Samlet fremstilling af Danmarks historie
Tematiske samlinger af hjemmesidens materiale opdelt efter emner
Leksikonartikler om historiske emner, personer og begivenheder
Tekster, billeder, lydklip og andre kilder til historien
Få overblik med kort, tidslinjer, kongerækken og andre historiske oversigter
Interaktiv historieformidling: onlinekurser, spil, quizzer m.m.
Tidligst var her mennesker – vel neandertalere - i Mellemistiden for ca. 125 000 år siden, at dømme efter marvspaltede dådyrknogler fra Hollerup og en håndkile (slagvåben). Mammutter færdedes her til for 13200 år siden. Efter isens afsmeltning omkring 13000 f.v.t. indvandrede rensdyrjægere af den moderne race fra kontinentet med de såkaldte Hamburg- og Federmesser-kulturer, senere Bromme- og Ahrensburg-kulturer, til det åbne landskab. Ved Slotseng i Sønderjylland er for nylig et dødishul med knogler fra mange rensdyr udgravet.
Jægerne var afhængige af jagtdyrenes vandringer, derfor brugte de mobile bopladser, der synes at tegne vandringsruter over Lolland til Skåne. Dengang var det hele landfast til langt op i Kattegat. Hvordan havets rige ressourcer udnyttedes, ved vi derfor ikke. Organiske materialer udgør ni tiendedele af redskaberne i den slags kulturer, men vi kender stort set kun flintpile og -redskaber, bortset fra enkelte harpunspidser og slagvåben af rentak.
Efter skovens indvandring skiftede jægerkulturen karakter fra omkring 9000 f.v.t. - den såkaldte birke-fyrretid. I urskoven jagede Maglemosekulturens folk, bedst kendt fra bopladser ved indlandets søer i de store sjællandske moser som Åmosen og ved de jyske åer. Kystbopladserne ligger nu på havets bund. Jægerne kunne dengang gå til England.
Hyttebunde med ca. 10 eller 20-35 m2 gulvareal kendes fra flere af de bopladser, som er de bedste kilder. De antages beboet af 5-7 personer – en familie. Både basislejre og specielle fangstpladser kendes. Kun Koelbjergskelettet og et par brandgrave viser os mennesket. Indridsede figurer viser dyr og mennesker. Buer til de mikrolitbesatte pile (mikrolit: lille flintflække), lystertænder fra fiskeredskaber, fiskekroge, pelsdyr og flere skeletter af nedlagte urokser og elsdyr (Vig og Skottemarke) med mange pileskud viser fangernes muligheder. Hjortevildt og fiskeri var nok mere almindeligt. Varme somre fra omkring 7000 gav grobund for løvtræerne, og hasselnødder indsamledes i stor stil.
Udgivet: 2009.