Kilder
Kildeintroduktion:
Med Sovjetunionens angreb på Finland i november 1939 blev stormagternes interesse i højere grad rettet mod Skandinavien. I sin nytårstale 1940 udtalte den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning (1873-1942) sig pessimistisk om den internationale situation og de danske forsvarsmuligheder. Talen vakte en del politisk uro og satte gang i en større forsvarspolitisk debat. De Konservative fortolkede bl.a. talen som en forsvarspolitisk kursændring.
Den politiske debat om det danske forsvar førte til denne erklæring af Folketinget 19. januar 1940. Her blev det pointeret, at Danmarks neutralitet om fornødent skulle forsvares med ”de Midler, der raades over”. Regeringens mål med erklæringen var at skabe ro om forsvarspolitikken. Det kunne lade sig gøre, fordi forsvarsvenlige kredse kunne tolke erklæringen som om, at militæret skulle kastes ud i en eksistenskamp, hvis landet blev angrebet. Regeringspartiernes tolkning af erklæringen lå derimod i forlængelse af Staunings nytårstale. Erklæringens åbenhed kom derfor til at forstærke usikkerheden om, hvilken rolle forsvaret skulle spille i tilfælde af en neutralitetskrænkelse.
Efterfølgende har erklæringen spillet en central rolle i diskussionen af Danmarks forsvars rolle ved den tyske besættelse 9. april 1940. Bag udtalelsen stod Folketingets partier, dog med undtagelse af kommunisterne (DKP) og nazisterne (DNSAP). Alle partierne stemte dog senere ved førstebehandlingen for udtalelsen. En af medforslagsstillerne var Hartvig Frisch (1893-1950) fra Socialdemokratiet, der ved førstebehandlingen kommenterede udtalelsen med nedenstående bemærkninger.
Beslutning af Folketinget.
Folketinget beslutter at udtale, at man fra alle Sider i det danske Folk er enig om, at Landets Neutralitet skal opretholdes, og at de Midler, der raades over, om fornødent skal anvendes for at hævde og værne Rigets Fred og Uafhængighed, og tilsiger Ministeriet sin Støtte i Arbejdet herfor.
Hans Rasmussen[1]
Johan Strøm[2]
Medforslagsstiller Hartvig Frisch[3] (S), udtalelse ved Folketingets førstebehandling af forslaget om udtalelsen af 19. januar 1940
Som et Udtryk for det danske Folks fælles Vilje har seks Partier i dette Ting samlet sig om en Udtalelse, hvormed vi tilsigter udadtil som indadtil at skabe fuld Klarhed om Landets Stilling.
Danmarks Vilje er Fred, Frihed og Selvstændighed, og derfor har Regering og Folk fra den første Begyndelse af Krig og Krigstilstand erklæret og fastholdt den fuldkomne Neutralitet.
Til Underbyggelse af denne Politik er hele det danske Folk og herunder den Arbejderklasse, paa hvis Vegne mit Parti taler, rede til at sætte ind alt, hvad vi raader over af Produktivkraft og Snilde, af Udholdenhed og Magtmidler for at bevare vort Land frelst og frit.
Det er en Lykke for en Nation i en tung Tid at kunne staa samlet og enig om selve det afgørende Maal. Den Beslutning, som hermed af dette høje Ting lægges i Regeringens Haand, skal vise Verden omkring os, at selvom vi i mange Ting kan dele os efter forskellige Anskuelser, saa bøjer vi alle vore Viljer sammen for det ene store Maal: Danmarks Fred, Frihed og Selvstændighed.
Ordforklaringer m.m.
[1] Hans Rasmussen (1873-1949) var en socialdemokratisk politiker og formand for Folketinget fra 1933-1945.
[2] Johan Niels Alexander Strøm (1898-1958) var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1932-1958 og sekretær i Folketinget fra 1935-1947.
[3] Hartvig Frisch (1893-1950), valgt til Folketinget for Socialdemokratiet i 1926 og partiets politiske ordfører og gruppeformand fra 1935-1940.