40 år siden Danmark stemte ja til EF

Den 2. oktober er det 40 år siden, at danskerne gik til folkeafstemning om EF og stemte ja til det europæiske medlemskab.

Jens Otto Krag sætter sin underskrift på en EF-traktat i 1972. Fra European Commission - Audiovisual Service.

Dansk deltagelse i det europæiske politiske samarbejde blev drøftet allerede fra begyndelsen af 1950'erne, og Danmark søgte første gang medlemskab af EF i 1960. Der kom dog til at gå mere end et årti, inden medlemskabet blev en realitet. Først efter en folkeafstemning den 2. oktober 1972, hvor danskerne stemte ja til EF, blev Danmark medlem af det europæiske samarbejde. I 1993 trådte Danmark ind i Den Europæiske Union.

Det er således 40 år siden, Danmark stemte ja til EF, og generelt set har først EF og siden EU præget efterkrigstidens Danmark. Du kan læse om Danmarks medlemskab af EF og EU i vores tema, som indeholder en række artikler, kilder og en enkelt quiz.

God fornøjelse.