Nyt tema: Genforening eller Slesvig delt? Grænsedragning og afstemningskamp i Mellemslesvig i 1920

I Danmark anses Genforeningen i 1920 for en af de helt store begivenheder i dansk historie. Det var her ”det tabte Sønderjylland” efter krigen i 1864 kom tilbage til Danmark. Det var dog langtfra alle, der anså grænsedragningen i 1920 for en genforening. Fra tysk side mente man snarere, at der var tale om en deling af det gamle hertugdømme Slesvig, og internt i de danske rækker var der mange der ønskede, at grænsen skulle have været trukket længere mod syd - og at i hvert fald Flensborg også skulle have været en del af Danmark.

I vores nye tema kommer du tæt på begivenhederne i 1918-1920 i Mellemslesvig, det vil sige den del af Slesvig, der omfattede Flensborg og en række sogne umiddelbart syd for den nuværende dansk-tyske grænse. Her var fronterne mellem dansk og tysk trukket ekstra hårdt op, fordi den tyske befolkningsgruppe var langt større end i Nordslesvig, det nuværende Sønderjylland. Folkeafstemningerne i 1920 endte da også med, at Nordslesvig blev dansk, mens Mellemslesvig forblev tysk.

I 2020 bliver 100-året for Genforeningen markeret, og der vil komme masser af historier, bøger, film og arrangementer. På danmarkshistorien.dk lægger vi foreløbig ud med dette tema med artikler og film om den lidt oversete historie i det område, der ikke blev dansk. I løbet af foråret 2020 publicerer vi løbende en lang række kilder. Temaet er udarbejdet i samarbejde med Den Slesvigske Samling ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig med støtte fra Sydslesvigudvalget.