Opvækst og ungdom

Christian Frederik von Schalburg blev født i 1906 i Rusland af en dansk far og en russisk mor og voksede op i det bedre borgerskab med tætte bånd til den russiske zarfamilie. I 1917 tvang Den Russiske Revolution familien til at flygte til Danmark. Efterfølgende blev antikommunisme og antisemitisme de ledende motiver i Schalburgs liv, da kommunister og jøder i hans øjne var tæt forbundne.

I kraft af forbindelsen mellem den russiske zarfamilie og det danske monarki fik Schalburg også et nært forhold til kongehuset, og han udviklede sig til en overbevist dansk nationalist. I 1925 droppede Schalburg medicinstudiet, og han indledte en militær karriere i Livgarden for at uddanne sig til at tage kampen op mod kommunismen. Han klarede sig dog middelmådigt i den danske hær, men som officer var han blandt de menige uhyre populær for sin alternative ledelsesstil. I den finske vinterkrig (1939-40) mellem Finland og Sovjetunionen så Schalburg muligheden for et opgør med kommunismen, men han nåede ikke selv at komme i kamp, før krigen sluttede.

Chrstian Frederik von Schalburg i uniform, ca. 1942. Foto: Frihedsmuseets billedarkiv

Schalburg og DNSAP

I 1938 meldte Schalburg sig ind i DNSAP (Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti). I 1939 blev han leder for partiets ungdomsorganisation, Nationalsocialistisk Ungdom (NSU), der var en art spejderbevægelse, men som under hans ledelse blev mere militaristisk. Schalburg fik et tæt forhold til NSU-drengene, og mange fulgte ham senere ind i Waffen-SS.

Efter Tysklands angreb på Danmark den 9. april 1940 betød Schalburgs forhold til DNSAP, at mange af hans venner ligesom store dele af den danske befolkning vendte ham ryggen og betragtede ham som en landsforræder. Schalburg opfattede dog fortsat sig selv som en dansk nationalist og oplevede Danmarks overgivelse som en skændsel.

Waffen-SS og 2. verdenskrig

I 1940 søgte Schalburg ind i den tyske nazistiske organisation Waffen-SS i håbet om at komme til at kæmpe mod Sovjetunionen. Han mente, at denne kamp var nødvendig for at beskytte Danmark og Europa mod kommunismen. Schalburg klarede sig bedre i Waffen-SS end i den danske hær og fik et godt forhold til flere højtstående nazister. Således inviterede SS-rigsføreren Heinrich Himmler (1900-1945) ham i 1942 til et møde med Adolf Hitler. Efter Schalburgs død blev Himmler desuden fadder for hans søn.

I 1941 deltog Schalburg i Tysklands angreb mod Sovjetunionen og blev i 1942 blev udnævnt til kommandant for Frikorps Danmark, der bestod af danske frivillige. Schalburg var modig grænsende til det dumdristige, og han faldt den 2. juni 1942, kort efter Frikorpsets ankomst til fronten, som følge af sin impulsive ledelsesstil. Korpset angreb et russisk brohoved, men da fremstødet gik i stå, forlod Schalburg sin position bag kampområdet og ledte personligt angrebet, indtil han blev dræbt af en russisk granat. Han blev efterfølgende en legende både blandt de SS-frivillige og i det danske nazistiske miljø. Ved den officielle mindehøjtidelighed i Danmark deltog repræsentanter for såvel hæren og regeringen som kongehuset.

Efter sin død lagde Schalburg navn til flere organisationer. C.F. von Schalburgs Mindefond sendte hjælpepakker til SS-frivillige, mens Schalburgkorpset, der var en dansk afdeling af SS, udførte modsabotage mod den danske modstandsbevægelse. Korpsets aktioner kaldtes i folkemunde Schalburgtage og forværrede Schalburgs rygte betydeligt. Schalburg mente selv, at han kæmpede for at beskytte Danmark, og i Waffen-SS-veteranmiljøet dyrkes han fortsat som en nationalhelt, skønt han i den brede offentlighed bedst huskes som landsforræder.

C.F. von Schalburg som chef for Frikorps Danmark, siddende mellem sine kompagnichefer K.B. Martinsen (t.v.) og Boy-Hansen (t.h.). Foto: Frihedsmuseets billedarkiv