Vikingetiden, ca. 800-1050

Religionsskiftet

Forfatter

Else Roesdahl

Anden halvdel af 900-årene blev på mange måder et tideskifte, og religionsskiftet er det vigtigste udtryk herfor. Kristendommen er en grundlæggende anden type religion end den nordiske (hedenske) og medførte nye holdninger til liv og død, familie, individ og ægteskab, gudsdyrkelse og religiøs organisation samt mange andre af livets centrale forhold. Det tog tid, før den slog igennem, og endnu omkring 980 kunne man blive begravet med gravgaver og endda hedenske symboler på kongens store ringborge. Men før år 1000 var kristne normer slået helt igennem i gravskikken, og hedenske symboler som thorshamre var opgivet til fordel for kors. Der må have været kirker og præster ved store kongsgårde og i byer, og i 965 nævnes igen biskopper af Slesvig, Ribe og Aarhus, mens der i 988 også nævnes en bisp af Odense. Men først hen ved 100 år senere, i ca. 1060, fik landet en kirkeorganisation med afgrænsede bispedømmer. Det var vistnok også først på den tid, at kirker blev almindelige på landet; i mellemtiden foregik mange gudstjenester vel i høvdinges og storbønders haller ligesom i hedensk tid. Gamle hedenske kult- og magtcentre som Lejre og Tissø blev også opgivet ved slutningen af 900-årene; funktionerne blev i ny skikkelse overført til nye byer.

Meget andet ændredes i anden halvdel af 900-årene. Harald Blåtands monumenter må være udtryk for forsøg på at styrke kongemagten, og religionsskiftet kan tolkes i samme retning, for kirkeorganisationen var hierarkisk opbygget og kirkens mænd helt afhængige af kongens støtte. Der skete videre en markant opblomstring i rejsning af runesten til minde om navngivne personer og med angivelse af stenrejsernes navne. De fleste var mænd, men der blev også rejst sten af og til minde om kvinder. Mange runesten er kristne, mens andre er hedenske; en del af baggrunden for dette boom var formentlig den nye religions krav til ændret gravskik og mindesmærker.

Moesgaard Museums rekonstruktion af stavkirken i Hørning (ved Randers) fra ca. 1060. Foto: BioPix.
Støbeform af klæbersten til både thorshammer og kors; længde 9,2 cm. Håndværkeren har kunnet levere hængesmykker med religiøse symboler til både hedenske og kristne kunder. Støbeformen må være fra anden halvdel af 900-årene. Fundet ved Trendgården i Nordjylland. Foto: Nationalmuseet.