Vikingetiden, ca. 800-1050

Vikingetidens samfund

Forfatter

Else Roesdahl

Samfundet var stærkt lagdelt. Øverst stod kongen og de store høvdinge - aristokratiet. Frie bønder udgjorde et mellemled. Jordløse landarbejdere lå derunder, og lavest stod trællene. Håndværkere var muligvis tit ufrie, men der er ikke meget konkret viden om deres status. Slægten var det grundlæggende fællesskab, men der var også andre fællesskaber (olddansk: félag) med gensidige forpligtelser, der kunne træde i dens sted. Et sådant fællesskab kunne gælde ejerforhold til et skib eller være et samlag af krigere eller en handelssammenslutning. Ægteskab var en alliance mellem ligestillede og deres familier. Kvinder havde vistnok frie forhold, undtagen når det drejede sig om "hor". De havde selvstændig status og kunne udøve selvstændig autoritet, men deres centrale opgaver lå i hjemmet med husholdning og børneopdragelse. I hedensk tid kunne de også forestå kulten, men den mulighed forsvandt med kristendommen, der gradvis reducerede kvinders råderum. Børn havde vistnok deres særlige livsramme, og først med indførelsen af kristen gravskik bliver barnegrave almindelige på gravpladserne.