedre, men det arbejde, jeg har gjort for Esbjerg, var jeg ikke lysten efter at gjøre om igjen for Varde - og havde vist næppe opnået samme resultat.

Og hvad fordel angår overfor slagteriet, vilde Aal ikke være bleven så begunstiget overfor Varde, som den nu blev for Esbjerg. Vi får jo nemlig en modtagelsesstation i Oksbøl; »ja på vi andres bekost­ning«, siger du med rette, men enhver vil jo mele sin kage, og som sognerepræsentant er jeg næsten stolt af udfaldet og tilegner mig en del af æren derfor.

I går var jeg og B. Nielsen [6] på bestyrelsens vegne samlet med repræsentanterne for Aal, Ho og Oksby sogne ved Niels Terman­sen for at ordne alt angående modtagelsen af svinene med ham. Foreningen får ikke anden udgift, end hvad det koster med sorte­reren og vægten? Hus til svinene og vægten m.m. bekoster N. Ter­mansen, og transporten af svinene til Varde bæres jo af de stedlige leverandører.

Hans og Methea, Kristine og Kristen var herhjemme i går. De gamle vare raske, og jeg skal hilse fra dem alle. Det var nok føret, som afholdt dem fra at besøge eder.

Jeg og Bakken [Nielsen] var i Ho og Oksby i onsdags, indbuden til slagteri- og mejerimøde. Jeg talte om svinene, Bakken om køerne. Resultatet blev tilslutning til slagteriet og levering i Oks­bøl, og oprettelse af en mejeri for Ho, Bredmose og Oksby, som vist bliver bygget sydfor N. Knudsens i Ho.

Påskedag var jeg i Vejers angående svinesagen. Da talte jeg næ­sten med alle byens beboere; der var nemlig gilde ved Hans Bun­desen.

Dal, Esbjerg, jeg og T. Kristensen, Nymindegab, skal ordne for­holdene ved modtagelsesstationen »Nørre Nebel«. Når vi får det besørget, og denne uge er gået, skulde jeg gjerne til at kjøre gjød­ning m.m. Jeg har ellers ikke manglet beskjæftigelse. Jeg har pligstskyldigst agiteret for oprettelsen af en skytteforening under Tø­gersens ledelse. Vi er dog enes om, at det er gymnastikken, der skal lægges vægt på, men dertil fordres huus. For at få tilslutning der til foreslog jeg at bygge en kirke-, forsamlings- og gymnastik­hus i forening. Planen vant bifald, og nu søger vi ved frivillig bidrag at skaffe midler dertil. Det lader til at lykkes; der er tegnet mellem 2 og 3 tusind kroner.

Nu være I alle kjærlig hilset fra os

Niels Kristensen

 

[til top]

Kære Broder med Familie Oksbøl, 10-5-1895.

 

Først tak for brevet. Den kom lige tilpas på faders 80 årige fødsels­dag. Peder og Ane fra Markeskjæl og vore piger var hjemme om aftenen i den anledning. Søren Moltesen og Mads Eriksen var og inde og gratulere. Navnlig dem fra Markeskjæl var jeg glad ved for faders skyld. Han er rask. I eftermiddag besøger han Ole Madsen.

Vor højmarkskorn er ved at skjule jorden, men jeg såede også både haure og byg straks efter påske. Jeg havde det gødet og pløjet før altsammen, så det var blodt at så og harve, men det gav trætte ben at besørge omtrent 8 Td. l. i 2½ dag; hauren tog 1½. Om torsdag morgen syntes jeg vinterluften var erstattet med torden­luft, desuden var hoppen nær folen, og jeg vil helst skåne den de første dage derefter. Af disse grunde tog jeg fat på bygtægten og har heller ikke fortrudt det. Hoppen fik en hingstføl om aftenen.

Jeg har solgt og leveret en græsko og kvie til Peder Bruun for 330 kr., en gammel svejryget græsko solgte Søren Moltesen for mig siste marked. Den kostede kuns 60 kr., men jeg mente ikke, det kunde betale sig at holde den sommeren over. Vi har inu 8 køer og en god stor rød kvie, der skal kælve sist i juli, desuden har vi 2 rumplinger [7] og 3 kalve fra tidlig forår. Køerne har været ude om eftermiddagen i denne uge. Vi har halm og damhø nok, men det er tør, og vejret har jo været godt.

I går fik vi optærsket. Vi har tærsken 9 traver [8] rug i denne uge.

I vinter var det for koldt, og nu var det for varm til plejltærsken, og så måtte maskinen holde for [9].

I går var Hans og Methea herhjemme. De havde en so ved or­nen. Børnene er nu raske deromme. Henrik og Karen var her for en par dage siden, de ere også raske, så vi har jo havdt besøg af hele familien i de siste dage, og raske ere vi alle. Jeg har været meget forkjølet i otte dage, men nu er det omtrent ovre.

For otte dage siden såede jeg gullerøder og kålrabi, det er ved at løbe op allerede. Tilbage er kuns at så turnips og 4-6 skj. byg neden mødinghuset i toften, men jeg er næsten også lige så farende som dig, hvad kjørselen angår. Jeg har nemlig solgt den 5 års hoppe til Henrik Høj. Han fik den for otte dage siden, men jeg skal have den at kjøre det meste hø og brændsel hjem med. I de to første måneder kan følhoppen omtrent klare det, ellers kan jeg jo altid låne en hest af svoger Søren. Det var jo en fordel at komme af med den, lige som jeg havde forårsarbejdet gjordt. Den skal koste 550 kr. og 25 kr. til, hvis det lykkes med føllen til næste år. Det er som følhoppe, Henrik vil have den. Den blev i forgårs be­dækket af aktiehingsten. Min føl har jeg solgt til N. Termansen for 260 kr. og 10 kr. til, hvis den vokser godt i sommer; det håber jeg nok, den skal gøre.

Du kan trøste dig med, kære broder, at der er mange flere end dig, der har ondt ved at få balangse i regnskabet. I kreditforenings­terminen lånte jeg mindst 500 kr. ud; inu er der kommen få ind af dem, men jeg skal nok betale P.Jensen de 200 kr., om det behøves.

Agrarprofeterne blev vel lidt stækkende ved rigsdagsvalgene. Jeg mener nu, de fortjente det. Det er en tvivlsom gavn, de har gjordt bønderne ved at bilde dem ind, at tiderne er så meget dår­lige, og stille dem al mulig hjælp i udsigt. Bedre at fortælle dem, at selvhjælp er den bedste, og flid, påpasselighed og sparsommelighed sikrere midler mod de dårlige tider end skatte- og toldlettelser, i hvor berettigede de end ere.

J. Jørgensen har nu slået sig på hønseriet. Her er oprettet en ægeksportforening. Ægene samles hver uge i mejeriet og går så med smørret til England. Vi ere ikke med. Der er en kvindelig bestyrelse som skal holde udbetaling m.m. ligesom mændene. Det er jeg ikke med på. Tanken, at sende ægene så friske som mulig til England, er jo ellers god nok.

Lad os nu ikke vente så længe som sist efter brev. I ere jo to om at skrive, hvis da ikke Kristens fingre bliver alt for krumme af Klynekastningen [10].

Lige nu blev vi budt til bryllup med vor mejerist. Den skal stå i Billum kjær i dag og i morgen otte dage.

En kjærlig hilsen til Eder alle fra os alle

N. Kristensen

 

[til top]

Kære Broder med Familie! Oksbøl, d. 8-12-1895

 

Nu den store jernbanemøde er overstået, har jeg ingen grund til at opsætte at skrive til Eder. Vi ere alle raske, og så vidt jeg ved er den øvrige familie det også. Karen i Troldholm er astmaen efter en gang i mellem, værst når det er meget koldt.

Jeg var i Jægum med Marie [11] første November. Så vidt jeg ved er hun godt fornøjet. Andrea har det også godt. Hun var ikke glad ved forrige løverdag; da var der nemlig generalforsamling af aktio­nærerne i Forsamlingshuset, og det vidstes rygtevis, at der skulde rejses storm mod værtskabet. Jeg trøstede hende med, at vi ingen­sinde har kunnet fremlægge regnskaber med så stor overskud som i år, og jeg ved af erfaring, at dette er den bedste dæmper for den slags storme. Stormen kom også. Hansen begyndte den, blev en smule asisteret af Niels Broeng og N .H. Jensen, Søhuse, men måtte forøvrigt selv holde den ved lige. Den drev imidlertid forbi besty­rerinden, men tog med desto større kraft fat på bestyrelsen, navn­lig de afgående medlemmer Niels Stampemøller, P. Jensen, Mar­keskjel, og mig selv (dog uden at nævne navne). Det begyndte som så: Bestyrelsen er meget rare, flinke og dygtige mænd, men deres prinssipper duer ikke, og deres ledelse er skit. Jeg var forhandlings­leder og havde i forvejen foresat mig at tale så lidt som muligt, men tænkte: »det var en rigtig skolemestertale, klap på den ene kind og nap på den anden.« Jeg har ikke let ved at forene dygtige o.s.v. mænd med skit ledelse eller omvendt, men det forklarer Hansen mig nok ved lejlighed. For Hansens forslag mod værtskabet, som det har gået i Andreas tid stemte 4; dernæst blev det omtrent en­stemmig vedtaget at overlade det til bestyrelsen som hidtil.

Jeg blev forstyrret i søndags. Nu er det fredag aften, så det bli­ver et brev i dagbogsstil. Vi har haft Ole snedker et par dage. I aftes var han og jeg i Troldholm. Han skal i foråret bygge en mødingshus for Henrik.

Vor Jernbanes stilling kænder Du vel tildels efter aviserne. Der er jo en del uenighed om den inu. Vardenserne holder sig jo helt tilbage og ønsker vel, at landboerne aldrig bliver enige. Hele an­lægskapitalen alt medtaget (undtagen erstatning til Alslev mark­ejerne) er anslået til 1.420.000 kr. Det halve deraf er tænkt fordelt således: Ribe amt 150.000, Esbjerg 150.000, Varde 75.000, Jande­rup-Billum 85.000, Aal 50.000, N. Nebel-Lydum 50.000, Kvong 4.000, S. Bork 6.000, Alslev-Hostrup 15.000, Guldager 20.000, Brøndum 5.000, Jerne-Skads 10.000, Filsø 30.000.

Søndag og mandag aften skal vi have fremmede, så dette skulde jo have været en bydebrev, men da I vel ikke var kommen alligevel, kan det jo blive godt om den er bleven forsinket. Du kommer jo i julen, Broder, lad os vide hvornår? Dem fra Markskjæl kan ikke komme nu, men så kunde vi jo da byde dem herop.

Jernbanemødet undtagen har jeg næppe været uden sognets grænser, siden vi var hos Eder. Kirstine har været i Hjerting med Methea og senere i Esbjerg. Trods det dårlige Vejr blev jeg dog omtrent færdig med efterårsarbejdet til den 20-11. Da solgte jeg studen for 180 kr. til Søren Moltesen. Han fik 170 kr., og at han tabte 10 kr. var markedets og ikke studens skyld. For mig var det en god forretning, studen tjente føden i den tid, jeg havde den, og så 2 kr. til.

Nu er jeg hel hestekørende igjen, thi plagen går i tøjet som en gammel hest, men hoppen tager to huller for den. Jeg har gødet 3 agre til roer og har straks til to mere, men er ej bestemt på om det skal køres ud før jul eller ej. Jorden er så våd og tung. Jeg har ½ dags ajlekørsel [12] tilbage, det bliver måske det sidste spandarbejde i år.

I fjor havde vi 20 traver haure ude, i år fik vi det ind altsammen, men denne minnus, tror jeg, opvejes af kvaliteten. Navnlig høet fik vi bedre bjerget i år end i fjor. Roetægten er dog rosinen i pølseen­den. Den har ingensinde været så god. Vi avlede 50 td. kartofler mere end i fjor og 150 td. Turnips og kålrabi; de siste var især gode, vi har 15 læs af dem i batteri ude. Jeg ved ikke, om fader kan få alle di roer båren for kreaturerne. »Jeg kan jo gå en gang mere«, sagde han forleden dag, da jeg tilbød min hjælp. Vi har 9 køer, l kvie, der har været ved tyr, samt 5 kalve fra forsommeren. Jeg solgte en ¾ års studkalv til septembermarkedet for 70 kr. Vi kunde ikke huse den, desuden tænkte jeg, at tiderne kunde gjerne skifte, så at den ikke kunde koste mere til foråret. Vi ere raske og sender Eder alle en kjærlig hilsen med ønsket om en ret glædelig jul. ­Eders hengivne

Niels Kristensen

 

Kristen har vi haft brev fra for nogle dage siden. Han er jo godt fornøjet, men skriver ikke, om han kommer hjem i julen.

 

[til top]

Kjære Broder! Oksbøl, 22-2-1906

 

Da Muhamed ikke kommer til Bjerget, så kommer Bjærget til Mu­hamed, eller da Du ikke har svaret på mit siste Brev, skriver jeg igjen for at få lit mere tilgode. Om os selv har jeg ikke meget at fortælle. Helbredet er så nogenlunde, og det må man jo ikke laste. Jeg dovner som sædvanlig nu i Vintertiden, men følger jo da lit med ikke mindst nu ved Lærer Hansens Jubilæum.

Mit Navn var den første under Opfordringen til Fællesspisnin­gen, (nærmest fordi der ingen andre vilde) som vandt god tilslut­ning. Der var 150 Deltagere. Jeg tror nok, at Hansen var glad ved, at jeg var blandt Indbyderne, og at jeg under Festen sagde nogle Ord. Jeg har jo i de svundne 25 År levet Side om Side med Han­sen, så mine Ord måske for ham havde fuld så megen Betydning som andres, der var grundede på mindre og kortere Kjændskab

Peder Knudsen i Esbjerg var med til Fæsten. Han besøgte os om Eftermiddagen og fortalte, at Du havde besøgt ham fornylig.

Peder Markeskjæl glimrede ved sin fraværelse. Han er bleven hel Skousk, siger folk, og Pastor Skous folk må nok ikke gjøre stads af Hansen. Peder går helst uden om mig. Han kan ikke glemme Hingstedukkerten, han fik i Fjor.

I Julen var jeg som Medlem af Hesteavlsforeningens Bestyrelse til Møde hos Janus Bloch. Han og jeg fik der Lejlighed til at for­tælle Andreas Mortensen, at Du, Bakken Nielsen m.fl. sikkerlig ikke vare Nathuer, som Amtmanden kunde kjøre med, hvorhen han vilde. I havde efter herr Mortensens Mening båren jer forkert af overfor Sygehuset og Holsted Afholdshotel.

Nu kommer mit egentlige Ærinde. Jeg har jo i flere År været Formand for Oksbøl Højskolehjem og jeg tror ingen tør benægte, at det er den respektableste Beværtning her i Oksbøl; vi har jo tre. Den ene, Kroen, er i visse Måder under al Kritik, Svir og Sjov så lang Natten er, den anden, Afholdshotellet, er en Danse- og Kort­spillebule. Siste Søndag så jeg tre spil Kort i gang lige efter Guds­tjenesten.

Siste Efterår hørte jeg noget om, at Foreningsværtskaberne skulde lukkes. Jeg henvendte mig desangående til Herredsfogeden, om Lovene muligvis kunde forandres. Skal det være fuldtud lovlig, kan I ej være tjent dermed, dertil er foreningen for stor, sagde han, jeg kjænder jo godt Forholdene. Oksbøl Højskolehjem er in­gen almindelig Smugkro, der er mange pæne Folk, som søger der til, men vi skal jo behandle den ene som den anden, og Afholdsfol­kene under os ingen Ro, men Oksbøl Højskolehjem er der ingen, der har klaget over. Men I skal se at få en Forandring gjort, så skal vi intet foretage imens.

Efter samråd med Sagfører Oldager holdt vi Generalforsamling, hvor det vedtoges at forsøge at få Gjæstgiverbevilling. Dagen efter vare Afholdsfolkene Sognet rundt med en Adresse imod, at der oprettedes flere Værtskaber i Aal. Det var jo meget uskyldig. En Mand har bestemt sagt til mig: »Havde jeg tænkt, at det gjaldt Højskolehjemmet, havde jeg aldrig skreven under.« Var det nu Afholdsiveren, der drev dem, kunde det jo gå, skjønt, når den går alt for meget op i Formynderskabet, bliver den let taktløs, men det er det jo langt fra. Nej Sagen er, at der i Oksbøl, Vrøgum og flere Steder er byget Afholdshoteller, som ikke kan svare sig og så skal man næsten tvinges til at støtte dem. Jeg beklager, at Spiritussen så ofte bliver misbrugt, men jeg håber og tror, at Oplysningen og Dannelsen med Tiden fåer bugt med den, i hvert fald lettere end Tvangen.

Men det var Ansøgningen. Den er vist gået til Amtsrådet støttet af omtrent 200 boende Mænds Underskrift og anbefalet af de 5 af Ho og Oksbys sognerådsmedlemmer. Aal Sogneråd har, så vidt jeg ved, ikke anbefalet den. Formanden oplæste Ansøgningen, ingen sagde noget, den lagdes hen og har rimeligvis fået Påtegningen »Kan ikke anbefales.«

Stillingen er, så vidt jeg forstår, således: de 6 har ikke noget imod Ansøgningen, den 7ende er fanastisk Afholdsmand. Forman­den og Kasereren anbefaler den ikke af personlige hensyn til Kro­manden, og blandt de 4, som jeg forvist tror vilde anbefale den, var der ingen, som havde Ben nok i Næsen til at forlange Sagen af­stemt.

Hans Bloch i Vejers, Niels Jensen i Sønderbøl og jeg har været hos Herredsfogden. Han lovede at give Sagen sin bedste Anbefa­ling, Folketingsmand Sørensen har lovet Hans Bloch og Søren det samme. Jeg vil være Dig taknemmelig, om Du i Amtsrådet kunde støtte Sagen om ikke åbenlyst så underhånden. Jeg mener, at det fuldtud kan forsvares, om ikke for Sørens skyld så for de manges, som ønsker Pladsen opretholdt, den liger bekvem, og der er god Plads til aflæsning af Kalk og Mærgel m.m., og jeg troer også, at det er heldig, at ikke alle de, som kommer til Oksbøl skal klumpes sammen på et Sted. Nu vel, vi har Hotellet, men hvad hjælper den, når Folk ikke vil der. De siger, til Sørens fåer vi lige så god Kaffe for 10 øre som på Hotellet, men der koster det 25 øre, og så er Hotellet ilde lidt, fordi den alt for meget læger an på at trække Ungdommen og Gøglet til sig.

Bakken Nielsen fåer jeg måske Lejlighed til at tale med. Han er herovre ved Kommuneligningen i disse Dage.

Hans Bloch og Methea var her en Nat for en Tid siden. Hans er Tillidsmand for Landboforeningen og i Udvalget for oprettelsen af en Tyendespareforening, hvor jeg er foreløbig Formand.

Karen talte jeg med siste Søndag. Hun skal nu skifte Karl. Ham, hun har haft, rejser til Amerika, men hun fåer en dygtig og ordent­lig Karl igjen. Det er en Søn af L. Olesen i Borre, Niels hedder han. Marie talte jeg med i Aftes. Hun havde i Mandags været sam­men med Kristen og Pouline i Varde. Hun fortalte, at Rejner skal til Frederik Hansen til Sommeren. Det kan jeg godt lide. F. Han­sen er den, jeg helst hører. Jeg synes altid, man fåer fornemmelsen af, at man ståer over for den praktiske og erfarne Mand, der ikke vil råde Folk mere, end han kan forsvare. Jeg tillod mig også, da vi forleden holdt Landbomøde i Varde, at udbringe et Leve for ham.

Men det var Rejner, jeg kom fra. Der har jeg en Bagtanke, som jeg måske inu skulde holde for mig selv, men dette skriveri er jo meget privat, så den fåer løbe med. Du kan jo nok forstå, at jeg nødig så, at Hjemmet her gik ud af Familien, og at jeg lige så gjærne så, at min Eftermand blev dygtigere end jeg. Jeg har brugt min bedste Tid til at samle ejendommen i. Om jeg nåer at få den på Højde med Tiden, ved jeg ikke, men jeg ved, at det passer, hvad Hansen privat sagde til mig under Festen: »Ja, vi bliver ældre, Du og jeg.«

Kjærlig Hilsen til Eder fra os alle.

Niels Kristensen

 


[1] ?: forkortelse for pund (500 g).

[2] Niels og Terkel Kristensens lillesøster.

[3] Niels og Terkel Kristensens lillesøster.

[4] Hans Rosendal, f. 1839 i Kollemorten, højskoleforstander 1867-1919 i Vinding, lærer s.st. til sin død i 1921.

[5] Søsteren Karen og hendes mand Henrik N. Høj’s andet barn (f. 9/3-1988) blev døbt 29/4.

[6] Bakken Nielsen, gårdmand. i Billumtarp, medlem af den første bestyrelse i Esbjerg Andelsslagteri sammen med Niels. Senere blev han amtsrådsmedlem sammen med Niels’ bror Terkel Kristensen.

[7] Rumplinger (eller rumpninger), egnsudtryk for halvvoksne kreaturer - uanset køn.

[8] Trave: 60 neg.

[9] Tærskemaskinen blev trukket med håndkraft af 2 mand eller fra et tandhjuls­drivværk (hestegang) uden for laden, trukket af l eller 2 heste i kredsgang. Fra hestegangen gik en overdækket aksel ind til et remhjul i laden.

[10] Klyne: tørv.

[11] Niels og Terkel Kristensens lillesøster.

[12] Ajle: flydende husdyrgødning.

 

Om kilden

Forfatter(e)
Niels Kristensen
Dateret
1886-1906
Oprindelse
Frode Sørensen (udg.): Breve fra Niels Kristensen 1865-1913 - et tidsbillede fra Aal Sogn(1984). Rettigheder: Gengivet med tilladelse fra Historisk Samfund for Ribe Amt og Blåvandshuk lokalhistoriske Arkiv.
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
29. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Forfatter(e)
Niels Kristensen
Dateret
1886-1906
Oprindelse
Frode Sørensen (udg.): Breve fra Niels Kristensen 1865-1913 - et tidsbillede fra Aal Sogn(1984). Rettigheder: Gengivet med tilladelse fra Historisk Samfund for Ribe Amt og Blåvandshuk lokalhistoriske Arkiv.
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
29. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk