I dette nye tema om indførelsen af Danmarks første grundlov, Junigrundloven, har vi samlet det materiale på danmarkshistorien.dk, der omhandler kampen om Grundloven - fra enevældens sidste dage i begyndelsen af 1848 til landets første frie forfatning blev underskrevet af Frederik 7. den 5. juni 1849.

Du kan gå på opdagelse i et omfattende materiale af blandt andet artikler, kilder og film og herigennem følge udviklingen frem imod vedtagelsen af Grundloven.

I 1830'erne og 1840'erne udviklede der sig en opposition, ledt af de nationalliberale, mod det enevældige styre. Christian 8. og sidenhen Frederik 7. havde i januar 1848 igangsat forberedelsen af en konstitutionel forfatning, men dette arbejde blev overhalet af revolutionære begivenheder rundt omkring i Europa i februar og marts 1848. I denne revolutionære stemning frasagde Frederik 7. sig enevoldsmagten og erklærede 22. marts overfor det nye Martsministerium, at han fra nu betragtede sig som konstitutionel konge. Martsministeriet fik til opgave at udarbejde et udkast til en grundlov. Dette udkast blev behandlet i en Grundlovgivende Rigsforsamling (oktober 1848-maj 1849), og her var det særligt spørgsmålet om valgretten, der skabte uenighed. Til sidst nåede forsamlingen dog frem til et kompromis og vedtog den 25. maj 1849 grundlovsteksten. Frederik 7. underskrev Danmarks første grundlov den 5. juni 1849.

Se det store tema her.