Danmark havde været besat siden 9. april 1940, og befrielsen blev fejret over hele landet. På danmarkshistorien.dk fejrer vi i denne uge befrielsen ved at vise de flotte farvebilleder, Carl Berthelsen, der var maskinarbejder og boede på Langelandsgade i Århus, tog i Århus’ gader i dagene efter befrielsen, og ved at sætte fokus på besættelsen og befrielsen af Danmark under og efter 2. verdenskrig.

Hvis du vil genopfriske din viden om, hvordan det foregik, da Danmark blev besat den 9. april, kan du læse om den 9. april 1940. Hvis du hellere vil vide mere om, hvordan selve besættelsen var, kan du læse vores artikel om forhandlings- og samarbejdspolitikken 1940-1945. Besættelsen er stadig er et hedt emne blandt historikere såvel som politikere, og debatten kan du læse om i artiklen om besættelsestiden i eftertidens lys. Du kan også klikke dig igennem artiklerne om pressecensur, det danske nazistparti eller Augustoprøret 1943, der af nogle ses som samarbejdets ophør og den virkelige besættelses begyndelse.  Vi tænker ofte, at Danmark ikke blev ramt af krigshandlinger under besættelsen, men er det nu også sandt? I vores film kan du høre om Gestapos hovedkvarter, der lå på Park Kollegierne midt i universitetsparken, og om da englænderne bombede Århus.

Hvis du er mere interesseret i et billede af, hvordan selve stemningen var den dag for 66 år siden, da Danmark blev frit igen, kan du sætte dig tilbage i stolen og lytte til Christian 10.s tale til befolkningen. Kongen var under besættelsen blevet kendt for sine rideture gennem Københavns gader, og det var med stærke følelser, at han talte til danskerne den 5. Maj 1945. Du kan også læse befrielsesbudskabet, som mange danskere hørte om aftenen den 4. maj, da de illegalt skruede radioen over på den engelske kanal BBC for at høre nyt om krigen og modstanden.

Selvom de tyske tropper i Danmark havde kapituleret den 4. maj, var de 5. maj involveret i spredte kampe med modstandsbevægelsen. Svend Ernys Hagen fortæller i filmen Vidne til befrielsen, om hvordan han oplevede begivenhederne ved Bispetorv i Aarhus.

Men efter befrielsen fulgte også et retsopgør mod dem, der havde samarbejdet med besættelsesmagten. Og efter krigens ødelæggelser af infrastruktur, lov og orden diskuterede man, hvordan landet nu skulle ledes. Dette førte til en demokratidebat i årene 1945-1946, hvor debattørerne i stærke vendinger forsvarede deres syn på demokratiet. Du kan læse de mange indlæg ved at klikke på de relaterede kilder til artiklen om demokratidebatten.

Endelig vil vi gerne udfordre dig til at tage vores quiz om besættelsestiden 1940-1945, for at se om du har helt styr på, hvad smørrationeringer, samarbejdspolitik og sabotage er for noget.