Tre nye film om grundlovsændringen i 1915
Nyt materiale i anledning af 100 års jubilæet for kvindernes og tyendets valgret.
Fredag den 5. juni er det 100 år siden, at kvinder og tyende fik valgret. Som led i vores store temaside om grundlovsændringen i 1915 har vi fået produceret tre nye film. De handler om den lige og almindelige valgret, historien om ”de syv F’er” samt om mindetræerne, der blev plantet i 1915. Vi har også lavet en quiz, hvor du kan teste din viden om udvidelsen af valgretten.
Filmene er produceret som et led i projektet Digitalisering af kvindehistoriske kilder i samarbejde med Statsbiblioteket, KVINFO og Kvindemuseet.