Miniforedrag på danmarkshistorien.dk

Vi lancerer 10 miniforedrag i filmformat, hvor 10 forskellige forskere fra Aarhus Universitet fortæller om centrale begivenheder og begreber i den danske historie.

En hel foredragsrække på en halv time

Hvordan blev Danmark til? Hvad kendetegner den danske renæssance? Hvad ligger til grund for den danske velfærdsstat? Dette er blot et par af de spørgsmål, du kan få besvaret gennem danmarkshistorien.dk’s 10 nye foredragsfilm.

Foredragsrækken er filmet i aulaen på Aarhus Universitet og dækker et vidt spektrum af den danske historie. Hver film varer ca. 3 minutter og indeholder desuden et grafisk noteapparat, der tydeliggør centrale pointer samt illustrerer og understøtter formidlingen.

De to første film om Landboreformerne og Den Franske Revolution og Danmark er allerede blevet publiceret, og de resterende otte er lige på trapperne. Emner og foredragsholder for de 10 miniforedrag er som følger:

- Landboreformerne v/ Gerda Bonderup

- Den franske revolution og Danmark v/ Bertel Nygaard

- Danmarks tilblivelse v/ Kasper Holdgaard Andersen

- Demokratiets indførelse i Danmark v/ Claus Møller

- Enevælden i Danmark v/ Birgit Løgstrup

- Velfærdsstaten v/ Peter Brunbech

- De danske kolonier v/ Niels Brimnes

- Feudalisme i Danmark? v/ Ane Bysted

- Renæssancen i Danmark v/ Carsten Porskrog

- Oplysningstiden i Danmark v/ Niels Kayser

Miniforedragene giver dig på kort tid overblik over centrale begivenheder og begreber i danmarkshistorien med afsæt i kernestofpunkterne for det almene gymnasium. Du kan således stifte et hurtigt bekendtskab med et nyt emneområde, få genopfrisket din hukommelse eller blot lade dig underholde mens du nyder din sommerferie.