Gallup: Om udenrigspolitik, kold krig og internationale organisationer

Øvrige

Her er en tematisk samling af Gallup-meningsmålinger, der behandler danskernes holdning til og syn på udenrigspolitik, den kolde krig og internationale organisationer som NATO og 'De Seks'.

Den kolde krig var det varmeste udenrigspolitiske emne i 1950'erne og 1960'erne. Gallup undersøgte i denne periode flere aspekter af danskernes syn på den kolde krig. Hvem bar ansvaret? Hvem ville vinde? Og skulle Danmark være medlem af NATO? Derudover optræder en undersøgelse af danskernes holdning til optagelse i 'De Seks', der var en forløber for EU, samt en lodning af stemningen angående ulandsbistand.

  • Gallup 1946: Stormagternes uenighed - Allerede inden afslutningen på 2. verdenskrig kunne man se tegn på en fremtidig konflikt mellem Sovjetunionen og USA. I denne Gallup-meningsmåling fra 1946 fremlægges danskernes forventning til stormagternes fremtidige forhold.
  • Gallup 1959: Skal vi have atomraketter? - I løbet af 1959 undersøgte Gallup danskernes holdning til en række storpolitiske spørgsmål. Her undersøges danskernes holdning til udstationering af atomraketter på dansk jord.
  • Gallup 1960: Danskernes syn på ulandsbistand - Hjælp til verdens ulande blev en populær sag i Danmark i begyndelsen af 1960'erne. Dette afspejles også i denne meningsmåling fra 1960 om danskernes holdning til ulandsbistand.
  • Gallup 1960: Lavpunkt i danskernes tilslutning til NATO - Siden oprettelsen af NATO i 1949 har Gallup med jævne mellemrum undersøgt danskernes holdning til medlemskabet. I denne meningsmåling fra 1960 fremgår det, at danskerne i stigende grad havde svært ved at tage stilling.