Brand-Forsikrings Anordning, 13. januar 1761

Kilder

Kildeintroduktion:

Ved kongelig anordning den 13. januar 1761 blev der etableret en bygningsbrandforsikring gældende for de danske købstæder, København undtagen, baseret på gensidig hæftelse. ”Brandforsikringsanordningen for alle købstæder i Danmark”, som var det officielle navn, blev oprettet som en del af statsadministrationen og gjort obligatorisk for alle ejere af bygninger i landets 67 købstæder. Alle bygninger i købstæderne blev derved forsikret mod bygningsbrand i løbet af 1761, og anordningen bidrog på den vis som den første større forsikringsordning væsentligt til udbredelsen af forsikringsprincippet i moderne forstand i Danmark.

Erfaringer fra Kjøbenhavns Brandforsikring oprettet i 1731 og en brandforsikring fra hertugdømmerne i 1759 fik afgørende betydning for forsikringens udformning. Fra statens side var motivet til etableringen af en tvungen risikodeling ved brand i høj grad hensynet til sikkerheden for realkreditten samt statens skatteindtægter, idet det hidtil var almindeligt, at de borgere, hvis huse var brændt, blev tilkendt skattefrihed i en periode.


'Brand-Forsikkrings Anordning For alle Kiøbstæder i Danmark.' som gengivet i Kong Frederich den Femtes Allernaadigste Forordninger og Aabne Breve For Aar 1761. Se hele lovteksten her.

Brand-Forsikkrings Anordning For alle Kiøbstæder i Danmark.

Vi Friderich den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, ec. ec.

Giøre alle vitterligt; at som Vi med særdeles Ømhed ofte erfare hvorledes Ildsvaade[1] Tiid efter anden og fast alle Aar, sig i Vore Lande og Provincer tildrager, hvorved mange af Vore Undersaatter geraader i en jammerlig Tilstand, taber Gaard, Huus og Eyendom, og sætes i de yderste Omstændigheder, Mangel og Armod, sig igien til Næring og Brug at forhielpe; Saa have Vi af særdeles Kongel. Clemence[2] og Lands Faderlig Omsorg, Allernaadigst været betænkt paa ligesom i Vore Hertugdømmer Slesvig og Holsteen skeed er, saadanne Middel at anordne, hvorved de formedelst u-lykkelig Ildebrand hiemsøgte Undersaatter i de Kiøbstæder udi Vort Rige Dannemark hvor lldsvaade maatte opkomme kunde igien til Huus og Hiem forhielpes, Publique[3] og Fattiges Midler conserveres, Huuse og Gaarde bringes i sin rette Priis, og mange Trængende ved Penge Laan derpaa, vorde assisterede, uden nogen besynderlig Besvær for de øvrige Kiøbstæders Indbyggere, men Vi ville næst den Allerhøyestes Bistand derimod forvente at de Udgifter, som enhver til den Skadelidende kand paa sin Andeel tilkomme at udrede, vil blive saa taalelige, at ingen sig derover skal finde besværget, men samme med en god Villie til den Hiemsøgtes Hielp og Undsætning udgive. Vi have derfor Allernaadigst for got befunden en Almindelig Brand-Forsikkrings Anordning for alle Kiøbstæder udi Vort Rige Dannemark at lade giøre og til alle Vedkommendes allerunderdanigste Efterretning og behørig Efterlevelse hermed at lade udgaae og bekiendtgiøre; Saasom:

1.

Befale Vi hermed og Allernaadigst ville, at alle Kiøbstæders Bygninger udi Vort Rige Dannemark (Kiøbenhavn undtagen) hvad enten de ere private eller publique Bygninger, Huuse og Gaarde, store eller smaa, nye eller gamle, med hvad Navn de nævnes kand, skal herefter i paakommende Ildsvaade (den GUD i Naade afvende) Proportionaliter concurrere til den eller de, som derved have tabt Huus og Hiem, eller derpaa nogen Skade taget, hvorimod de Brand-Casser, som allerede for en eller anden Kiøbstæd kand være oprettet, hermed aldeeles skal cessere og ophøre.

2.

Og paa det at dette nyttige og vigtige Verk jo før jo heller kand tage sin Begyndelse og vorde istandbragt; Saa befale Vi hermed allernaadigst Vores samtlige Stiftbefalings-Mænd i Dannemark, at de saa straxen beordrer vedkommende Magistrater, og hvor ingen Magistrat er, da Byefogderne, at lade ved uvillige og kyndige Mænd, alle udi næstforestaaende lste Post mentionerede Kiøbstæd-Bygninger, paa det retteste og efter beste Skiønnende forsvarligen efter deres rette Værdie taxere. Denne Taxations Forretning underskrives af de beskikkede Vurderings­Mænd, og under Dag og Datum attesteres af vedkommende Magistrat, og hvor ingen er da af Byefogden og Byeskriveren, som deraf trende original Forretninger forfatter, hvoraf den eene indsendes til Vores General-Landets-Oeconomie og Commerce-Collegium, efterat den først af Stiftamtmanden er paategnet, den anden til Stiftamtmanden, hos ham at forblive, og den tredie beholder Magistraten eller Byefogden under god og sikker Forvaring. Benævnte Taxations Forretning skal inden 8te Uger efter denne Vores Allernaadigste Forordnings Publication være til Ende bragt og paa behørige Stæder indleveret, forsømmes det, da skal vedkommende Magistrat eller Byefoget, enhver for sig betale 5 Rigsdaler i Straf til Byens Fattige for hver Dag den længere udebliver.

3.

Fra den Dag af at Taxations Forretningen over Byens Bygninger er sluttet, underskrevet, og attesteret, skal denne Brand-Forsikkring angaae, og de efter den Tiid ved Ildebrand Skadelidende nyde deres beviislig tagende Skade paa Huus, Gaard eller Bygning gotgiort.

4.

Ville Vi Allernaadigst, at Taxations-Forretningerne tydeligen skal forfattes og indrettes, og derudi ordentlig anføres, først Kiøbstædens Navn, dernæst Gadens Navn og alle de derudi værende Huuse og Bygninger enhver separat for sig med Nummer anført, samt Beboerens eller Eyerens Navn, For-Huus, Side-Huus eller Tver-Huus med videre dertil henhørende Bygninger. Taxations Summen derover, anføres udi en Rubrique for sig selv enten ved fulde 1000de hele 100de eller 10 Rigsdalers viis, for at Evitere brudne Tal ved Udreigningerne naar Repartitionen[4] skeer, da saadanne brudne Tal naar de indefalder, altiid, som en heel Skilling bliver udført. Naar da alle Byens Bygninger, saaledes, som herndi befalet er, vorder anførte og taxerede, saa optælles de i sin Rubrique til en General-Summa, som viser den gandske Kiøbstæds Bygningers Værdie og Beløb i Følge den derover skeede Taxation.

5.

Byeskriveren skal assistere Taxations Mændene med at føre Pennen ved Vurderingen og ellers i paakommende Tilfælde at forfatte Tings-Vidner og andre Forretninger dette, Værk angaaende, som alt paa slet Papier skal udstædes. For hvilket Arbeyde Byeskriveren nyder billig Betaling, efter Stiftamtmandens Kiendelse, som ligeledes fastsætter, hvad Diæt-Penge Vurderings-Mændene bør nyde, og ellers i Almindelighed seer derhen, at alle Omkostninger for de forsikkrende og Skadelidende i mueligste Maade lettes og formindskes.

6.

Naar nogen Brandskade skeer haver vedkommende Magistrat eller Byefoget saadant ufortøvet til Vores General Landets Oeconomie- og Commerce-Collegium samt Stiftamtmanden at indberette.

7.

Vedkommende Magistrat eller Byefoget skulle og saasnart nogen Brand-Skade existerer, derover straxen et Lovskikket Tings-Vidne tage og Beskaffenheden med alle sine Omstændigheder nøye examinere og undersøge, samt om Total Skade er skeed, da saadant tydelig i Forretningen anføre med Forklaring i hvad Gade, samt Beboerens Navn og Huuset eller Bygningens Nummer; Skulle ellers nogen Gaard, Huus eller Bygning ved saadan eller anden Hændelse af Ildebrand tage Skade, eller nedrives, da skal derover ligeledes et Tings-Vidne tages og Skaden efter Ret og Billighed taxeres. Saadanne Forretninger indsendes ufortøvet til Stiftsamtmanden, som samme igien in Originali Vores General-Landets Oeconomie- og Commerce­Collegium tilstiller, da Hoved-Repartitionen derfra skal skee og videre foranstaltes hvorledes nærmere bliver at forholde.

8.

Den GeneraIe Repartition skal, som i næstforestaaende Post meldet er, af Vores General-Landets Oeconomie- og Commerce-Collegio forfattes og derudi anføres hvor meget enhver Kiøbstæd i Følge af Taxations Forretningen og dens Huuse og Bygningers Beløb, kand i Proportion af alle Kiøbstæders General-Summa, tilkomme til den Skadelidende at udrede. Af denne Repartition tilstilles enhver Vores Stiftamtmænd en rigtig Gienpart, hvorefter de et hvert Stæds-Magistrat eller Byefoget anbefaler Proportionaliter at repartere paa enhver i sær Byens Huuse og Bygninger den Summa, som den heele Bye er anslagen for at udrede. Saadan af Magistraten eller Byefogden giorte Repartition skal under 2 Rigsdaler Straf inden 14 Dage fra Tiid af at de fra Stiftamtmanden derom have erholdet Ordre, være forfattet, for Indbyggerne bekiendgiort og til vedkommende Stiftamtmand igien indsendt, som samme Vores General-Landets Oeconomie- og Commerce-Collegium ufortøvet tilstiller, for at igiennemgaaes om nærmere foranstalte Pengenes Ind-cassering.

9.

Den Skadelidende bør ikke for den Gang noget med de andre contribuere, men hans Huus eller Bygnings Beløb skal fra Hoved-Summen afdrages. Han skal iligemaade være forskaanet for at concurrere til nogen anden Brand-Skade, som kunde tildrage sig i den Tiid hans Huus eller Gaard staaer under Bygning, med hvilken Bygning det dog ikke længer bør forhales end hvis udi næstpaafølgende 12 Art. fastsat er.

10.

Og da Vi ville, at de fornødne Tings-Vidner skal være tagne, Skaden vurderet, Repartitionerne forfattet, og Pengene indcasseret inden 10 Uger efterat Brand-Skaden er existeret; Saa befale vi hermed Allernaadigst at Brand-Hielpen 14 Dage derefter skal staae ferdig til den Skadelidende at udtælles, dog at det med udbetalingen til hannem forholdes at efter det Arrangement, som herefter videre omformeldes. Hvem Brand-Hielpen skal indfordre og imodtage, det foranstalter Stiftamtmanden enten ved Magistraten eller andre vederhæftige mænd som han dertil beskikker, og dersom nogen med Brand-Hielpen udebliver, da skal Stiftamtmanden paa Magistraten eller Byefogdenss derom givne Kommunication, som u-opholdelig indsendes, strax lade foranstalte at det skyldige ved Udpantning ufortøvet inddrives.

11.

Beboeren endskiønt han ikke er Eyere, skal udrede den Brand-Hielp, som paa hans Hus eller Bygning er reparteret, og igientage det Udlagde af Eyeren, som hannem samme uveigerligen skal tilbage betale, eller lide Udpantning Ifølge næstforestaaende 10de Articul.

12.

Naar den Brandhielp er ind-casseret, som efter de giorde Repartitioner af enhver Kiøbstæd i sær vedkommende Stiftamtmænd saadant til Vores General-Landets Oeconomie- og Commerce-Collegium at indberette, som derefter besørger enten ved Vores Rente-Cammer eller anden Beqvemmelighed, at Pengene i Følge af de indkommende Tings-Vidner og den derudi mentionerede Skades Beløb og til den Skadelidende udbetalt, dog saaledes at Brand-Hielpen ikke til hannem paa eengang leveres, med mindre han stiller Stiftamtmanden nøyagtig Caution at det afbrændte eller beskadigede Huus inden Et eller To Aar i det længeste, ligesom Omstændighederne det kunde tillade, igien skal være forsvarlig opbygget eller i Stand bragt; Kand den Skadelidende igien saadan Caution tilveyebringe, da haver vedkommende Stiftamtmand at foranstalte at Pengene hannem successive kande leveres, ligesom han dennem til Materialiers Indkiøb og Bygningens Befordring maatte have fornøden, dog under Opsyn af Stædets Øvrighed, som haver at paa-agte at Brand-Hielpen ikke til andet anvendes end det afbrændte eller beskadigede Huus igien at i Stand bringe, som i det længste inden førnævnte To Aar, maa være fuldbyrdet og efterkommet.

[Artikel 13 mangler]

14.

Bliver nogen Bygning eller Huuse fra Grunden af i en eller anden Kiøbstæd opbygget, da skal samme ligeledes taxeres og udi Taxations Forretningen insereres til lige Concurence med de andre. Skulle ellers nogen lade sit forhen vurderede Hnus eller Gaard med nye Tilbygning forbedre, eller det gamle Huus nedrive og igien af nye opbygge, da skal han naar enten Tilbygningen er skeed eller det nye Huus er opbygget, lade saadant derefter vedkommende Magistrat eller Byefoget straxen tilkiendegive, som derpaa ufortøvet foranstalter at det nye-bygte-Huus eller Til-Bygning paa nye taxeres og udi den generale Taxations Forretning ved sit forrige Nummer og Navn antegnes, derhos nøye iagttagende, at saavel denne, som den i næst foregaaede 13de Art. skeede Forandring, til Vores General Landets Oeconomie- og Commerce- Collegium samt vedkommende Stift­amtmand, behørig og ufeylbarlig indberettet vorder.

15.

Ingen Brand-Hielp maa med nogen Arrest eller Indførsel belegges, men den skal alleene anvendes til det afbrændte eller beskadigede Huus igien at opbygge eller i Stand bringe.

16.

Haver nogen Pandt og Forsikkring udi et afbrændt eller ved Ildebrand beskadiget Huus, saa bliver vel hans Ret hannem udi det nye-opbygte eller i Stand bragte Huus i alle Maade ubeskaaret; men det er hannem aldeeles ikke tilladt udi Brand­Hielpen at giøre sig betalt.

17.

Naar en Beboere eller Eyere ved Døden afgaar eller paa anden Maade af Huuset eller Gaarden udflytter, og en anden i Steden indflytter, da skal saadan Forandring strax af Magistraten eller Byefogden, Vores General Landets Oeconomie- og Commerce-Collegium saavel som Stiftamtmanden indberettes for behørigen at vorde antegnet; men en Enke kand u-anmeldet i Huuset blive besiddende indtil en anden bliver deraf Beboere, da saadant paa forestaaende Maade tilkiendegives.

18.

Da det saavel til Eyerens, som Pandthaverens Nytte og Gavn er tienligt og fornøden, at Huuse, Gaarde og Bygninger holdes i forsvarlig og god Stand, saa bør enhver Vedkommende med Fliid og Alvorlighed paasee at saadant skeer, og hvorom Øvrigheden de Vedkommende bestandig skal erindre, ligesom Vi og Allernaadigst ville, at alle Kiøbstæders Huuse og Bygninger skal hver 10de Aar eftersees, og den forhen giorde Taxation omgiøres og fornyes, hvilket saaledes bestandig hver 10de Aar skal continuere og den sidste Taxation derefter i saadan Tiid at følges.

19.

Skeer saa liden Brand-Skade, at den ikke paa den gandske generale Taxations Summa kand reparteres, da skal Magistraten eller Byefogden søge, dog paa Stiftamtmandens Ordre, saa stor Summa, som Skaden er taxeret for at faae til Laans imod lovlig Renter optagen og tillige besørge, at det beskadigede dermed vorder repareret og i Stand-bragt hvorefter Creditor saasnart nogen Repartition beqvemmelig kand skee, skal saadant Laan med sine Renter igien skadesløs blive tilbage betalt.

20.

Skulle ellers nogen Proprietaire eller andre overalt paa Landet i Vort Rige Dannemark ville for deres Bygninger og Huuse indtræde udi denne for Kiøbstæderne anordnede Brand­Forsikkring, da skal det dennem Allernaadigst tilladt være, dog at de saadant forinden udi Vores General Landets Oeconomie­ og Commerce-Collegio anmelder, paa det at derfra det hehøvende [sic] nærmere kand vorde foranstaltet og besørget. Hvorefter alle og enhver Vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette.

Thi byde og befale Vi hermed Vores Grever, Stiftsbefalingsmænd, Friherrer, Biskoper, Amtmænd, Landsdommere, Præsidenter, Borgemestere og Raad: Byefogder og alle andre, som denne Forordning under Vores General-Landets Oekonomie- og Commerce-Collegii Seigl tilskikket vorder, at de den til alles Efterretning strax lader læse og forkynde, samt derover, saavidt enhver vedkommer, nøye og alvorligen holder. Givet paa Vort Slot Jægersborg den 13de Januarii Ao. 1761.

Under Vor Kongel. Haand og Seigl.

Frederich R.

(L. S.)[5] 


Ordforklaringer m.m.

[1] Ildsvaade: brand

[2] Clemence: mildhed

[3] Publique: offentlige

[4] Repartition: opdeling/optælling af værdier

[5] (L.S.): forkortelse for det latinske Loco Sigilli, der angiver lakseglets placering.

Om kilden

Dateret
13.01.1761
Oprindelse
Kong Frederich den femtes allernaadigste Forordninger og Aabne breve for Aar 1761, s. 3-11
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
8. november 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk