Bovrupkartotekets forord 1946

Kilder

Kildeintroduktion:

Den 5. maj 1945 beslaglagde modstandsbevægelsen nazistpartiet DNSAP's arkiv - Bovrup-arkivet, som var opkaldt efter den sønderjyske landsby Bovrup, hvor partiets fører Frits Clausen boede, og partiet havde sit hovedkontor. En vigtig del af arkivet var medlemskartoteket. En del af kartoteket blev udgivet i bogform i 1946, fordi modstandsbevægelsen mente, det var vigtigt, at danskerne fik mulighed for at vide, hvem der havde været medlem af DNSAP. I alt blev ca. 28.000 medlemmers navne offentliggjort.

Den vigtigste årsag til, at modstandsbevægelsen valgte at udgive kartoteket, var skuffelsen over, at retsopgøret efter besættelsen ikke formåede at straffe de danske nazister i den målestok, som modstandsbevægelsen ønskede det. Udgivelsen resulterede i en omfattende udrensning af forhenværende partimedlemmer både i den offentlige og den private sektor. F.eks. blev flere tidligere medlemmer af DNSAP fyret eller ekskluderet af deres fagforening for landsskadelig virksomhed.

Bogen med listen over DNSAP’s medlemmer blev efter sin udgivelse forbudt af domstolene, og det er stadig forbudt at offentliggøre medlemslisten. Medlemskartoteket blev aktuelt i den politiske debat så sent som i december 1999, hvor det kom frem, at daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) far, Oluf, havde været medlem af DNSAP. En af årsagerne til at sagen vakte postyr var, at statsministeren under Folketingets åbningsdebat samme år havde udtalt, at Dansk Folkeparti aldrig blev et stuerent parti.

Kartoteket

Allerede før den 5. Maj, da enhver kunde se, hvor det bar hen, forsøgte mange Nazister at købe sig Syndsforladelse ved at tilbyde gode danske Mænd forskellige Tjenester. Men Tiden efter Kapitulationen, har imidlertid vist, at Myndighederne til dels har overflødiggjort dette Initiativ, idet Regering og Rigsdag gav en stor Del af disse Mennesker Absolution.

I Tiden før den 5. Maj lykkedes det os at faa en Afskrift af DNSAP’s Medlemskartotek, og efter de Skuffelser, som vi har oplevet med Hensyn til Udrensningen, har vi nu besluttet at bringe disse Medlemslister til Offentlighedens Kundskab.

Der har været talt for og imod Offentliggørelsen af dette Medlemskartotek, men naar man stadigvæk ser Mennesker, som har været Medlem af DNSAP i udstrakt Grad handle med vore Allierede, og naar de danske Myndigheder fortsat billiger Eksistensen af nazistisk Virksomhed, som »Landsforeningen af 6 Maj«[1], saa hører alting op.

Men hvorledes kunde det gaa til, at disse blakkede Mennesker kunde komme til at handle med vore allierede? Fordi Myndighederne i Stedet for at udarbejde regulære »sorte Lister« lavede saakaldte »hvide Lister« over Fir­maer, som var »gode nok«, og et saadant Stempel var let nok at faa. idet Firmaet selv indsendte de Oplysninger, paa hvilken de »hvide Lister« blev udarbejdet.

Mange af disse forhenværende Medlemmer af DNSAP tror stadigvæk. at de tilhører en større og bedre Race end vi, ja, man forbavses ofte over, hvor let det er gaaet for dem, hvor let det har været for dem at komme over paa vor Side. Mange af disse Mennesker sidder i Dag i ledende Stillinger. og mange handler vi med, som om intet var sket, de er nu »gode danske Mænd«, men hvorlænge? Kun til næste Gang, - saa er de igen de første Overløbere.

Der vil sikkert komme mange Dementier over Indholdet af Medlemslis­ten, og der vil blive opfundet de mærkeligste Undskyldninger: At man har underskrevet i Fuldskab, - at man har været til Nazimøde og der faaet stuk­ket et Kort i Haanden, - eller at man ved et saadant Møde har opgivet fulde Navn, Adresse og Fødselsaar, altsammen uden at vide til hvilket Formaal det skulde bruges, men hvorfor skulde disse »gode danske Mænd« forøvrigt til Nazimøde? Disse Uskyldigheder vil forsøge at faa os til at tro, at Nazisterne, som i 1940, 41 og 42 havde rivende Fremgang havde Interesse i at forfalske deres Indmeldelser. Vi tror det ikke. Vi mener, at hele den. danske Befolkning har Ret til og bør have Navnene at vide paa de, som moralsk stillede sig til Nazismens Disposition.

Mange, der i Begyndelsen af Fyrrerne meldte sig ind i DNSAP har senere i Slutningen af Besættelsen taget Del i Frihedskampen, f. Eks. ved. at have Politibetjente boende, ved Distribution af illegale Blade, eller maaske ved langt vigtigere Arbejde, men er disse ikke de værste af dem alle? Der findes ingen Undskyldning for en Mand, som i Begyndelsen af Besættelsen var Medlem af DNSAP, men som senere, da Krigens Udfald stod klart for enhver, tog Del i Frihedskampen. Intet viser tydeligere hans daarlige Samvittighed. I Stedet for at virke formildende bør det staa som en skærpende Omstændighed, for er Sagen i Virkeligheden ikke den, at da Tyskerne kom, troede disse Mennesker paa Tysklands Sejr, meldte sig ind og tav stille for det kunde jo være, det gik galt, og efter Stalingrad, da de indsaa, at de havde holdt paa den forkerte Hest, begyndte de at interessere sig for Frihedskampen.

I de her foreliggende Medlemslister er alle de Indmeldelser, som vi raa­dede over, medtaget, idet vi dog har gjort nogle enkelte Undtagelser. Saaledes har vi ikke medtaget Medlemmer indtil sekstenaars Alderen, idet vi ude lukkende regner Forældrene til Last herfor.

Kartoteket omfatter Navne som passende kan inddeles i tre Kategorier: l) De, der indmeldte sig før Indmarchen i Østrig, hvor Tyskland klart viste sine aggressive Planer. Man kan maaske til en vis Grad undskylde dem, hvis de straks, da Nazismen viste sit sande Ansigt, meldte sig ud, men det er der alt for faa, der gjorde det [sic]. 2) De, der meldte sig ind efter Anschluss. De vidste fuldt ud, hvad Nazismen var, og for dem er der ingen Undskyldning. 3) De, det meldte sig ind efter den 9. April 1940 - Quislinger og Landsforrædere - var de andet? Danmark var besat, danske Nazister havde vist Fjenden Vej gennem Sønderjylland i fuld Forstaaelse med den danske »Fører«. Hvorfor meldte disse Mennesker sig ind i DNSAP? Fordi de troede paa Tysklands Sejr, fordi de vilde være med, naar Kagen skulde deles! Hvis Tyskland havde vundet. var de blevet »Herrefolket« her - de havde ikke ladet det gaa saa let og smertefrit, som den saakaldte danske »Udrensning« er gaaet, nej, de vilde have siddet paa den øvrige Befolknings Ryg og svunget Pisken.

Nazismen vandt Indpas i saa godt som alle Samfundslag i Danmark. men først og fremmest paa Landet; Landmænd, Gaardmænd og Husmænd var langt i Overtal i Bevægelsens første Tid, men ogsaa efter Knud Bachs[2] Knæ­fald for DNSAP fik Partiet en ny og vældig Tilgang fra Landbrugets Side. Som et typisk Træk fra Forretningsverdenens Side, vil man se, at langt den største Del af Medlemmerne herfra først saa det imponerende i Nazismen, efter at Tyskerne var kommet hertil; - man vilde aabenbart sikre sin Stilling i det kommende nye Europa.

Kartoteket er ordnet som Telefonbogen, saaledes at de store Byer og Landdistrikterne holdes hver for sig.

I de fleste Tilfælde staar baade Adresse, Fødselsaar og Indmeldelsesdato anført. I de Tilfælde, hvor kun Adresse og Indmeldelsesdato er anført, maa man gaa ud fra, at Vedkommende boede paa den anførte Bopæl [ved] Indmeldel­sesdatoen.

De Stillinger, der staar anført, er efter Medlemmets egen Opgivelse, man vil f. Eks finde mange Murersvende og lign., som har kaldt sig Entreprenører, Murermestre eller lignende, ligesom mange Grosserer og Fabrikanter har kaldt sig Direktør og omvendt. Atter andre har indmeldt sig som Arbejds­mænd, selvom deres Stilling f. Eks. har været Smede, Gartnere eller lignende. Man kan derfor ikke gaa ud fra, at de anførte Stillinger er korrekte. Desuden har vi for at lette Oversigten kaldt alle Kontorassistenter for Assistenter, ligesom Tjenestekarle er blevet kaldt Landmænd.

En Del Medlemmer har opgivet Adressen, Kultorvet 13, hvilket var et af Partiets Distriktskontorer, og Medlemmet har aabenbart faaet Lov til at undlade at opgive Privatadresse. Adressen: Blegdamsvej 23, er Frimurerlogen.

Alle Byer med pr., f. Eks. Aabyhøj pr. Aarhus, vil findes under Hovedbyen, i delte Tilfælde Aarhus.

En Del af Overskuddet ved Salget af denne Bog vil blive tilstillet nogle af Modstandsbevægelsens Institutioner.

Bogforlaget af ”1946”


[1] ”Landsforeningen af 6. maj” var en forening for personer, der var blevet interneret pga. mistanke om landsskadelig virksomhed efter befrielsen den 5. maj 1945. Der var mistanke om, at det var en nazistisk forening, men en politiundersøgelse konkluderede, at foreningen var lovlig.

[2]Knud Bach var leder af Landbrugernes Sammenslutning (LS)

Om kilden

Forfatter(e)
Bogforlaget af 1946
Dateret
1946
Oprindelse
Bogforlaget af 1946, Kartoteket (1946) s. 1-2.
Kildetype
Indledninger
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
24. februar 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk