Gallup 1959: Status på danskernes holdning til medlemskabet af NATO

Kilder

Kildeintroduktion:

Efter afslutningen på 2. verdenskrig søgte Danmark at holde sig ude af den begyndende stormagtskonflikt mellem USA og Sovjetunionen. Da konflikten spidsede til i slutningen af 1940'erne, stod det imidlertid klart, at neutralitet ikke var en holdbar løsning. Efter det var mislykkedes at danne en fælles nordisk forsvarsalliance, blev Danmark én af medstifterne af Atlantpagten i 1949, der efter Koreakrigens udbrud samme år udviklede sig til det forsvarssamarbejde med egen kommandostruktur, som vi kender som NATO.

Danmarks, og ikke mindst danskernes, forhold til NATO har ved flere lejligheder været anstrengt, men en sikkerhedspolitisk alliance mellem Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti sikrede det danske medlemskab indtil den såkaldte fodnoteperiode (1982-88), hvor Socialdemokratiet brød alliancen, og det danske forhold til NATO var på randen af sammenbrud. NATO-medlemskabet blev dog som bekendt fastholdt, og Danmark er fortsat medlem i dag.

I denne undersøgelse fremlagde Gallup danskernes holdning til NATO-medlemskab i perioden 1949­-1959. Til og med 1955 lå opbakningen til medlemskabet relativt stabilt på lige under 50 %, mens modstanden lå ligeledes stabilt på omkring 25 %. Fra 1957 var der en markant stigning i tilslutningen, og et tilsvarende fald i modstanden. Dog var der ved den seneste måling i februar 1959 et stort fald i tilslutningen til 42 %, mens modstanden fortsat var den laveste i perioden, og "ved ikke" var vokset proportionelt med tilslutningens fald. Det måske mest interessante ved undersøgelsen er, at den sammenkobler partitilhørsforhold med holdningen til NATO. Man kan således eksempelvis se, at kommunisternes entydige modstand i 1949 var blødt op i 1959, og at opbakningen blandt de traditionelt NATO-positive partier Venstre og Konservative var faldet en smule.

Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.

Graf over danskernes tilslutning til Atlanterhavspagten 1959
Illustration: danmarkshistorien.dk

10 ÅRS STATUS PÅ BEFOLKNINGENS TILSLUTNING TIL ATLANTPAGTEN

Siden Danmarks tilslutning til Atlantpagten for 10 år siden har Gallup Instituttet jævnligt stillet et repræsentativt udsnit af den danske befolkning følgende spørgsmål: "Er De for eller imod Danmarks medlemskab af Atlantpagten?" I anledning af Atlantpagtens 10 års jubilæum er spørgsmålet igen stillet, og det viser sig, at der nu kun er 42% for vort medlemskab, 15% er imod, medens 43% er uden standpunkt

I nedenstående oversigt bringes resultaterne af de tidligere undersøgelser:

Indstillingen til Atlantpagten:

       for            imod     ingen mening
ved ikke
% % %
marts 1949 47 26 27
september 1950   53 26 21
april 1951 49 27 24
marts 1952 50 28 22
oktober 1952 44 28 28
februar 1953 49 23 28
marts 1953 47 23 30
august 1953 48 25 27
april 1954 39 25 36
august 1954 47 24 29
december 1955 47 24 29
februar 1957 56 19 25
april 1957 53 19 28
august 1957 54 19 27
november 1957 67 15 18
marts 1958 55 18 27
februar 1959 42 15 43

Udviklingen indtil Ungarn-krisen i oktober-november 1956 kan karakteriseres som stabil, idet særligt den faste modstand mod Atlantpagten kun har svinget med lidt omkring 25-26%. Tilhængere har varieret lidt mere mellem 45% og 50%. efter Ungarn-krisen er modstanden mod Atlantpagten gået tilbage, medens tilhængernes antal sted ca. 10% til 56%. Derimod ændrede Ungarnbegivenhederne ikke procenten for "ved ikke". I november 1957 steg antallet af tilhængere temmelig stærkt til 67%, altså to trediedele af hele befolkningen for Danmarks medlemskab af Atlantpagten. Samtidig faldt antallet af "ved ikke" til 18%. Herefter falder procenten af tilhængere stærkt til og er nu i februar 1959 nede på 42%, det omtrent laveste siden Danmarks tilslutning til Atlantpagten for 10 år siden. Samtidig er antallet "ved ikke" vokset til 43%, altså lige så mange som tilhængere. Derimod holder den klart formulerede modstand mod Atlantpagten sig fortsat lavt, kun ca. hver syvende er nu imod.

Om årsagen til disse pludselige svingninger kan kun gisnes. Med hensyn til den stærke stigning i november 1957 står dette muligvis i forbindelse med dels russernes opsendelse af "Sputnik I" i oktober og dels den syrisk-tyrkiske krise i samme måned.

De kan have særlig interesse at belyse indstillingen indenfor de enkelte partier. Nedenfor anføres resultaterne af Gallups første og sidste undersøgelse opdelt efter politisk tilhørighed:

Indstillingen til Atlantpagten:

   for       imod    ved ikke
% % %
Socialdemokratiet    marts 1949 47 25 28
februar 1959 46 16 38
Radikale marts 1949 25 54 21
februar 1959    32 37 31
Konservative marts 1949 76 13 11
februar 1959 73 8 19
Venstre marts 1949 59 14 27
februar 1959 47 12 41
Retsforbundet marts 1949 48 37 15
februar 1959 57 5 38
Kommunister marts 1949 2 94 4
februar 1959 [sic!] 5 63 12
ikke stemmeret marts 1949 40 24 36
vil ikke opl. parti februar 1959 31 9 60

Blandt de socialdemokratiske stemmer er indstillingen for Atlantpagten uændret, knapt halvdelen af partiets vælgere går ind for medlemsskab. Derimod er der en klar tilbagegang i den "aktive" modstand mod medlemsskab fra 25% til 16% i 1959.

Særlig interesser knytter sig til de radikales stilling. Her er indstillingen for Atlantpagten blevet ikke uvæsentligt styrket, medens den "aktive" modstand er gået stærkt tilbage.

Blandt de konservative er stillingen alt i alt nærmest uforandret.

Indenfor venstre noteres en tilbagegang med 12% for de "aktive" tilhængere, medens de "passive" "ved ikke"-stemmer er blevet tilsvarende forøget.

Blandt kommunister og retsstatsstemmer er "ved ikke" procenten øget, men iøvrigt er tallene for disse to partier så små, at de højst kan give en tendens.

Nedenfor er anført en oversigt over besvarelsen februar 1959 opdelt efter køn, alder og landsdel:

Indstillingen til Atlantpagten:

      for          imod     ingen mening 
ved ikke
% % %
mænd 50 18 32
kvinder 36 11 53
15 - 17 år 17 4 77
18 - 30 år 44 9 47
31 - 50 år 44 17 39

51 og over

44 15 41
hovedstaden 50 13 37
provinsbyer 40 18 42
landdistrikter    38 12 50

Det ses af denne oversigt, at langt flere kvinder (53%) end blandt mænd (32%) svarer "ved ikke". Blandt de helt unge er "ved ikke"-procenten meget stor, medens der ikke er nogen forskel på tilhængere i de forskellige aldersgrupper.

Endvidere ses, at en positiv indstilling til Atlantpagten er noget mere udbredt i hovedstaden end i det øvrige land.

Om kilden

Dateret
03.04.1959
Oprindelse
TNS Gallup
Kildetype
Meningsmåling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. februar 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
03.04.1959
Oprindelse
TNS Gallup
Kildetype
Meningsmåling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. februar 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk