Du er her: danmarkshistorien » Historiske perioder » Vikingetiden, ca. 800-1050 » England, Svend Tveskæg og Knud den Store
Vikingetiden, ca. 800-1050

England, Svend Tveskæg og Knud den Store

Mønter fra Knud den Stores (ca. 995-1035) tid. De er præget i Odense, Viborg og Hedeby. Fra Danmarks Riges Historie (1896-1907).

I Svend Tveskægs kongetid (ca. 987-1014) skete der en militær, politisk og kulturel nyorientering mod England. Der kendes ingen store bygværker bortset fra kirker, og heller ingen markante gravmæler. Der vides i det hele taget ikke meget om aktiviteter i Danmark. De første år var præget af problemer med de slaviske lande syd for Østersøen, men fra omkring 990 var der gode muligheder for at erhverve meget sølv i England. I årene 991-1013 var der næsten hvert år togter og store udbetalinger af Danegæld derovre – ifølge samtidige oplysninger f.eks. 48.000 pund sølv i året 1012. Kong Svend deltog flere gange, vistnok første gang i 991. Ca. 995 lod han slå mønt efter engelsk forbillede med eget portræt på den ene side, kors på den anden, og med angivelse af sit eget og møntmesterens navn på latin og med latinsk skrift. Det blev indledningen til en lang periode med stærk engelsk påvirkning. I 1013 erobrede Svend Tveskæg hele England, men døde året efter.

Hans søn Knud (den Store), der havde deltaget i togtet, vendte hjem med hæren og fik bistand af sin broder Harald, der nu var dansk konge, til i 1015 igen at drage mod England med en hær. I 1016 var England generobret. I 1017 giftede Knud sig med Emma, enken efter den engelske konge Æthelred, og efter den mærkeligt anonyme (eller fortiede) Haralds død i ca. 1018 blev han også Danmarks konge.

De mange forbindelser mellem Danmark og England medførte en stærk engelsk påvirkning i Danmark og dansk påvirkning i England. I Danmark kan det især ses inden for møntvæsen, kirke, arkitektur og kunst. Flere steder blev der nu foretaget store udmøntninger efter engelsk model og ofte slået af engelske møntmestre, og man blev vant til at betale med mønter frem for med vejet sølv. Der blev indsat engelske bisper på danske bispesæder, selv om ærkebispesædet Hamborg-Bremen var stærkt imod det. Der blev introduceret engelske helgener. De første danske stenkirker er sandsynligvis bygget af engelske bygmestre; de ældste, man har kendskab til, blev opført i Roskilde omkring år 1030. Også den dekorative kunst i første halvdel af 1000-årene (Ringerikestilen) var påvirket af engelsk kunst, og der kom fortsat meget sølv fra England.

Efter at være blevet Danmarks konge i ca. 1018 gjorde Svend Tveskægs søn, Knud den Store, i 1020'erne krav på Norge, der blev erobret i 1028, og der var i de følgende årtier et nært samspil mellem dansk, norsk og engelsk magtpolitik. I 1027 foretog Knud en stor rejse til Rom, hvor han overværede den tyske kejser Konrads kroning og besøgte de hellige steder. Her blev indgået aftale om Danmarks sydgrænse, og hans position som en af Europas mægtigste herskere blev markeret ved aftalen om ægteskab mellem Konrads søn Henrik og Knuds datter Gunhild/Kunigunde. Både på ud- og hjemvejen (til England) besøgte han Danmark, og hans og hans følges indtryk fra rejsen må have sat sig dybe spor.

Knud den Store var først og fremmest engelsk konge og kom kun til Danmark, når der var problemer, og bl.a. for at hindre nye vikingeangreb på England. Han døde i 1035 og blev begravet i Old Minster i Winchester.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 06.05.2015